Nu har jeg været på Langkawi i en uge sammen med gutterne. Vi har travlt med at lave ingenting, hvilket kan gå hen og være ret hårdt. Når det er sagt, er beskæftigelserne primært gået med at ligge på stranden, spille beachvolley, bade i vandet og nyde et par øl eller andre eksotiske drikke. Men en dag gjorde gutterne og jeg noget vildt. Vi besluttede os for at tage titlen som scooterhoveder og tage på roadtrip på øen. En af de lokale butikker lejede scootere ud til billige penge. Når ting er billige i Malaysia, så er de altså billige! Prisen for at leje en scooter en dag er på 30 malaysiske ringgit, svarende til 60 danske kroner. Oven i det var det en nødvendighed at fylde benzin til en pris af fire kroner for en liter. Ganske uhørt, når samme produkt i Danmark er tre gange så dyrt. Det er desværre ikke muligt at smugle noget med hjem, da det kun er tilladt at have ti flasker á 100 ml ombord på flyet.

Vores roadtrip startede ved at finde venstre side af vejen på vores 150 kubiks scootere. Hurtigt fik vi masser af luft i øjenbrynene og vi kørte til Durian Perangin, der er et smukt vandfald. Dernæst drog vi videre til noget der skulle være Langkawis svar på Islandske varmekilder, men det viste sig hurtigt at være noget værre snavs. Det så ud til at være en masse beskidte bassiner, hvor endnu mere beskidt vand blev pumpet op igennem nogle ret klamme rør. Vi blev mildest talt chokeret over synet, og før nogen vidste af det, kunne man ikke se os for bare vejstøv og gummirøg. Vejret var godt. 30 grader i bagende sol og på vej til et enormt flot sted, kaldet Tanjung Rhu. Her var den smukkeste strand med krystalklart vand. Hvad endnu mere oplevelsesrigt var, at det var muligt at gå gennem vandet og til en nærliggende kløft 500 meter væk. Det tog ca. en times tid turen frem og tilbage, da færden igennem vand ikke er stedet hvor man slår fartrekorder. Efter vores tur til kløften satte vi os ned og fik lidt mad og et par af de andre gutter fik en kokosnød som drik. Det var ikke just en succesoplevelse. Personligt synes jeg at det kunne være en okay drik, hvis den havde været afkølet med en sjat alkohol i J. Efter vi var kommet os over skuffelsen hoppede vi på scooterne og kørte mod Telaga Tujuh, også kaldet "The Seven Wells". For at komme op til stedet er det nødvendigt at gå et pænt stykke vej med 30 procent stigning efterfuldt af omkring 200 opadgående trappetrin. Jeg har tidligere i mit liv prøvet at svede, men dette bjerg viste mig en ny dimension af dette af at svede. Da vi endelig nåede derop, kunne min t-shirt og underbukser ikke optage mere væske, men alt dette var glemt, da vi så hvor flot stedet var. Kort fortalt er det syv ferskvands bassiner på toppen af et bjerg der er lidt over 1 km over vandoverfladen. Bassinerne var enormt lækre at bade i og det var en fryd at bade i vand, der ikke smagte af salt. Udformningen af bassingerne minder meget om det vi kender som rutsjebaner i badelande herhjemme. Den eneste forskel er bare at vandet kommer fra et kæmpe vandfald og render ned ad klippevægge, der bliver varmet op af solen, der efterfølgende varmer vandet op. Dette fænomen var ret fedt, men tager man idyliske udsigt i betragtning, når bassingerne det kun udsigten til sokkeholderne. Enorm flot udsigt af jungle og klipper.
Efter badningen hoppede vi klunset og gik mod jungleruten der lå på den anden side af bassingerne.På daværende tidspunkt havde vi to timer inden det blev mørkt. Uden at tænke videre over det, startede vi med at vandre ind i junglen. Da vi havde vandret i et stykke tid, vandrede vi lidt mere, for til slut at vandre til et pitstop på ruten, hvor vi var tvunget til at ligge hovederne i blød. Vi var ramt af fornuft. Vi havde ingen idé om var langt der var til toppen af bjerget og vores tid var knap. Det ville absolut ikke være nogen god idé at vandre i en mørk jungle. Vi tog beslutningen om at løbe tilbage gennem jugnlen for at kunne køre så meget som muligt i dagslys. Det krævede virkelig at man holdte øjne og ankler klar til denne udfordring, hvilket vi også formåede at gøre, da vi kom helskindet ned til scooterne. Det var tid til at flytte ral med hjulene og vi skyndte at køre mod Cenang Pentai. Alt havde været godt den dag indtil vi var en tredjedel hjemme. Mørket var ved at bryde frem og skyerne på himlen så ikke venlige ud. Lige pludselig begyndte regnen at sile ned på vores kroppe. Normalt ville det være ganske okay at blive kølet ned af regn efter en solrig dag, men når man kører på en scooter med 70 km/t uden solbriller gør det faktisk ret nas. Af alle tidspunkter på denne ferie det har regnet, var den halve time vi skulle køre hjem. Typisk!. Men vi nåede godt hjem og kom til at drikke os fulde om aftenen :).

