Profile
Blog
Photos
Videos
Eventyrlig jungleø, slanger, brusende bølger og squat-toilet.
Vores første weekend i Cambodia brugte vi uden for Phnom Penh evige larm fra motorcykler og scootere. Sammen med 4 andre nye frivillige piger tog vi fredag aften ved en seks-tiden afsted i en minivan, som vi havde bestilt på forhånd, og ved 22.00 endte vi i Kep, en sydlig havneby, hvor vi overnattende til lørdag. Vejen derud var så hullet og ujævn, at selv en grussti i Stauning ville være det rene luksus! Så efter en bumlet tur, hvor vi var spændte på hvad vi kom til, var det dejligt at få sovet.
Lørdag formiddag tog vi en grøn lang båd (sådan nogle man altid kun ser på billeder!) til øen Rabbit Island, en ø uden biler, uden veje, uden rigtige huse, uden elektricitet efter klokke 22. Men til gengæld med en strand som var helt igennem fantastisk! Vi nød at slappe af, bade, få massage og hygge os hele lørdag indtil mørket faldt på og det træk op til storm.
Kort tiden inden vi skulle sove, så en af de andre piger en slange (!!!) på vej ind i en af de strå-bungalows, som vi skulle sove i. Der blev jeg (Julie) pænt meget presset skal sige, men vi kunne jo hverken komme derfra eller trylle elektriciteten, og dermed lyset, til at være hele natten. Derfor endte vi med at sove 3 i en seng med myggenettet trukket godt ned om madrassen - og gæt engang, vi kom fint igennem natten. Uden uvelkomne gæster, i hvertfald hvad vi ved af
- comments