Juletiden nærmer sig, og savnet til kolde Danmark og alle de søde mennesker der findes der, er så småt ved at melde sin ankomst. Måske ikke så underligt, når vi har været væk i nogle måneder nu. Derfor handler dette blogindlæg om alle ting vi har savnet på turen indtil videre, og hvilke ting man virkelig ikke skal tage for givet, når man rejser ud og oplever lidt af Afrika. En lille liste på 10 punkter. Og ja ja, så er der selvfølgelig også historier om vores oplevelser, blandet lidt ind i det hele. :)

1 - Ikke alle hovedstæder er interessante

Første punkt på listen fik vi oplevet lige efter sidste blogindlæg. Vi smuttede fra skønne Zanzibar og kom til Tanzanias hovedstad Dar Es Salaam. Sikke et røv sygt sted! Vi gik den "citywalk" der var anbefalet i vores guidebog, og det mest interessante vi fandt på vejen, var en Oreo milkshake/softice-drik fra KFC - men den var til gengæld også hele besøget værd! Fest i munden siger jeg bare! Så lækkert at vi overvejede at købe to, men som de fornuftige mennesker vi (læs Michelle) er, så nøjedes vi selvfølgelig kun med den ene. Heldigvis var det kun en halv dag vi skulle bruge i Dar, inden vi smuttede til lufthavnen.

2 - Organisering er ikke en selvfølge i lufthavne

TIA = "This is Africa" og det kan også mærkes i de internationale lufthavne. Som de gode rejsende vi er, tog vi ud i lufthavnen i god tid, 2 timer før som der står på billetten. Vi fik checket ind og afleveret baggage og det hele - det spillede bare! Paskontrol - ingen problem, sikkerhedstjek - ingen problem, veksle penge - ingen problem, så det var bare at sætte os og vente til det kom op på skærmen, i hvilken gate vi skulle boarde. Så det gjorde vi, og vi ventede længe! Der skete rent ud sagt, ikke en skid. Så vi ventede bare lidt mere. Ingen problem, for vi havde nemlig fundet Haribos guldbamser, og sad og var godt i gang med at kværne en pose hver - slet ingen problem! :D Da der var ca. et kvarter til at flyet skulle lette, skete der endelig noget på skærmen. "Gå til gate 5". Inden vi fik gumlet færdige nåede de dog at ændre det til gate 3, så det var rigtig fint at der var mange vingummier i poserne, så vi ikke havde nået at rejse os endnu. ;) Endelig ind i flyet, og afsted til Zambia hvor vi hoppede af i Lusaka. Flyet skulle nemlig lige videre til Zimbabwe, nu var vi der jo næsten alligevel. Igen - TIA. :)

3 - Hjemlige/huslige "vibes"

Lusaka er kedelig, så vi skyndte os videre til Livingstone hvor vi fandt os rigtig godt til rette på Jollyboys Backpackers Hostel. Her startede alle de hjemlige vibes! Det er nok ikke helt til at forstå, hvis ikke man har været hjemmefra i noget tid, men men men, her kommer nogle meget simple, men FANTASTISKE ting som vi har savnet i noget tid:

Muligheden for at handle og lave mad selv! På Jollyboys var der køkken til rådighed, så vi smuttede hurtigt ned i den lokale SPAR og handlede ind til køleskabet. Det første jeg kom i kurven var til morgenmaden. Som mange måske allerede ved, er jeg virkelig en morgenmadspige, så havregryn med rosiner, æbler og KOLD mælk var noget af det bedste jeg har fået længe! Michelle synes også det var lækkert, men behøvede ikke også at få det til frokost, som jeg gjorde.

En anden hjemlig ting vi fik på Jollyboys var et almindeligt håndklæde. Når man er på farten længe, er det ikke så praktisk med et håndklæde der fylder halvdelen af tasken, eller er 1000 år om at tørre, så derfor har vi sådan nogle fikse hurtigtørrende super spejder praktiske håndklæder med. Når man tørrer sig med det, føles det lidt som at tørre sig med et stykke læder, så I kan nok regne ud, hvordan det kan skabe direkte lykke at kravle ind i et stort (hvidt) badehåndklæde, efter en tur i bruseren. Eller måske kan I ikke, men det er virkelig lækkert!!

Samme følelse gør sig gældende når det pludseligt er muligt at ligge og putte med en dyne. Ikke bare et lagen, men en dyne der fylder noget. Det kan måske virke uforståeligt, men i 20-30 graders varme, er det altså ikke det de fylder sengene med her nede, så vi var overlykkelige da de på Jollyboys kører med aircon der gjorde det muligt med fluffy dyner.

