Profile
Blog
Photos
Videos
Vores sidste dag på Heron stod også på morgengåtur, flere skildpadder i smukt morgenlys og denne morgen var vi også så heldige at komme til en, der var i gang med at grave æggekammeret, så jeg blev siddende og så de golfboldstore æg blive flere og flere i den lille hule - det var også en fin oplevelse.
Drengene fandt sig et par danske drenge at lege med og havde en fin formiddag i poolen og på turen over med båden sov de begge, så den 2,5 timer lange køretur ned til vores hotel i Bargara var ikke det store problem. Hvorfor i alverden jeg havde bestilt et hotel, der lå på en solid detour fra hovedvejen må stå hen i det uvisse - men turen derned var smuk og aftensmaden bestod af fish and chips fra den lokale fiskebutik - et hitmåltid for alle!
Turen Fra Bargara og ned til Surfers tog 6,5 time og også det gik fint. Vi fandt vores hotel problemfrit, blev indlogeret og fik meldt vores ankomst til min kollega Bolette, der er 10 km væk med mand og 4 børnJ. De var på Starbucks og i løbet af en times sad vi alle på terrassen og fik et glas vin - herligt selskab!
Søndagen stod på strand og leg sammen med Bolette og Thomas og familie. Drengene stornød at have danske børn at lege med og var nærmest ikke til at hive ud af bølgerne, hvor de kastede sig ind i bølgerne og surfede med op ad stranden - med masser af hudafskrabninger til følge, men pyt med det - de havde en festJ
Efter en sen frokost og lidt shopping sagde vi på gensyn i Danmark til Familien Christiansen og spadserede hjem til aftensmad og en ny omgang flypakning - sjovt hvordan vi ikke rigtig får mindre bagage selvom vi faktisk smider en del???
- comments