Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen
Nu er jeg 800km fra nord for Sydney ude ved en kystby der hedder Byron Bay. Det er lidt af en "hippieby"!
Siden sidst har jeg set store havskildpadder der kommer op på stranden når det er mørkt og ligger en masse æg i et hul de graver med baglufferne - uden at kigge! Vi stod og kiggede på det helt til kl. 24. Der var også en dansk familie med en lille pige på 2 1/2 år der hed MIra - hun faldt i søvn lige da vi skulle se de store skildpadder.
Vi har været i et mellemstort tivoli hvor der var nogle sjove rutchebaner, også et sted hvor jeg kunne vinde præmier(vandt en abe og en mariehøne). Vi var der næsten en hel dag og det var meget varmt men heldigvis var der et sted hvor man kunne gå ind under nogle sprinklere der sprøjtede med vand.
Vi har også besøgt det berømte Australian Zoo. En park fyldt med dyr som familien Irwin har opbygget gennem tidenl Der er mange alligatorer og krokodiller - specielt fordi en mand der hed Steve Irwin fangede dem og syntes det var nogle spændende dyr. Han er desværre død nu (kun 44 år). Han døde i en undervandsoptagelse og man så hvordan det skete da han blev stukket af en giftig pilerokke der svømmede forbi ham. Han havde en kone og 2 børn der nu fører Australian Zoo videre - børnene hedder Bindi og Robert - Robert var kun 2 år og Bindi var kun 8 år da deres Far dødede. Jeg synes det er så synd for de børn at det skete men godt at de vil føre Australian Zoo videre sammen med deres mor. Inden Steve Irwin dødede lavede han et hospital for vilde dyr til ære for hans mor(og dyrene) fordi hans mor i hele sit liv havde kæmpet med at gøre syge vilde dyr raske. Der var et show hvor de fodrede krokodiller - sejt. Det var virkelig en god og inspirerende zoologisk have.
Som sagt er vi lige nu ved kysten og der er kæmpebølger som vi bader i. Vi lånte et body board til at surfe med. Man går ud i de store bølger og venter på der kommer en stor bølge og tager dig med ind til strandkanten. Jeg prøvede igen og igen - det er så sjovt(dejligt når saltvandet ikke klør så meget i øjnene)!
Den anden dag slog jeg min tå meget meget slemt. Jeg faldt ned fra min køje i bilen og ind i et køkkenskab med min tå først - jeg troede den var brækket og det gjorde virkelig, virkelig ondt - kunne næste ikke få vejret. I dag gik vi en lang tur op til et fyrtårn og der slog jeg min tå igen - hulk.
PS: kan ikke skrive mere da jeg skal have en aftenis.
Håber I har det godt derhjemme i Danmark
Knus Emma
- comments
E&K hej Emma dejligt nyt fra dig, og så lige en "for lang tå" bare det ikke er værre, så klarer du det også.. Kh.og ok her.
Caroline Spændende med alt det i får oplevet! jeg glæder mig så meget til at høre meget mere om det hele når vi ses om kun 3 uger <3 Skulle hilse mange gange fra Anders :-) Knus Caroline