Hej alle jer i Danmark

Saa kommer der en ny opdatering fra Filippinerne :)

Vi floej fra Kuala Lumpur d. 17. marts tidligt om morgenen og landede 70 km udenfor Filippinernes hovedstad Manila. Baede lufthavnen i Kuala Lumpur og her paa Filipinnerne var utrolig primitive. I Kuala Lumpur var der 1 duty free shop, som naermere lignede et lille marked eller et aabent lager. Fra gaten skulle vi gaa et stykke ud til flyveren. Vi floej med Air Asia - et billigt flyselskab, hvor standarden ogsaa var derefter. Vi floej heldigvis "kun" i fire timer, saa det var lige til at overleve. Da vi ankom til Lufthavnen paa Filippinerne stod der en venlig mand og ventede paa os. Han koerte os til det hotel, som vi havde booket hjemmefra. De 70 km tog omkring to timer pga. den vilde trafik som er over hele Manila.

Vi var noget overraskede da vi ankom til hotellet! Vi havde sagt til vores rejseguide at hun skulle booke det billigste hun kunne finde og at vi var villige til at bo paa dorm, hvis det var det der skulle til. Det hotel vi boede paa var stik modsat! Inden vi havde taenkt os om blev taxadoeren aabnet for os og en mand gik igang med at tage vores rygsaekke fra bagagerummet. Vi var ankommet til et super laekkert hotel, hvor vi bestemt ikke foelte at vi passede ind med vores fedtede haar og svedige toej! Vi fik et fint vaerelse med laekkert vaerelse, tv, koeleskab osv. Vi brokkede os ikke ;) Vi var utrolig traette efter en nat med meget lidt soevn og en lang dag med rejse, saa den foerste dag i Manila gik med at finde lidt mad, handle lidt frugt ind og ellers bare sove og se film.

Anden dag i Manila. Vi stod op til morgenmadsbuffeten, som var med i prisen. Det var ikke daarligt! Der var alt fra omellet til pandekager og vafler. Det eneste vi manglede var groft broed! Vi spiste os meget maette og gik ved 13-tiden ned i byen for at finde et touristbureau, saa vi kunne booke en eller anden form for transport, saa vi kunne komme vaek fra Manila. Det er bestemt ikke en by der er vaerd at bruge tid paa!

Paa vej hen til touristbureauet fik vi vores foerste ubehagelige oplevelse! Filippinerne er meget paatraegende - isaer maendende. En aeldre mand var meget betaget af os og begyndte at snakke til os imens vi fortsatte vores gang. Han blev ved med at fortaelle os hvor smukke vi var og stille os spoergsmaal. Vi fornaemmede hurtigt at han var uehagelig og proevede at slippe af med ham. Han troede at vi ville ind i et shoppingcenter som laa paa vejen, saa han gik heldigvis der ind. Vi troede at han endelig var vaek fra os, men men men. Vi gik forbi en parkeringsplads hvor han pludselig dukkede op igen. Da Astrid vendte hovedet mod ham, stod han mellem to biler og blottede sit klamme lem for os! Vi blev enormt bange og vidste ikke hvad vi skulle goere for at slippe vaek fra ham. Vi overvejede at hoppe ind i en taxa, men valgte istedet at fortsaette samme vej som vi gik imens vi hele tiden kiggede os tilbage for at orientere os om hvor han befandt sig. Han forstod vist, at han ikke var saa populaer hos os og satte sig heldigvis ned et sted og BLEV DER!

Rystede og endnu mere traette af Manila gik vi ned og kiggede ved vandet og fandt heldigvis et touristbureau. Det er aabennbart meget lettere og billigere at flyve her paa Filippinerne end det er at rejse med busser. Saa vi koebte os to flybilletter sydpaa til en oe kaldt Boracay, som vi havde hoert en masse godt om.

Kl. 14.30 gik en gratis shuttlebus til Mall Of Asia - verdens tredje stoerste shoppingcenter. Den bus naede vi lige praecis og brugte resten af dagen der. Vi shoppede igen lidt, og tog igen i biografen og saa The Eagle. Jeg, Maiken, koebte et par Converse sko til 200 kr, hvilket var en ret sjov oplevelse. Alle ekspedienterne - 6-7 stykker - var ellevilde med os og de ville alle sammen proeve at give en hjaelpende haand. Jeg fik naermest praestationsangst da jeg skulle proeve, hvilken stoerrelse jeg skulle have. Inden vi tog tilbage til hotellet ville vi have lidt flere penge. Vi fandt en haeveautomat, men automaten ville ikke spytte penge ud. Vi gik hen til en anden automat for at proeve der. Den ville heller ikke give os penge og fortalte os at det var fordi vi ikke havde nok penge paa kontoen. Vi vidste at det ikke kunne passe, men vi blev alligevel vildt nervoese for at i havde brugt alle pengene fra faelleskontoen, eller at der var blevet haevet for mange fra en dankortautomat. Frustrerede og i mega daarligt humoer spiste vi aftensmad og tog en taxa tilbage til hotellet. Det foerste vi gjorde vi var at tjekke netbanken og heldigvis stod der stadig penge paa kontoen. Vi ved ikke hvad der gik galt, men lykkelige var vi. To ubehagelige oplevelser paa en dag - det maa da vaere nok for resten af turen!

Idag stod vi igen op og spiste laekker morgenmadsbuffet. Vi faldt i snak med en dansk familie som har rejst rundt her i 7 uger. De skulle hjem idag, saa de naaede lige at give os nogle tips om hvor vi skulle tage hen. Vi tog en taxa til lufthavnen, fandt vores fly og var glade for at komme vaek fra Manila. Flyet var super godt og selvom vi kun skulle flyve i en time, blev der serveret kaffe, te og kager. Da vi ankom til Kalibo fandt vi hurtigt en minivan som koerte os til en Caticlan, hvorfra vi skulle sejle til Boracay. En soed guide hjalp os med at finde et sted at bo, saa u er i blevet inkvarteret i en fin bungalow med haengekoeje paa terrassen :) Boracay er et hyggeligt og meget touristet sted med en laekker strand og masser af liv paa gaden. Nu haaber i bare paa godt vejr!!

Haaber ikke at den lange smoerre tog livet af jer ;)

Kram fra Astrid og Maiken