Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
I dag er det præcis tre måneder siden, at vi tog afsted fra kolde Danmark og tog ud for at opleve den store verden! Og oplevelserne har der ikke været få af :-)
Vi sidder lige nu på færgen på vej mod Koh Tao, som er vores næste ø-stop her efter Koh Phangan. Vi har tre nætter på et hotel, der ser ret så lækkert ud. Vi krydser fingre for, at billederne ikke lyver ;)
De fem dage på Koh Phangan er virkelig gået hurtigt! Vi har ikke lavet det store, men nydt at lave ingen ting og få sovet godt igennem.
Den første dag, mandag, deltog vi i en thailandsk madlavningstime, hvor vi sammen med en kok forberedte tre retter: Forårsruller, Green Curry og Pad thai. Det hele smagte vældig godt, men der var simpelthen al for meget mad! Det var meget sjov at prøve at lave thaimad på den thailandske måde - det skal helt sikket afprøves derhjemme, dog med bedre hygiejne ;-)
Om aftenen var der body paint konkurrence, hvor vi sammen med tre andre danske piger deltog som et hold og malede os i regnbuensfarver. Det tog lidt tid og var lidt besværligt ind i mellem, men det var umagen værd, da vi vandt for bedste team :) Se billedet!
Tirsdag skulle have været turdag, men vi kom til at sove for længe - ups :-) Om aftenen var det quiztid, men vores hold klarede os ikke helt så godt!
Onsdag var så dagen for Full Moon festen! Vi fik købt lidt pynt, trak i vores neontøj og malede os på kroppen - og så var vi ellers klar. Vores hotel serverede kæmpe buffet med diverse lækkerier og der var live musik. Da vi gik videre på stranden, hvor selve Full Moon festen afholdes, blev vi dog lidt skuffet. Vi havde troet at månen ville være noget større - den var helt samme størrelse, som derhjemme :( Der var en masse, masse mennesker og god musik i højtalerne, så vi dansede et par timer ud på natten.
Torsdag gik med - tja - ikke det store ;-)
Og i dag, fredag, er vi så på vej videre!
Vi ses!
Kram fra os
- comments