Fra Noosa gik turen videre nordpaa. Her stoppede vi i byen Hervey Bay, da vi skulle paa tur til Fraser Island som er verdens stoerste sandoe.
I Hervey Bay tjekkede vi ind paa Palace Backpackers hvor vi moedte alle de andre som skulle med os paa tur.
Kl. tre var der briefing, hvad skal mange have med, hvad skal man ikke have med osv. Naeste morgen kl 6.00 skulle vi tjeke ud og derefter var der sikkerhedsbriefing. Vi skulle se en film om hvordan man skal opfoere sig overfor dingoer, og hvordan man skal koere i sandet. En meget langtrukket film, meget tidligt om morgene.

Derefter var det afgang, og folk var spaendte. I vores bil var vi 8 stk.
Vi maatte desvaerre ikke koere da man skal vaere over 21 for at koere paa oen. Foerste stop var faergen, hvor vi havde en ca. 30 mins sejltur til oen.
Vi var tre biler ialt, ca. 25 mennesker ialt.
Da vi var kommet paa land gik turen over sand og bakker til foerste stop, som var en kaempe soe. Soen var fuld af mineraler, og sandet var godt til peeling. Der er ingen farlige dyr i vandet, saa det er ren og skaer nydelse at bade der.
Efter en to timers stop tog vi videre til en lille soe som laa bag en kaempe sand banke. Det var ret vildt foerst at gaa igennem jungle, derefter ud over sand saa langt oejet rakte, for at komme til denne lille soe, med skov paa den ene side og oerken paa den anden.

Efter endnu nogle timer koerte vi hen til den camp som vi skulle paa i for natten. Den befandt sig paa stranden, bag nogle klitter (ikke klitter som i dk, men det er den bedste maede at beskrive dem paa ;))
Her var der telte som mindede om indiandertelte og et stor overdaekket faelles omraede med koekken.
Som i maaske kan regne ud, udfra beskrivelsen var det rimelig primitivt, og derfor var toilettet bestaende af en skov og noget toiletpapir :)
I Campen blev vi introduceret for Dingo sticks.
Det var jernpaele som vi altid skulle have med hvis vi gik vaek fra campen, i tilfaelde af at en Dingo angreb os.

Vores gode guide Geoff fortalte os at vi ikke skulle vaere saerlig bange for dyrene, mere for kokosnoedderne. Hvert aar bliver flere mennesker nemlig draebt ved at faa en kokosnoed i hovedt end af dyr i Australien. ;)

Om aftenen blev der drukket masser af oel og Goon (forklaring foelger), og vi fik laert dem et dansk drikkespil kaldet Hey Jack, nogle af jer kender det sikkert. Det endte med at alle spillede med, og folk var meget ivrige og virkelig bidte af spillet.
Det var en utrolig hyggelig aften, dog afbrudt af et lille besoeg af australiens farligste edderkop. Det var heldigvis kun en unge, saa hvis den bed ville man kun blive syg et par dage. Dens krop var paa stoerrelse med en haandflade, og heldigvis var Geoff der til at redde os alle sammen :)

Naeste dag gik turen til Eli Creek, ogsaa kaldes hangover creek. En baek som starter et lille stykke inde i skoven, ogsaa flyder man med stroemmen ud til stranden. Naar man naar havet er ens toemmermaend vaek, og ellers tager man bare en tur mere i det kolde vand.
Det ville vaere fantastisk at have saadan en kur hjemme i ens baghave :)

Herfra koerte vi til Champagne Pools som er smaa pools dannet af boelger som slaar over sten paa stranden. For at komme derhen gaar man paa en gangsti af trae, og hold da op hvor bliver den varm af solen.
Vi havde desvaerre ikke medbragt sko, og det betoed en rask loebtur de 800 meter som der var ned til stranden. Da vi kom tilbage til bilerne braendte vores foedder!!

Nu gik turen til Lake Mckenzie, som er det flotteste og stoeste soe paa oen. Her opholdte vi os ogsaa et par timer. Sandet ved soen har et meget hoejt indhold af mineraler, saa derfor er det godt at vaske haar i.
Det undlod vi dog, da det naeste rigtige bad stadig var to dage ude i fremtiden.

I undre jer maaske over hvorfor vi hele tiden bader i soer og ikke i havet. Tjo, det er fordi at det er for farligt. Havet omkring Fraser er fyldt med hajer, og risikoen ved at bade der er alt for stor. Derfor er det heldigt at oen har saa mange dejlige soer.

Herefter gik turen igen tilbage til campen, hvor endnu en hyggelig aften ventede.
Paa vejen tilbage koerte vi ad stranden. Her staar der hver dag masser af maend og fisker efter hajer. Hajerne kommer saa taet til land, at maendene ikke behoever nogle baade, de staar bare paa stranden og spiser linen ud. Vi saa dog ikke nogle faa bid.
Ved en af bilerne paa stranden var der pludselig en Dingo. Selvom man bliver advaret mod dem, er det naesten held hvis man ser en, saa alle var begestrejede.

Den tredje og sidste dag paa Fraser Island Saa vi Mahino wreck som er et gammel skibsvrag fra slutningen af 1800-tallet. Det var et krydstogtskib som blev fanget i en storm udfor Oen og skyllede op paa land. Man regner med at ca 70 % af skibet er daekket af sand, og at det ikke vil vare mange aar foer hele vraget er vaek.

Herefter tog vi til Indian Heads som er et udsigtspunkt. Normalt kan man se masser af hajer og skildpadder her og hvis man er heldig hvaler. Desvaerre var der meget soetang, saa vi saa intet. Kun en god udsigt over strandene og havet.

Saa gik turen tilbage til faergen, og Palace Backpackers hvor vores sidste nat i hervey bay skulle tilbringes.
Mens vi ventede paa faergen blev der spist frokost. Ca en meter fra vores baenk opdagede vi dog en uventet gaest. En Python slange. Geoff fortalte at den ikke var giftig, men han syntes nu stadig at vi skulle lade den vaere i fred. Som sagt saa gjort.

Der er utroligt at hele oen udelukkende bestaar af sand, men at der alligevel kan vaere saa frodigt og saa mange dyr paa oen.

Efter en sidste nat i Hervey Bay skulle vi videre til vores naeste eventyr. Her tog vi bussen til om natten, og ankom til Airlie Beach kl. 8.00 om morgenen.