Profile
Blog
Photos
Videos
20. maj 2010
HERVEY BAY - FRASER ISLAND
Vi stod op kl. 6.00 da vi skulle afsted på tur til Fraser Island, vi blev hentet ved hotellet af bussen, kørt til færgen og efter 45 minutters sejltur ankom vi til Fraser Island. Fraser Island er verdens største sandø, den er ca 130 km lang og ca 20 km bred. Størstedelen af Fraser Island er dækket af regnskov. Velankommet med færgen tog vi afsted i en stor 4-hjuls trukket bus. Vi kørte langs de mest ujævne sandveje, vi nogensinde har kørt på. Det svarer lidt til at køre rundt i blød strandsand hele tiden, eller i en rutchebane. Det første stop vi lavede var ved en sø. Vi skulle ud af bussen og efter ca. 20 minutters gåtur ad skovstier, kom vi frem til søen. Søen er mest dannet af regnvand, og det der er endnu mere specielt er, at der er kridhvidt strandsand hele vejen rundt, og vandet er krystalklart. Efter 30 minutters køretur ankom vi til frokostområdet, hvor buschaufføren anrettede kæmpe frokostbord med hjælp fra os. Da vi havde spist, tog vi på vandretur i området og gik gennem regnskoven. Ca. 2 km. På denne tur oplevede vi kæmpe bregner og nogle specielle træer, som kun gror på Fraser Island. Det ene træ er specielt ved, at det er lige tykt i bunden og i 20 meter´s højde, de svejer ikke og i sidste århundrede blev de brugt til master på skibe. Nu om dage er de fredet, men bliver savet op og brugt til gulv i eksklusive bygninger i Australien. Lige før vi kom tilbage til bussen passerede vi et træ, som er ca 600 år gammelt, dette træ er den anden slags, som kun vokser på Fraser Island. træet er specielt, da dets bark er meget ru og det har en orange farve. Man måler træernes alder på diameter, 1 meter = 250 år. Vi kørte igen 30 minutter og ankom til Lake McKenzie, som er den største sø på øen. Også denne sø består næsten udelukkende af regnvand. Søen er næsten 100 hektar og måler ca 1 x 1 km. Ligesom den anden sø, er der også det flotteste strandsand hele vejen rundt om søen. Der hvor den er dybest er den 10 meter dyb, og der lever kun en enkelt fiskeart i den, samt 2 forskellige slags skilpadder, den almindelige australske og den man kalder longnecked snake turtle. Min far og storebror var ude at bade i søen. Vandet i søen har en meget høj PH værdi (4,8), og det gør at ens hud og hår bliver meget blødt, når man har badet. Vi fik lidt kaffe og muffins inden vi kørte til vores Hotel - det vil sige det var et Lodge (spejderhytte), hvor vi boede sammen med en masse unge backpackere fra hele verden. Vi var lidt afskåret fra omverdenen, for der findes ikke mobilsignal på Fraser Island. Det har været en god dag og vi kan nok godt sove tidligt i dag.
21. maj 2010
FRASER ISLAND
Efter en god nats søvn i vores lille spejderhytte, stod vi op kl. 6.30 og efter morgenmad var det igen ud på oplevelsestur, på den store sandø. I dag skulle vi over på den modsatte side af øen, for at kigge på forskellige ting. Efter ca 30 minutters kørsel stoppede vi for at kigge nærmere på en tigerpython som lå i vejsiden. Den var død og vores guide mente, at den var kørt over af en bil dagen før, for den så helt frisk ud. Vi forsatte turen og kom frem til 75 mile beach - og det hedder den på grund af længden. Bussen kom op i fart. Man må køre 80 km/t på stranden, men vores guide valgte at køre 100 km/t. Efter 45 minutters kørsel, ankom vi til Indian Head, som er en af de 3 klipper på øen. Vi klatrede op på klipperne og helt ud til kanten i ca 70 meters højde. Ude på kanten, var vi heldige at se springende delfiner, hajer og en enkelt rokke. Da vi var allerlængst væk fra bussen, begynde det at regne skide meget. Man kunne ikke løbe ned ad klipperne, for man ville glide hvis man gjorde det. På grund af det, var vi godt våde da vi kom ned til bussen. Vi kørte igen ca. 30 minutter og ankom til Champagne pools - det er nogle små søer som ligger imellem et klipperev og stranden. Når der så kommer bølger, skyller de ind over klipperne. Når vandet kommer, ligner det brus fra champagne, og det er derfor at poolsne har de navne. Jeg var ude at bade sammen med min mor. Vi spiste frokost her og efter det kørte vi tilbage sydpå, og næste stop var ved et gammelt skib, som var et dampskib, der stødte på grund i 1935 - der er stadig en del rester tilbage af skibet og man forventer, der vil gå 30-40 år endnu, inden det er væk. Det sidste stop gjorde vi ved Eli Creek, hvor en regnvandsflod løber ud i havet. derefter var der en god times kørsel hjem. Vi afsluttede dagen med at se solnedgang ved stranden og derefter en gåtur på 30 minutter op til vores Lodge, så jeg er sikker på, vi kan sove efter alle de oplevelser i dag. Hejhej!!
22 maj 2010
FRASER ISLAND - HERVEY BAY
Efter endnu en god nats søvn midt i regnskoven tog vi afsted med bussen kl 8.00 for at møde endnu flere eventyrlige oplevelser. Første stop var ved Lake Wabby hvor vi først gik i 20 minutter og kom frem til en smuk sø som lå i kanten ef en kæmpe sandklitte, der var mulighed for at bade, og samtidlig svømmede der fisk på 50-60cm's længde 1 meter fra bredden. Efter 1 times ophold fortsatte vi igennem sandklitten og ad en smuk sti kom vi efter 2,5 km's gåtur frem til den skønne strand. Vi kom ind i bussen og efter 15 minutters kørsel kom vi frem til en af de få restauranter der er på øen for at spise frokost. Efter frokost forsatte vi op til Lake Birrabeen hvor vi smømmede og solede os. Denne sø var som alle de andre med den smukkeste kridhvide sandstrand og det mest klare ferskvand!!. Vi sluttede af nede ved færgen hvor vi tog afsked med vores guide Craig.
- comments