Lad os starte med at opdatere statistikken (Julie-Astrid)
Skidning: 4-2
Puking: 0-3
Laegebesoeg: 1-2
Bungee Jump: 1-1!!!!

Uha, Nepal er fab og vi trives! En ting landet desvaerre ikke ejer er et togsystem - til gengaeld er her heldigvis kun totalt hullede og smalle bjergveje, saa folk er fornuftige og koerer selvfoelgelig ikke efter forholdene! haha.. Oveni det er selve busserne en oplevelse i sig selv: stoleryggene sidder oftest saa loest at man ufrivilligt ligger vandret efter to minutters bumlen og ankomst og afgangstidspunkt er altid lidt af et mysterium! Det er sjovt at komme frem paa en anden maade, men det bliver nu alligevel godt at komme tilbage i et tog!

Efter Pokhara tog vi videre til Chitwan National Park i Sydnepal hvor vi for foerste gang paa turen koerte den totale pakkeloesning - det var skoent! Vi slog fuldstaendig hjernen fra og havde planlagt safariprogram fra morgen til aften. Vi tog ud i junglen paa ryggen af elefanter og ledte efter noget wildlife - ledte.. haha.. Det vildeste vi endte med at se var hjorte, aber og vildsvin (og en enkelt leopardunge), saa man kan roligt kalde det en pensionisttur! Vi bondede ogsaa godt med et aeldre britisk par hvilket ligesom understregede spaendingsnivaeuet ;) ej, vi saa dog et tigerfodspor, saa lidt 'rigtigt' dyreliv maa der alligevel findes, selvom vi ikke fik set det, troester vi os selv med! Selve stedet vi boede var ekstrem luksus efter vores skala (foernaevnte britiske par mente det var middelmaadigt - haha - det siger vist mest om hvor meget vi plejer at bumme den!) Vi havde varmt bad, hoejt til loftet, bloed seng, RENE LAGNER og laekker udsigt saa vi var naermest i himlen! :)
Fra Chitwan tog vi tilbage til Kathmandu og boede endnu engang hos Julies venindes ekstremt soede familie - fantastisk med mad som mor laver den (bortset fra at mors koedgryder bestaar af privat kok i dette tilfaelde). Vi fik ordnet noget shopping, en del, og blev om muligt endnu mere forelskede i byen. Isaer var vi vilde med bydelen Patan med de mest magiske bygninger i flotte traeudskaeringer fra 1700-tallet - der hersker en helt speciel og charmerende stemning her og det vrimler med lokale! Vi brugte maange timer paa deres museum og kunne sagtens have brugt flere. Et af de mest spaendende museer vi nogensinde har besoegt! Ellers var vi bare helt i chok, paa den gode maade, over hvor venlige og imoedekommende nepalierne er - man kan joke med gadesaelgerne og taxachauffoerne uden at haenge paa dem resten af dagen: det er helt utroligt. Desvaerre er vi ogsaa blevet lidt chokerede, paa den daarlige maade, over hvor mange gadeboern her er (meget mere synligt end i Indien!) og vi har set flere 6-8 aarige boern sniffe lim paa gaden.. Forfaerdeligt, man foeler sig virkelig saa magtesloes!

I gaar fulgte vi saa en mere eller mindre impulsiv ide og tog en bus op 12 km fra den tibetanske graense for at tage et stort spring.. Vi fik begge to aandenoed og ekstremt svedige haandflader bare af at skulle krydse haengebroen foerste gang, og en del af dagen er stadig lidt blackout-taaget, men foelelsen af at vaere ved at hoppe ud fra en 160 m hoej bro er helt sindssyg og det rent faktisk at goere det er endnu mere vanvittigt - vanvittigt sjovt altsaa :D da det foerste chok havde lagt sig og knaene naesten var holdt op med at ryste fejrede vi dagens sejr med en Lion-bar koebt for vores allersidste penge! Hold kaeft hvor var det fedt!
Saa vi foeler os uovervindelige nu og selvom vi har hoert at INDIA i virkeligheden burde vaere en forkortelse af I'll Never Do It Again er vi nu paa vej tilbage til Delhi (for 4. gang) og saa klar paa 2. omgang af Indien!