Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag morgen tog vi af sted retning Nairobi lige efter morgenmaden. Vi havde en rigtig hyggelig tur og i den Matatu som jeg kørte med, kunne vi tilslutte vores iPods til bilens højtalere. Så vi hørte rigtig god roadtrip musik hele vejen.
Ankommet i Nairobi på hotel YMCA, spiste vi noget hurtig frokost og skyndte os at hoppe i poolen. Det var virkelig lækkert, selvom poolen var fuld med børn.
Ved kl. 14.30 havde vi lavet en aftale med en guide, at han skulle vise os rundt i Kibera, Afrikas anden største slum. Det var en vild oplevelse. Slummen var præcis sådan som man ser i TV. Der var skrald og afføring over det hele. Derudover er blikhusene virkelig små og står virkelig tæt. Og så var der dyr over det hele. Det var rigtig syret at gå der og jeg fortrød så meget at jeg havde taget sandaler på i stedet for lukkede sko.
Vi besøgte nogle forskellige grupper der prøvede at forbedrede levevilkårene for nogle.
Efter vores besøg i slummen sad vi alle sammen og hyggede os. Det var vores sidste aften sammen. Vi nåede dog ikke at hygge så længe, for os der skulle videre til Tanzania skulle op kl. 4.15 om morgenen. Det var ret trist at sige farvel til de andre, vi var groet ret tætte, men det er også dejligt at komme videre.
Onsdag morgen stod vi meget tidligt op. Vi blev hentet af en stor jeep og kørt til lufthavnen. Her skulle vi så igennem en kontrol bare for at komme ind i lufthavnen. De skulle også lige have vores fingeraftryk igen, selvom de allerede havde fået dem ved indrejsen. Det var lidt underligt.
Ellers gik alt fint, vi fik tjekket ind, spist morgenmad og kom ombord på flyet, som fløj til tiden. Vi skulle lige mellemlande på Zanzibar. Der så virkelig lækkert ud og jeg glæder mig rigtig meget til at skulle dykke i det lækre vand :) men ind til videre skulle vi videre til Dar-Es-Salaam eller bare Dar som det for det meste bliver kaldt.
Da vi steg ud af flyet blev vi ramt af en mur af virkelig varm luft med en helt ufattelig høj luftfugtighed. Sveden begyndte at dryppe næsten med det samme.
Ankommet i Dar havde vi lidt bøvl i lufthavnen. Visumet kostede pludselig 250 USDollar i stedet for de lovede 200. Så vi var lidt sure og prøvede at diskutere med de ansatte i lufthavnen. Men det nyttede desværre ikke noget. Så tog det også en krig inden de fik ordnet vores visum fordi at vi skulle have en arbejdstilladelse. Men vi kom igennem, fik vores bagage og vores Taxachauffører stod allerede og ventede på os. Så vi fik hævet 400.000 Kenyanske Shilling som svarer til ca. 1350 kroner.
Ankommet på Platformen i Dar, blev vi delt ind på værelser, fik lækker frokost og lige en meget kort intruduktion til stedet. Og så fik vi ellers bare lov til at slappe af. Det blev en lidt kedelig eftermiddag, men vi gad heller ikke rigtig lave noget på grund af varmen.
Tirsdag startede med noget meget kedeligt morgenmad. Vi fik bare hvidt brød og frugt. Så det var ikke lige det der mættede allermest. Derefter havde vi swahili og introduktion til Tanzaniansk kultur. Vi lærte faktisk ikke rigtig noget nyt. Hverken til swahili eller om kulturen. Det eneste nye vi lærte, var at man kun spiser med højre hånd, man rækker også ting videre med højre hånd. Aldrig venstre, for den bruger man til at tørre sig med på toilettet.
Om eftermiddagen tog vi først af sted for at købe sim-kort og derefter videre til stranden. Her var der bare sindssygt lækkert. Vi tog ud til en beach club hvor vi lagde ud med noget at drikke og nyde den fantastiske udsigt over havet og Dar. Vi var også ude at bade i ca tre kvarter. Vandet var virkelig varmt. Det var som om der var en der havde tisset i det. Det var virkelig lækkert! Der var også lidt bølgegang, men ikke for meget. Så det var helt perfekt.
Om aftenen ville vi ud at spise, så vi gav vores taxachauffør navnet på en indisk restaurant vi havde fået anbefalet. Vi endte så i udkanten af byen ved et luksushotel. Det var virkelig ærgeligt. Så vi måtte få chaufføren til at køre os ind til midten af byen. Her satte han os af foran et meget fint lille restaurant. Så det blev her vi spiste. Vi fik rigtig vestlig mad: bacon, cheese, guacamole burger. Det var virkelig lækkert. Efter maden hyggede vi med vandpibe og øl. Det var virkelig hyggeligt.
I morges regnede det da vi stod op, men det stoppede kort efter. Der er stadig ikke helt tør udenfor, da luftfugtigheden er så høj.
Vi startede morgenen med noget undervisning i swahili og noget forberedelse til de steder vi skal ud at bo.
Lige nu sidder vi og venter på at der frokost, for bagefter at køre ud til et shoppingcenter.
I aften tager vi ud at spise med Cleopatra, vores koordinator som vi kan kontakte hvis der opstår problemer under opholdet.
Pigen på billedet er fra det documentation project jeg lavede i sidste uge. Der står mere om det i mit sidste blogindlæg.
- comments