Profile
Blog
Photos
Videos
Kira ora derhjemme!
Så er vi online igen og det går strålende :)
Der er sket en hel del siden sidst. Først og fremmest så er vi kommet ombord på kiwiexperience bussen. Det fungerer sådan at vi har billet til en rute rundt på både nord og sydøen. På den rute er der en række planlagte stop. Steder hvor man kan lave forskellige aktiviteter og ikke mindst overnatte. Nogle steder er der planlagt én overnatning andre steder flere og så har vi selv tilføjet flere overnatninger forskellige steder så det i sidste ende passer med at vi når til Auckland hvor vi har et fly videre til Sydney.
I onsdags hoppede vi på bussen for første gang. Turen gik fra Auckland til hot water Beach, her blev vi indkvarteret på en fin campingplads og så skulle vi endelig på stranden! Standen hedder hot water Beach fordi der ved tidevande kommer varmt vand op af sandet. På stranden går der så sport i at grave huller og dermed få sig et meget varm badebassin. Vi gik en tur i vandkanten og fik den første rigtige sol på vores blege dansker kroppe og så afprøvede vi også forskellige hot water pools andre folk havde gravet.
Torsdag gik turen videre til Waitomo en by der er kendt for sine underjordiske grotter med glowworms - altså orme der lyser!! Det skulle vi selvfølgelig se, så vi tog på Black water rafting - det lyder måske lidt vildt men det var kort fortalt en tur, hvor vi i en gruppe sejlede rundt i hver vores badering 65 meter under jorden. Det var en rigtig god tur hvor vi både fik set underjordiske grotter, hoppet ud over to vandfald og set en masse glowworms!
Aftenen blev brugt på madlavning og Uno spil med nogle danske drenge som også var afsted med bussen.
Fredag gik turen videre mod Rotorua. På vejen havde vi først et stop ved Hobbit-land, altså der hvor ringenes herre og Hobbitten er optaget. Det skal lige siges at ingen af os har set filmen så vi var lige usikre på om vi havde noget at gøre på turen. Men vi blev enige om at vi ikke kunne sige nej til den mulighed og der nok var mange der vil gøre meget for at få lov til at opleve det. Og heldigvis blev vi positivt overraskede! Det var en super god tur vores guide var rigtig god og det var vildt at se sådan et gennemført sted. Vi må også indrømme at vi nok må så de film en dag.
Vi kørte videre med bussen til Rotorua hvor vi tjekkede ind på vores hostel for natten og boede sammen med et britisk par derefter gik vi en lille tur i byen.
Kl 19 blev vi hentet, vi skulle nemlig en aften i en Maori landsby, det bød på velkomst ceremoni, fortællinger om de forskellige traditioner, show med dans og sang, det hele sluttede med en traditionel Maori middag. Det var noget af oplevelse men desværre viste New Zealand sig fra sin ret kolde side så det var også en kold fornøjelse..
Lørdag morgen satte bussen kurs mod Taupo, på vej ud af Rotorua var vi på en gåtur i en skov og forbi forskellige geotermiske seværdigheder - det er hovedsageligt det Rotorua er kendt for.
Da vi kom til Taupo var det lækkert vejr, vi gik en tur langs vandet (Taupo sø) her stødte vi ind i en golfkonkurrence som Anna prøvede kræfter med, man skulle lave hole in one for at vinde, det skete desværre ikke men øen blev da ramt flere gange.
Efter vi havde været kreative i køkkenet stod aftenen på afslapning og så gik vi tidligt i seng og her bor vi med to italienere. Vækkeuret ringede nemlig meget tidligt imorges (søndag) kl 05:30 blev vi nemlig hentet for at tage på Tongariro alpine crossing. Efter en bustur ankom vi til vandreturens start, foran os havde vi så 19,4km og et par ret høje toppe vi skulle over. Det blev en til tider blæsende tur, der kunne mærkes i benene, til gengæld var det en vanvittig flot tur der bød på mange forskellige udsigter!
Lidt solbrændte hilsner fra Thit og Anna
- comments