Profile
Blog
Photos
Videos
Kia Ora for sidste gang,
Så sidder vi i lufthavnen og venter på vores fly mod Fiji :) Vi skulle have fløjet kl. 13.50, men det er så blevet rykket til 21.40. Heldigvis har vi kunne følge med hele dagen på nettet og kom først herud ved en seks-tiden. Da vi sad og spiste mad herude i lufthavnen fik vi lige det sidste af NZ med, da en gruppe maorier lavede deres Haka - vi blev lige lidt overrasket :)
Da vi ankom til Auckland lørdag morgen fik vi checket ind og spiste morgenmad. Turen i bussen gik overraskende hurtig (11 timer) og vi sov ganske ok, så natbusser har ikke skræmt os :) Det kan trods alt sparer os noget tid at køre om natten og nogle penge på overnatninger, når vi kommer til Australien! :D
Derefter gik vi på opdagelse rundt i Auckland med vores Lonely planet bog som guide. Vi gik forbi deres rådhus, hen til deres Art Gallery (gratis indgang - juhuu), gennem Albert Park, forbi Auckland University, gennem hyggelige sidegader til deres hovedstrøg og til sidst ned til haven - Viaduct Habour. Her var rigtig hyggeligt med en masse spisesteder, et lille marked og et område med diverse spisesteder og musik fra en dj. Det hjalp selvfølgelig at solen skinnende, men det er klart et af vores favorit steder i byen :)
Om aftenen skulle vi se rugby kamp - Blues, et New Zealandsk hold mod et Australsk. Vi fik flag udleveret, så vi rigtig kunne heppe med og havde gode pladser næsten helt nede ved banen. Vi nåede at fange hvad spillet egentlig gik ud på, men havde også en del sjov med at kigge på deres måde at spille på (se blandt andet billede med numse-løftet). Hjemmeholdet vandt over det australske, så alt var godt! Og det var med gratis transport til og fra kamp, hvilket var ret så lækkert!
I går, søndag, brugte vi på at se Auckland fra toppen. Vi startede med af gå op til Mount Eden, som er et vulkan krater. Heroppe havde man en dejlig udsigt ind over byen og ud mod Aucklands forstæder.
Herefter gik vi tilbage til byen og fandt running sushi til frokost - det var længe siden sidst :-))) Ellers shoppede vi lidt og fik købt de sidste souvenirs.
Sidst på eftermiddagen gik vi op i Auckland Skytower, hvor vi igen kunne nyde byen fra oven. Her sparede vi lige 10 dollar, da vi er backpackers! We like ;) Det kunne dog ikke imponere os ligeså meget som da vi var i verdens højeste bygning i Dubai, så her kunne Auckland ikke helt være med, men vi kunne nyde en sidst flot udsigt over New Zealand og deres imponerende natur!
Aftenen gik med at pakke tasker - vi har vasket alt vores tøj, mens vi var her, så det tager lidt tid at få det hele ned i tasken igen ;)
I dag brugte vi et par timer på vores hostel og fik planlagt Australien sådan nogenlunde, fik lagt billeder på bloggen og tog mod lufthavnen.
Det var så vores tid i New Zealand. De første fem uger - en tredjedel af vores rejse er nu gået. Tiden er fløjet afsted!
New Zealand har været dejlig at lære og kende og vi har haft en rigtig god tid hernede. Mødt mange nye mennesker og lært at leve livet som backpacker - med alt hvad det indebærer :) Vi har været imponeret over hvor fantastisk naturen hernede er og har prøvet at nyde det hele så meget så muligt! Vi har fået flyttet vores grænser og allerede fået masser af vilde og fantastisk oplevelser, og vi glæder os kun til endnu flere!
Og lige til sidst - et par funny facts omkring NZ:
- 95 % af alle steder kan man kun købe vandflasker med suttevandsprop
- De er utrolig glade for en-vejs broer - broer, hvor man kun kan komme en bil over af gangen
- Hvis de kan svine Australier til, så gør de det!
- De er glade for at sige 'Honey' og 'Darling' til en - det skulle vi vænne os til
- Folkene hernede er virkelig hjælpsomme - rart, når man er nye steder
- De drikker saftevand lavet på pulver
- De er glade og stolte af produkter og varer, som er produceret i New Zealand
- De siger allesammen 'Sweet as', som betyder: Super/Det lyder godt
Nu går turen til Fiji de næste ni dage - vi glæder os! Vi skal nok sende varme og sol mod DK!
De største kram fra os :)
- comments
Allan Sålænge de ikke siger 'sweet ass', så går det jo nok. Når man ser billederne og læser bloggen, er det lidt ligesom at se Fragglerne, med onkel rejsende Mack. Forsat god tur