Sidste ting vi virkelig har sat stor pris på, er rent tøj. Dagen hvor det snavsede tøj kommer tilbage rent og strøget er lige så god som juleaften! Så kan yndlings t-shirten endelig bruges igen, uden alle pletterne. Og det er ikke længere nødvendigt at overveje hvilke shorts der er mindst numsesvedslugtende - for ja, vi sveder MEGET her nede. HEAVEN siger jeg jer bare!

Nårh ja, og så var der gratis aftensmad fordi de var i gang med at renovere. Endnu et trin op på lækkerhedsstigen. Hvem siger nej tak til gratis aftensmad der ovenikøbet bliver lavet for en? Ikke en backpacker på budget i hvert fald. :D

4 - Følelsen af at være fysisk træt i kroppen

Det er begrænset hvor meget vi kan træne her nede, når vi hele tiden er på farten og oplever ting og sager. Derfor var det en fantastisk følelse da vi kom hjem efter en fuld dag med whitewater rafting. Trætte skuldre og arme siger jeg bare! Men det var fedt! Zambezi-floden i Livingstone er den flod der transporterer vandet igennem Victoria Falls, som er verdens største vandfald. Derfor er det naturligt nok, et ret populært sted at rafte, og det skulle vi da selvfølgelig også. I løbet af dagen kom vi igennem 25 "rapids" eller forhindringer, der gik fra stadie 2-5. Michelle og jeg følte os ret seje, når vi kiggede på de andre i båden. Mest seje når vi kiggede fremad på den hollandske mand der sad forrest og plaskede lidt i vandet med sin paddel, og følte at han i hvert fald gjorde sit til, at båden kom fremad. Klaphat!

"The Midnight Diner" og "Oblivion" - begge to rapids 5'ere kunne vi seje raftere dog ikke komme tørre igennem. Begge gange flippede båden helt over, og vi endte med at plaske forvirrede rundt i og under bølgerne. Så var det bare med at trække vejret så snart der ikke kom en ny bølge væltende ind over os, og vente på at en sej kajak-far kom forbi og trak os ind. Måske lyder det lidt selvmords-like, men det var sjaaaw! :)

To trætte (og røde) tøser kom tilbage til Jollyboys den aften.

5 - CHOKOLADEKAGE

Kage er ikke noget vi har fået så meget her nede. I hvert fald ikke hvis man ser bort fra den tørreste sandkage i verdenen, som de er utrolig begejstrede for her nede. Det mener vi i hvert fald ikke tæller! Så da vi havde booket os til "High Tea" på Livingstone Island, blev vi ælde vilde da vi fandt ud af hvad princippet bestod i. Små snacks af forskellige retter, og så også kage. Den bedste chokoladekage vi har fået i evigheder, blev disket på bordet, efter vi havde været en tur ude og bade i en naturlig skabt pool, på kanten af Victoria Falls 108m høje vandfald. Det var lige før, at det var en mere mindeværdig oplevelse at spise kagen, end at ligge der på kanten af vandfaldet og kigge ned. Men også kun næsten. Oplevelsen i poolen blev nemlig lige toppet af, at de kære fisk i vandet lige skulle afprøve om vores tæer kunne spises. Jeg skal hilse og sige, at det er jævnt træls at blive overrasket på sådan vis, mindre end 30 cm fra kanten på vandfaldet. Nårh, men ja ja, så lader vi bare som om det slet ikke er ubehageligt at blive nappet i tæerne, for vi synes måske alligevel at det er bedre end at ryge ud over vandfaldet.

Ikke fordi det har noget med chokoladekage at gøre, så ville jeg også i denne sammenhæng fortælle, at vi har fløjet over vandfaldet i en trehjulet cykel med vinger. Eller, det hedder måske også en Microflight, men det andet beskriver "flyveren" meget godt. Pænt sejt hvis vi skal sige det selv!

