Hej igen :-)

Det ser ud til at virke bedre nu!

Sidst vi skrev var fra Melbourne, hvor vi havde et par gode dgae i byen fine sporvogne, som vi rigtig futtede rundt i byen i. Og Rasmus fik checket den olympiske by og Rod Laver Arenaen, hvor vi tydeligt kunne lugte Carolines sved fra da hun spillede der fornylig.

Vi er nu i Adelaide. Bilen er afleveret igen, og nu starter en ny del af rejsen i Alice Springs imorgen.

Da vi var i Victoria blev Queensland (hvor vi heldigvis valgte ikke at rejse op alligevel) IGEN ramt af en naturkatastrofe: Den tropiske orkan Yasi. Den har imidlertid ogsaa aendret vejret drastisk i resten af landet siden. Vi har haft koeligere vejr (omtrent som godt dansk sommervejr), og det var ret maerkeligt at laese i aviserne, at samme dag, som vi havde valgt at koere fra Melbourne, da var der saa megen regn der, at der var store oversvoemmelser i byen, vi saa et foto i avisen af den gade, vi havde boet i - den var naermest en flod!!! Uha, der var det lige lovlig taet paa...

I alle dagene siden vi koerte fra Melbourne koerte vi langs sydkysten. Det har vaeret en overvaeldende flot tur med naturoplevelser der har fyldt meget. Landskaber med tropiske regnskove, bjerge, strande, stejle klippekyster, gamle vulkaner, eukalyptusskove, palmer og meget andet har afloest hinanden, og det har vaeret en fantastisk tur, hvor vo ogsaa har boet nogel fede steder paa YHA vandrerhjem, der har vaeret meget forskellige, f.eks bor vi paa et stort YHA her i byen nu, hvor der sker mange sjove ting, igaar deltog Rasmus i en bordtennisturnering (efter at han og jeg har varmet op i talrige kampe de seneste dage - de fleste desvaerre vundet af Rasmus...)

Resten af denne beretning vil handle om to temaer: Dyr - og mennesker her...

Nu har vi efterhaanden moedt mange af Australiens saerpraegede dyr. Den foerste gang vi pludselig opdagede en stor flok kaenguruer, var vi helt paralyserede og gik stille rundt og naermede os dem, til vi var helt taet paa dem mens de gik og graessede i en smuk dal - tilsyneladende slet ikke bange for os. En stor oplevelse! Naesten lissaa stor en kulinarisk oplevelse er det at spise kaenguruboeffer, det har vi haft fornoejelsen af flere gange...

Wallabies ligner kaenguruer, dem har vi ogsaa moedt mange gange nu. En aften var vi paa en oe ved Victor Harbor, hvor vi var med paa en spaendende pingvin-tur, hvor laerte meget om disse smaa ikke-flyvende fugle.

Emuer som er meget stoerre, kan heller ikke flyve, dem stoedete vi ind i i en (ikke aktiv) vulkan, med et rigt dyreliv.

Koalaer er her mange af i Sydaustralien, en dag i et eukalyptusskovomraade var der mange rundt omkring i traerne, nogle af dem kunne vui komme helt taet paa.

Det har vi dog ikke proevet med de mange kaempe edderkopper, vi efterhaanden har set. En dag sad der pludselig een paa sideruden af bilen, som jeg blev noedt til at "koere af" i en busk ved vejen....

Igaar var vi paa en sejltur ude ved Port Adelaide, hvor vi saa delfiner. Ofte har vo ogsaa set f.eks. kakaduer, papegoejer, pelikaner. Dog har vi (heldigvis) kun set giftslanger i Zoo i Sydney........

Australiens oprindelige folk, aboriginerne, som i virkeligheden er flere hundrede forskellige folkeslag med hver sin kultur og sprog, har vi baade moedt velfungerende og soergelige skaebner fra. Ligesaa godt det er at moede en ung fyr, der klarer sig godt og er stolt af sin baggrund og sit folk, ligesaa trist er det at moede en ung pige, der rager fuld rundt og bliver nedstirret eller ignoreret af de hvide her. Og disse hvide er jo i mange tilfaelde efterkommere af de fanger, der i Engalnd fik valget imellem at faa faengsel eller det der var vaerre - eller blive deporteret til Australien. Maaske er det deres lidt barske baggrund der ogsaa spiller ind paa den grusomme maade, de igennem tiderne helt op til for faa aar siden har behandlet aboriginerne paa?

F.eks fjernede de hvide systematisk boernene fra aboriginerne og indsatte dem i lejre for at opdrage dem til en "civiliseret" tilvaerelse.... I starten draebte man aboriginerne (eller de blev draebt af de hvides sygdomme), f.eks var der i staten Victoria foer kolonitiden 100.000 aboriginere, i 1860 var der 2000 tilbage..

Foerst for et par aar siden undskyldte den davaerende statsleder officielt overfor den aboriginske befolkning.

Hermed slut for denne gang, og mange hilsner til jer alle - og tak for allr jeres hilsner baade her og paa mail. Send gerne flere!!! Det er dejligt at hoere nyt derhjemmefra kulden.

Kaerlige hilsner

Rasmus, Rie og truels