Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
Endnu et oplæg til samlingen denne gang omkring Townsville.
Vi skyndte os at forlade Magnetic hvilket så betød vi næsten havde en hel dag mere i byen... Vi fandt vores hostel som ligger 20 min fra den nærmeste butik, der er fyldt med håndværkere, vejarbejdere, og en frit gående høne der har sin egen mad spand hvor vi kan smide rester ned i. Hvis I har set CSI så minder dette hostel meget om en crime scene hvor man finder et lig i fryseren og morderen render rundt på gangene. Så godt vi havde Michael med.....
Ellers et fint sted, hvor vi fik vores eget værelse som bestod af to køjesenge, et bord, en stol og og og køleskab! Hvilket betød vi kunne få kold mælk til morgenmad og kold goon om aftenen :-) Køkkenet bestod af gasblus og en del vaske men intet andet. Tallerkner, glas og bestik skulle vi selv sørge for så vi er meget glade for vores medbragte madkasser.
Dagene i Townsville gik hurtigt da vejret var rigtig lækkert! Vi fik vasket alt vores fugtige og meget ildelugtende vasketøj, spillet en masse 500, hygget med lidt goon om aftenen og i og med vejret var så lækkert var vi på stranden!! Her har de lavet nogle små swimmingpools ude i vandet som er beskyttet mod stingers så vi kan svømme uden at bekymre os om dem. Så vi nød solen, på vores efterhånden brune kroppe, med en god bog, lidt søvn og musik..
Den ene aften fik vi utrolig gode burgere, mens vi den anden aften fik kyllinge snitzler som var så gode så vi sagtens kunne have spist flere! Vi fik dog ondt i maverne af vores ædegilde men det var det hele værd!!
Da vi skulle afsted mod Cairns var der en del problemer med busserne pga oversvømmelserne både nord og syd for Townsville. Men efter en del telefon opringninger buschaufførerne i mellem og lidt panik i mellem os backpackere kom vi alle afsted mod Cairns.
Kram de tre piger
-skrevet af Christine
- comments