Der manglede noget... Gutterne og jeg havde ikke overvundet bjerget endnu. Vi tog endnu en roadtrip en af de efterfølgende dage til "The Seven Wells" for at vandre junglen igennem. Vi nåede til pitstoppet, hvor vi vendte om sidste gang. Det viste sig hurtigt at være en langt mere ufremkommelig rute end vi havde regnet med. Stigninger på 45 procent, hvor vi skulle trække os op med reb og trærødder blev hurtigt fremgangsmåden. Vi nåede til punktet, hvor der var placeret et stort skilt med "U-turn", men eftersom vi alle sammen er en smule rebelske valgte vi at fortsætte. Så højt kunne bjerget da heller ikke være. Igen lykkedes det os at blive ramt af fornuft, da vi havde kravlet 200 meter yderligere. Vi vendte om og gik ned til brøndene for at bade som afslutning på turen. Enormt lækkert.

Efter en uges tid her på Langkawi har jeg dannet mig nogle indtryk. Stedet er turistpræget og man kan købe alverdens sager i de forskellige butikker, der ligger langs hovedvejen. Madudvalget er stort, og noget mad er bedre end andet. Hvis ønsket er lokalt mad er det muligt på samme vis som vestlig mad er. Hvis man vil spise fint er det også muligt. Den anden aften var drengene og jeg sammen med to andre danskere på en fin restaurant med beliggenhed helt ud til vandet. Jeg bestilte warm seafood a la plance til forret, der indholdte blåmuslinger, østers, store rejer og blæksprutte. Det smagte fantastisk, men ingenting sammenlignet med den grilled australian ribeye jeg fik efterfølgende. Hvis det er almindelig mad i Australien, kommer jeg med garanti ikke hjem derfra :). Alt dette lækre mad inkluderet to Tiger øl kostede mig omkring 200 danske kroner. Ganske fornuftig pris i forhold til danske forhold.
Hvad der er ekseptionelt her på Langkawi er deres friskpresset frugtjuices som jeg nyder i stor stil. Kombinationen med masser af sol og C-vitamerne, hvor det samtidig er en fornøjelse er sq livet :).

For at vende tilbage til Langkawi, er muligheden for diverse vandaktiviter ligeledes til stede. Dog har jeg kun anvendt stranden til solbadning og indtagelse af et par enkelte øl J. Stranden og dens fine sand er enormt lækkert at befinde sig på, men uden sko er det ulideligt at vandre på, da det ofte om eftermiddagen opnår temperaturer på brændmærkepunktet. Det kan derfor med fordel være en idé vente med at solbade til senere på eftermiddagen.
Byen er ret hyggelig at færdes i, men charmen forsvinder lidt med det åbne kloaksystem der løber langs fortorvet. Med ti meters mellemrum ligger riste i fortorvet med direkte tilgang til stillestående spildevand. Vi kender alle sammen lugten af indtørret vandlås og dette er meget i lighed med. Det er ikke specielt lækkert, når der samtidig er 30 grader i luften. Men det værste ved Langkawi er alle de myggestik jeg har pådraget mig. Efter mørkets frembrud svimler det med ekstremt mange små myg, der ikke er til at spotte. Forsøget med at benytte myggespray er delvist mislykkedes. En dag på stranden talte jeg myggestikkene på min højre fod og antallet af myggestik lå på tyve styks. Fuldstændig grotesk, men sandt. På trods af alt dette, er det stadig en fantastisk oplevelse at være her. Især på grund af den afslappende atmosfære der er på Babylon bar hver aften, hvor det er muligt at ryge vandpibe, mens musikken i baggrunden buldrer løs. Her er masser af folk at snakke med og muligheden for at forbedre sit engelsk er til stede.

Med hensyn til bolig, havde vi en mindre uheldig oplevelse. Vores fantastiske hus var blev udlejet til anden part, hvilket var til stor ærgelse da vi kom i to små et-værelses rum, der endda var dyrere at opholde sig i. Rummet var kun anvendeligt til at sove i, dog lå det helt ned til stranden. Her finder man ud af hvor meget man værdsætter en håndvask og en bruser med varmt vand. Glæden blev stor da en af gutterne kom og fortalte at vi havde booket det første hus ved Cenang Pentai Homestay i en hel uge.

I skrivende stund sidder jeg på terrassen ved vores hus og nyder et par øl, velvidende at jeg har bestået erhvervsøkonomi eksamen med et 7 tal. Nu kan jeg omsider starte på 3. semester i Melbourne uden bekymringer. Tiden til Melbourne nærmer sig med hastige skridt og jeg er begyndt at glæde mig voldsomt meget.

Det er alt hvad jeg vil berette om lige nu, men vender naturligvis tilbage med fortællinger om andre oplevelser. Hold jer munter så længe :).