6 - En god seng

En god seng kan være svær at finde rundt omkring ude i verdenen. Det er begrænset hvor gode senge er, når der har ligget utallige andre mennesker i den før dig. Derfor var Michelle især utrolig glad for at komme tilbage til teltet, da vi atter igen startede en tur med G-Adventure (læs ironien, tak. ;) ). Livingstone viste sig fra sin bedste side med tordenbyger og en ordentlig røvfuld regn, hvilket gjorde tanken om telt og soveposer endnu bedre. Eftersom vores tasker helst ikke skulle blive opslugt af mudderet, havde vi efterladt dem i bussen, hvilket om aftenen viste sig at være en pænt dum idé, da bussen blev aflåst. Da vi halvt i panik gik og snakkede om, hvordan vi kunne overleve natten uden nogle af vores ting, fandt vi heldigvis vores guide der kunne åbne for bussen. Vi formår virkelig at give et fantastisk førstehåndsindtryk når vi mødes med de folk fra G-Adventure! :D

En anden vi formåede at give et godt førstehåndsindtryk var en dansk pige der hed Sabine. Sabine fangede os i momentet hvor Michelle havde fundet ud af, at vi ikke skulle sove i en seng første nat, men direkte ud i teltene. I kan nok regne ud hvilke overskudsmennesker vi har været da vi mødte Sabine. Oveni det hele havde vi nu heller ikke længere et "hemmeligt" dansk sprog, så vi skulle til at overveje hvornår vi snakkede om upassende ting som fx sprutskidsmaver og sure trusser. Det viste sig dog heldigvis, at Sabine var vild med den slags snak, og faldt derfor naturligt nok hurtigt ind og blev en inkarneret del af "Dansker-gruppen" som de andre kaldte os. Der er bare noget sjovere ved at være dansker - vi kedede os i hvert fald aldrig! Det var bl.a. alle Sabines gode historier der var grunden. Til dem af jer der har set Bridget Jones dagbog, så forestil jer en dansk udgave af hende, og så har I Sabine. Det der kan gå galt, det går galt, så det har vi grint en del af siden hen!

Om morgenen hvor det var første dag med bustur vågnede vi til, at der løb aber foran vores telt, lige som fasanerne måske ville gøre hjemme i Danmark. Der er altså noget særligt ved, at de dyr vi betaler penge for at se i zoo, render rundt omkring os her nede. Det hjalp lidt på morgenhumøret.

7 - At alt giver mening

Undervejs mange steder i Afrika, er der mange ting der ikke har givet helt så meget mening. Det mest Molbo-agtige vi har været vidne til, var dog flere steder gennem Botswana. I Botswana mener man, at der er stor forskel i naturen på deres områder, og derfor vil de ikke have folk til at tage noget med over områdegrænserne, som kan ødelægge vegetationen. Derfor var der undervejs flere steder hvor vi skulle ud og vaske sko. Det i sig selv giver fint mening, men måden man vasker på er helt hul i hovedet! Forestil jer et stort ovnfast fad, med et vådt viskestykke i bunden. Tadaaa - her har du din skovaskestation. Så hvis bare man gik op i det, tørrede fødderne lidt frem og tilbage, så var alt det beskidte og ukendte jord fra området bag os nok væk. Ja ja, helt sikkert - NOT! For at det ikke skulle virke urealistisk at vi kun havde ét par sko, tog vi et andet par med i hånden, så vi lige kunne dubbe dem af også. Det var fint, værsgo at køre videre. Gad vide hvad de ville sige til, hvis de opdagede at der i bussen i hvert fald også var to par vandrestøvler med Kilimanjaro-jord på. Ups ups siger jeg bare.

8 - Renlighed

I og med, at vi tit er på farten og ikke lige altid har mulighed for bad, er vådservietter blevet en fast del af rygsækken. De kom især meget i brug da vi var på tur i Okavango-deltaet i Botswana. (Til de der ikke ved hvad et delta er, har jeg lige googlet en wiki-definition, selv tak: "Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem."). Okavango-deltaet er det største indlands-delta i verden, hvilket betyder at vandet ikke løber ud i havet, men former et stort sumpområde. Splat og myg er der nok af, men vandet tiltrækker også en del dyr, hvilket vi så kan nyde godt af, og kigge lidt på dem. Der var ikke så mange dyr som sidst vi var afsted på safari, men denne gang gik vi på savannen og var da også et par hundrede meter fra en stor han-elefant. Det er alligevel lidt anderledes at opleve så tæt på, uden at sidde i en bil og være i sikkerhed. :)

I et delta som dette, er det også begrænset hvor meget skygge der er, hvilket betyder meget sol og dermed også sved. Derfor blev det endnu engang vurderet hvilke t-shirts der var mindst ulækre, og ønsket om nyvasket tøj, kom igen på tale.

