Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 2, den 20. oktober: Jagten på de smukke, rige og berømte.
Som bonderøve, der lige er kommet ind med fire-flyet. Sådan regnede jeg med, at vi ville komme til at føle os i dag, hvor dagens tema skulle være de smukke, rige og berømte. Efter en skøn morgenmad i bedste amerikansk stil med pandekager og hele svineriet gik vi direkte til sagen og kørte ind til Hollywood Boulevard for at gå på the walk of fame, hvor alle de kendte har deres egen stjerne, og hvor man finder The Chinese Theater med fliserne med berømte navne, fodaftryk o.lign. lige udenfor. Jeg havde dog ikke behøvet at skamme mig over, at vi lignede nogen, der lige var kommet ind med fire-flyet. Dette var nemlig et rigtig japanese paradis, så vi var bestemt ikke de eneste! Faktisk var det vist mest folk, der lige var kommet ind med fire-flyet, der befandt sig på Hollywood Boulevard - foruden altså de mennesker, der passede de mange souvenir-butikker, med det mest fantastiske gys-kitch, man kan forstille sig. Sandt at sige virkede det hele lidt slidt og scruffy.
Fra det slidte til det virkelig glamourøse og eksklusive gik turen fra Hollywood Boulevard til Rodeo Drive i Beverly Hills. Heller ikke her behøvede vi føle os som bonderøve, for vi blev siddende i bilen godt gemt bag de tonede ruder i vores hvide monster-bil og trykkede snuderne flade alt i mens de fedeste og lækre butikker langsomt passerede forbi vores vinduer. Gucci, Tiffanys, Luis Vuitton - you name it. Nøj, hvor kunne jeg godt have misbrugt mit arme kreditkort! Så skidt med, at man skulle føle sig en smule bondsk. Men der var større hindringer: Vores yngel. Tanken om tre uvorne unger i sådan en butik lod både Klavs og jeg ganske koldesvedende!
Så gik jagten ind på de riges og berømtes huse. Bevæbnet med et kort over kendissernes adresser, som vi havde erhvervet ved en bod undervejs, gik vi i aktion. Undervejs spurgte Esther: "Bor Rasmus Seebach også her?" Mon dog. Men til gengæld fandt vi Miley Cyrus alias Hannah Montanas hus.
Af andre pudsigheder kan nævnes, at vi i dag har handlet ind i et supermarked med dagligvarer, hvor alt kostede 0,99 dollar - hvilket også bevirkede at sortimentet var lidt atypisk. Og så har jeg også noget fagligt at tage med mig hjem efter i dag, måske vi kan bruge det i kirken derhjemme, hvis vi skal lokke flere kunder i butikken: Uden for en metodiskkirke hang der et stort banner med følgende ordlyd: Pets blessing on saturday. Hvem siger også, at vi skal være bange for fornyelse?!
Eva
- comments
Karen Hej med jer, skønt blog - perfekt idé :-) Mon ikke du / I alligvel kan tage lidt shopping revance efter en fornuftig Hamorg tur. Godt at høre at I er godt fremme. Knus Karen
Hanne Hvor er det syret at tænke sig, at I har været der. Hele familien Fischer Boel Lauridsen i en hvid monster bil. Fantastisk! :-) Bare jeg havde været med! Tænker på jer. KNUS.
sophia hvor er det fedt at I er i Hollywood gid det var mig. knus sophia
Nanette Kaereste Eva og co. Hvor dejligt at I er kommet godt frem, tak for sidst det var saa hyggeligt med besoeg i Hamburg. Nyd turen, hvornaar koerer I nordpaa? Glaeder mig til indlaeg fra Agnes, incl. billeder! Kram til hele familien
Nanette Hov kom lige i tanke om at I maa besoge Glide naar I kommer til SF. Det er kirken naar det kommer til Gospel. http://www.glide.org/ de servere ogsaa mad for hjemloese tre gange om dagen og det er lidt af en oplevelse at hjaelpe med dette. Da jeg boede der kunne man moede op kl. 7 om morgenen og melde sig som frivillig til at lave og servere maaltiddet. Faktisk en af de mest mindevaerdige oplevelser fra SF. Kram kram N