13. Juni
For at undgå regnen stod vi forholdsvist tidligt op og gjorde os klar til de flydende landsbyer. Vi gik ud på vejen for at finde en tuk tuk, og han kørte os til havnen. Hele vejen derud, så vi huse på pinde langs vejen, så de lå ovenvande under monsoonen. Nogle var fattige stråhytter mens andre lignede hyggelige sommerhuse. Pludselig stoppede husene og vi kørte ind i et stort område hvor gravemaskiner var i fuld gang med at forvandle området til en moderne turistattraktion med store betonbygninger. Vi skiftede transportmiddel til båd, hvor vi tre fik vores helt egen fine grønne båd, og så gik turen ned ad floden indimellem folks huse som lå og flød i kanten fasttøjret til bredden. Husene var små og hyggelige, og vi så folk arbejde, lave mad, børn lege og enda også en frugtbutik i form af en båd. Vi sejlede forbi en skole, et sted hvor børnene hang ud og spillede pool og en flydende basketballbane! Grunden til at folk ville bo her var fordi de ikke skal betale afgift for nogen grund, og byen var kæmpe stor. Vi kom lidt senere ud på søen, som var helt sat til med flydeplanter, som vores båddrenge måtte grave os igennem, og da vores båd var forholdvis stor, lod de små både hægte sig på, for at blive slæbt gennem plantemasserne. Vi gjorde et lille stop på en lille krokodillefarm, Anette troede dog først ikke på at det var rigtigt krokodiller, da de lå helt stille, men ved nærmere eftersyn blev hun overbevist da de kiggede rundt, og man kunne se deres vejrtrækning. Da vi steg af båden og skulle lede efter vores tuk tuk mand, der så venligt havde ventet på os, blev vi overfaldet af en ung pige der stod med tre tallerkner med et billede af os på hver af dem!! Hvad fanden skete der lige der!? Der var en underlig pige lige før vi gik ombord som stod med et kamera og tog billeder af folk, men vi tænkte ikke videre over det, denne pige har så i sammensværgelse med den anden, printet og klistret en tallerken til med vores billeder, det er f***ing freaky.
Sidste aften i Siem Reap, skulle selvfølgelig være i selskab med den famøse Tomb Raider drink. Filmen Tomb Raider er nemligt optaget ved templerne Angkor Wat og co. Drinken var gennemsigtig men selvlysende blå, og smagte bestemt ikke behageligt (på dette punkt var Anette uenig). Denne herlighed blev indtaget under et spil pool, og hvordan slutter man sådan en aften af bedre end et lille smut på The Blue Pumpkin?
14. Juni
I dag var det planen at vi skulle ud og sejle i kano, mellem træer i en oversvømmet regnskov, men det viste sig at være en utroligt dyr dagslang tur, så det blev ikke til noget. Da vi lå og fladede den, på værelset og beklagede os over at vi ikke havde noget at lave, fandt vi oraklet Lonely Planet frem og vupti, en pool kun 1 km væk, hvor vi kunne bade og hænge ud hele dagen, vi regnede ud at vi havde ca. 3 timer til regnvejret begyndte. Så os smidt ind i en tuk tuk, og afsted gik det. Vi nåede lige nøjagtig at dyppe os i poolen, og lægge os til rette i liggestolen, da de første store tunge dråber kom og i løbet af få sekunder blæste et voldsomt regnvejr op, og puder og måtter fløj omkring. Vi satte os i baren i ly for regnen, spillede lidt kort, mens vi varmede os på the og kaffe før vi igen tog hjem. Nu var det så at vores nærighed slog tilbage i forhold til hotel, det var ellers billigt og godt, men de busbilletter vi havde bestilt var til en time tidligere end vi havde bedt dem om, og så havde vi pludselig travlt! Efter endnu noget fumlen rundt med penge, priser og andet rod i receptionen kom vi med bussen og forlod Siem Reap. (det skal lige siges at denne gang var første gang vi så den mandlige og altid utroligt søvninge receptionist fuldt påklædt..?) med os i bussen har vi naturligvis 3 smoothier fra The Blue Pumpkin. Vi finder et hotel i Phnom Penh, dog ikke så nemt og billigt som Siem Reap, men vi er trætte og glade.