9 - J U L

Vi kan ikke komme udenom, at det er december og det betyder jul. I Afrika er der mange kristne, så derfor gør de sig umage i, at pynte op til jul. Det er bare som om det ikke er det samme, så vi savner julen her nede! Vi har også selv gjort et forsøg på at komme i julestemning, bl.a. ved at pynte op med glimmerguirlander i bussen vi kørte i. Da vi pyntede op, synes vi det var sjovt, at de havde forsøgt at reparere bussens vinduer på samme måde, som vi havde gjort i den sidste bus fra G-Adventure. Senere fandt vi dog ud af, at det ikke var gjort på samme måde, men det faktisk var den samme bus, og dermed også vores reparationer det pyntede sammen med juleguirlanderne.

For at toppe julestemningen lidt, hyggede vi også med at lytte til julekomedie på computeren. En tradition der har været en del af mit liv så længe jeg kan huske, og derfor var jeg nok også mere begejstret end Michelle da "Jul i Det Gamle Forsamlingshus" underholdte os i et par timer. Da vi havde hørt hele historien ville Michelle dog gerne høre "den der sang om juleglæden" igen, hvilket gjorde mit lille julehjerte lidt glad. Så var det nok ok at høre, selvom det hele er meget sydsjællandsk og nok først rigtig godt når man har set/hørt historien et par år i træk.

10 - Civilisation

Cape Town - Oh boy!! Sikke en by! Ikke nok med, at det er den første civiliserede by vi har været i, i måneder, så er det også en by der virkelig har meget at byde på! Vi skulle i starten vænne os meget til alle fodgængerovergangene, og andre civiliserede ting, men det kom heldigvis hurtigt.

Imens vi har været i Cape Town har vi lavet mange forskellige ting, og eftersom jeg er ved at opnå min kvote for, hvor langt mit indlæg kan være, så opremser jeg lige det vigtigste.

Vi oplevede selvfølgelig en del om apartheid og heriblandt også et besøg på Robben Island hvor Nelson Mandela har siddet fanget i 18 år, ud af de 27 han var i fængsel. På turen rundt i fængslet var det en tidligere indsat der viste os rundt, og eftersom han havde siddet fanget samtidig med Mandela, kunne han fortælle nogle virkelig autentiske og fangende historier. Det var helt fantastisk at komme "bag om" og få et endnu større indblik i, hvilken fantastisk mand han var!

Havnefronten i Cape Town bød også på skønne oplevelser. Bl.a. et madmarked med alverdens lækkerier, en cirkusplads hvor kommende artister kunne øve deres shows og ikke mindst et kæmpe shoppingcenter. Der fik vi ok mange timer til at gå, og fik købt lidt tøj så de allermest slidte t-shirts kunne smides ud med god samvittighed.

Sydafrika er også kendt for sine vine, og derfor var vi også på vinsmagningstur i området. Det var en fornøjelig oplevelse!

Sidst men bestemt ikke mindst var vi på toppen af Table Mountain som er byens varemærke. Omkring 1000 meter højt, så efter et par timer var vi til tops og kunne nyde udsigten over hele byen. Bestemt en by der er værd at komme tilbage til, og jeg er slet ikke ked af, at jeg skal være her i nogle dage endnu. Heller ikke når deres gode sushi koster halvdelen af hvad det ville koste i Danmark. Tak Cape Town, tak!

100 - Michelle

Det sidste punkt på den her liste er, at jeg selvfølgelig kommer til at savne Mufufu aka Michelle en del! Derfor har hun også fået punkt nr. 100, fordi det er en del mere værd end punkt 11 (og så ser det også skørt ud med en liste med 11 punkter!). Jeg har lige været ude og aflevere hende i lufthavnen, og lad os bare sige, at folk nok ikke var i tvivl om, at jeg lige havde sagt farvel til en kær ven, da jeg vandrede snøftende ud af lufthavnen igen for at finde min Uber-taxa.

Michelle har været fantastisk at rejse med! Der er blevet grint meget! Til tider også grint så meget at der også har været gråd. Det har været skønt at have en god veninde at opleve alle disse ting med, så det bliver noget helt andet at skulle afsted på egen hånd nu. Heldigvis får jeg dansk besøg af Sabine/Bridget hen over julen, så det bliver ikke en ensom jul. Efter jul, tager jeg så afsted alene og skal ud af min comfortzone. Jeg læste det her citat et sted, så det holder jeg mig lidt til. Det skal nok blive godt!

"If your dreams don't scare you, they're not big enough!" - jeg er lidt skræmt, så det er måske meget godt. ;)

Glædelig jul alle sammen!