Profile
Blog
Photos
Videos
13. november.
I dag skal vi forlade USA efter en fuldstændig super, duper måned. Kører fra campingpladsen lidt i 8 for at hente vores Van ude ved lufthavnen. Derefter kører vi ud og afleverer vores "hjem", camperen. Ungerne hyler og det er på engang sørgmodigt og en lettelse: Sørgmodigt fordi vi har tilbragt så mange gode timer her, og samtidig en lettelse fordi alt er gået godt, og vi ingen uheld har haft.
Vi kører til Venice Beach, hvor der er masser af liv med en specielhang loose-stemning og en slidt turistgade med boder. Fra stranden ser vi ser et par delfiner boltre sig i vandet. Derfra kører vi til Santa Monica, som i modsætning til Venice virker meget eksklusiv. Vi går tur på Santa Monica Pier, og der er skøn og god stemning.
Den sidste tid bruger vi på at køre op ad kysten på highway 1og når dertil, hvor vi startede. Vi ser solen gå ned og siger tak for denne helt fantastiske del af turen, inden vi vender om og kører til lufthavnen, hvor vi i skrivende stund sidder og venter på flyet, der i første omgang her ved 23.30 til skal fragte os til San Juan og derfra videre til Tortola på jomfruøerne, UK.
- comments