Hej alle saa er det tid til at skrive igen igen. Vi proever paa at faa lidt flere skrivekraemper nu (selvom vi nok aldrig naar saa vidt..)

Sidst var vi i Pai. Der tog vi et heldags yogakursus. Det startede kl 10, og vi maatte ikke have spist morgenmad foer vi kom. Da vi vaagner ret tidligt, naaede vi at blive okay sultne inden kurset, men vi overlevede..

Vi var de foerste der ankom, og efter os kom der nogle som saa ud som om at det ikke var deres foerste gang til yoga - hvilket skraemte os lidt. Oevelserne blev gennemgaaet ret langsomt, saa vi kunne ogsaa foelge med. Kl 12 var der en pause paa 3 timer, og vi maatte spise frokost til 13, saa da de tre timers pause var gaaet begyndte sulten naesten allerede at melde sig igen. I de 3 timers pause lavede vi ikke saa meget, udover at Anna fik farvet sit haar, og slap derfor af med den meget farlige udvoksning. Kl 15 havde vi endnu 2 timers yoga, det viste sig at vi var de eneste, saa vi fik meget opmaerksomhed fra yogainstuktoeren. Hun hjalp os med vejrtraekningen og teknikken, saa nu kan vi lave yoga naar vi kommer hjem. Da vi var alene med hende, viste hun os ogsaa nogle af de ting hun kunne goere, og det viste sig at hun var meget staerkere end vi troede. Hun kunne fx gaa ned i bro, og ende med at staa oprejst kun vha mavemusklerne. Det sagde hun var en let oevelse, og vi kunne goere det om nogle uger. Det tror vi dog ikke paa, da Anna Lind kun lige kunne staa i bro, og Anna slet ikke kunne overhovedet!
Efter yogakurset tog vi ud og spiste en masse kage, da vi syntes at vi havde vaeret alt for sunde. Det var meget voldsomt og det endte med at blive vores aftensmad.
Om aftenen tog vi ud for at faa et par oel, og vi hoerte noget livemusik paa end bar,, hvor baaede lokale og turister spillede sammen. Det loed overraskende godt, selvom de ikke havde spillet sammen foer.

Naeste morgen stod Anna Lind tidligt op, og proevede at lave de yogaoevelser som vi havde laert dagen foer. Det gik meget bedre ind til kurset.Da Anna vaagnede pakkede vi vores ting, spiste morgenmad og tog en lokalbus mod Mae Hong Son.
I bussen var der ikke saerlig meget plads, da der skulle vaere plads til turister, lokale og rygsaekke. Det tog sin tid da det var ned og op af bjerge, men det var stadig ikke noget i forhold til Nepal..

Da vi ankom til Mae Hong Son var der frit valg paa alle hylder med hensyn til guest houses. Mae Hong Son er nemlig ikke det mest besoegte sted, man kan nemlig kun se paa templer (som vi gjorde), eller tage paa dagsudflugter, bl.a. til en long-neck landsby. Det sidste behoevede vi dog ikke da vi saa vores egen long-neck dame i byen.
Da vi havde lagt vores ting paa guest houset, gik vi ud for at se lidt paa byen. Byen er ret lille, og da vi kom var de fleste butikker lukket paa grund af siesta, derfor virkede det som en soveby.
Om aftenen saa vi to templer; Wat Jong Kham og Wat Jong Klang. Det var en lidt anderledes oplevelse, da det jo var moerkt og de derfor var oplyste.
Vi proevede igen at gaa lidt rundt i byen, for at se om den var lidt mere livlig om aftenen, men det var den ikke saa meget..

Naeste morgen stod vi tidligt op, for at naa at se de fleste templer inden det ville blive for varmt. Vi gik paa "morning market" for at spise morgenmad, og der moedte vi en munk som kunne sige "godmorgen" perfekt paa dansk - hvilket var en ret syret oplevesle.
Da vi havde spist begyndte vi at gaa op i mod "Wat Phra That Doi Kong Mu", som er et tempel der ligger oppe paa et bjerg. Efter tre minuttersc gaagang, begyndte vi allerede at droemme om en tuk tuk, men de kommer ikke paa de kanter..Men der kom en bil forbi med to religioese maend og en soldat, som spurgte om vi ville ha' et lift - og "ja tak".
Templet bestod bl.a. af to stupalignende konstruktioner (Thailandske chedier), saa det foeltes naesten som at vaere tilbage i Nepal. Det var meget flot, men templer er templer og selvom de var meget gamle og derfor interessante, saa har vi set saa mange af dem nu..
Da vi skulle ned igen fandt vi den rigtige vej, saa det tog ingen tid at komme ned igen. Vi sluttede voeres tempeltur af med at se to andre templer, og havde saa set alle Mae Hong Sobn's templer. Hele vores tempeltur tig en del kortere tid end vi havde regnet med, saa vi fangede en tidlig bus til Chiang Mai.

Bussen til Chiang Mai var ogsaa en lokalbus, og turen var virkelig varm og lang.
Desuden var den ret smertefuld for Anna Lind, da et vindue som blev ved med at falde i, og paa et tidpunkt ramte ned over hendes arm - hvilket har resulteret i et kaempe blaat maerke (uden overdrivelser).

I gaar morges tog vi et tog mod en by ved navn Phitsanulok. Det tog naesten hele dagen - saa man maa jo sige at vi faar rejst lidt.
Da vi gik ud af det MEGET kolde aircondition tog, blev vi ramt haardt og brutalt af varmen, som goer at vi konstant drypper som vandfald.
Phitsanulok er ikke en saerlig turistet by, da den ikke har nogle saerlige ting at byde paa. Grunden til at vi er taget her hen, er for at se "Sukothai Historical Park", som ligger en times koersel herfra.
Parken bestaar af en masse gamle ruiner og det maa man sige er noget mere spaendende end de fleste templer, da de har mere historie og sjael...

Lige nu sidder vi bare og venter paa at vi kan tage et nattog til Bangkok, hvor vi vil finde en vej til Krabi. Da vi laenges efter "sol og strand" - men IKKE mere varme!

Peace out, vi skriver igen naar vi har faaet noget sol.