Profile
Blog
Photos
Videos
Et sidste Hej fra os i denne omgang, vores tur er meget tæt på at være slut nu!
Vi sidder lige nu i London og venter på vores sidste fly hjem til København.
Siden sidst har vi udforsket byen Ubud, der både bød på fancy butikker, lækre restauranter, balinesisk dans, abeskov og afslappede yoga folk.
Fra Ubud havde vi tirsdag en chauffør der viste os nogle forskellige seværdigheder vi så bedugul templet, et krydderimarked, gik tur i rismarker der var bygget op som terrasser (i regnvejr), fik lækker balinesisk frokost, så det royale tempel og så endte vi på vores sidste destination nemlig i Seminyak. I løbet af dagen fandt vi ud af at vores chauffør er kommende tv-stjerne i Danmark, han hjælper nemlig Tobias (fra bagedysten) med at lave kager i et program på DR1 på næste mandag!
De sidste dage vi var på Bali gik der velfortjent badeferie i den. Vi nød solen ved vores pool på hotellet og bevægede os kun ind til byen når vi skulle spise aftensmad.
Fra Seminyak gik turen fredag middag først til lufthavnen på Bali derfra fløj vi til Hong kong og igen videre til London hvor vi som sagt er nu.
Vi glæder os til snart at se jer alle igen!
- comments