Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til et lille blog indlæg igen.
Dansk vest indien er skønt, men dog en smule dyrere end de andre øer vi har besøgt. Hver morgen når vi vågner ligger der nye krydstogtskibe i havnen. De er virkelig store og flotte og man får virkelig lyst til at hoppe ombord på et af dem.
Det flyder også med diamanter nærmest. Hele dronninge gade er næsten kun smykke forretninger. Det er helt klart her man skal tage hen hvis man vil bruge penge på flotte smykker.
I tirsdags startede jeg på at tage dykkercertifikat. Det var virkelig mærkeligt at trække vejret under vand, og jeg kom også til at gøre det lidt forkert. Men min instruktør sagde at det var helt normalt, netop fordi det var så unormalt for kroppen. Men efter et par åndedrag så var alt fint igen.
Dagen efter skulle jeg så ud på åbent vand (dagen før var det bare i en swimmingpool) og louis tog med for at genopfriske sine dykkerevner.
Det var rigtig sjovt, vi tog ud til en lille ø hvor skildpadderne kom og spiste. De spiste græsset på bunden og hvis man svømmede lidt forsigtigt kunne man røre dem. Det var helt fantastisk !! Vi så seks skildpadder på én gang som svømmede stille og roligt rundt og spiste.
Efter det tog vi til den anden side af øen hvor der lå et vrag. Det var virkelig sjovt at dykke ind i vraget og komme ud på dem anden side igen.
Dagen i dag skulle vi så også ud og dykke. Jeg har brugt det meste af min tid på at læse til min teori prøve så vi har ikke oplevet så meget andet end at dykke.
Vi skulle først ud kl 14, så vi stod tidligt op for at se på de historiske danske bygninger her i charlotte amalie.
Vi fik gået på de 99 trin og set blackbeards castle. Vi fik også smagt på lidt rom fra romfabrikken på toppen af bakken ved blackbeards castle, og vi fik set caribisk rav på ravmuseet. Det er helt grønt og forholdsvis nyt. Man opdagede det først i 2003. Det er helt grønt fordi det hele tiden er under påvirkning fra vulkanerne her i området.
Da kl blev 14 blev vi hentet og kom ud til den lille ø igen hvor jeg skulle lave min sidste to dyk for at få må certifikat. Desværre blev det for meget for mine sarte øre med dykning tre dage i træk, så jeg måtte opgive mit første dyk. Så sejlede vi ind på lidt lavere vand og prøvede igen.
Jeg fik lavet de obligatiske øvelser, så nu kan jeg få mit certifikat. Jeg mangler dog stadigvæk et dyk da jeg valgte at stoppe efter mine øvelser, for at jeg kan få mine papire, men vi venter lige et par dage med det for at mine øre lige kan falde til ro.
Vores "hvile" dage regner vi med at bruge på st john, vi skal bare lige finde et sted at sove.
Vi håber i alle har det godt og at det ikke er alt for koldt hjemme i danmark. Kys og kram herfra <3
- comments
Susanne Kære Zenia og Louis, godt at høre nyt fra jer igen. Vi glæder os til at se flere billeder. Tænk at I nu er ude på de gamle slaveøer! Godt at I får hvilet jer lidt fra dykningen og jeg håber I får set st. John, det skulle være den smukkeste ø, med de mest fantastiske strande. Men I er jo nok ikke sådan at imponere efterhånden. Nyd de sidste dage på øen og hvis I finder flere diamanter der ligger og flyder så saml dem bare op og tag dem med hjem til mig! Kh sus og Lauge