Hej igen allesammen :).

Siden sidst er der sket en del, hvilket jo nok er klart eftersom det er et stykke tid siden, at vi sidst har haft mulighed for en opdatering. Der er sket saa meget, at vi bliver noedt til at tage det i bidder, saa til at starte med vil vi fortaelle om vores roadtrip samt vores tid i Adelaide - om et par dage faar i mulighed for at laese om Melbourne.

Efter vores fantastiske dyk i Cairns begav vi os ud paa vores store roadtrip, hvor vi skulle helt ind i midten af landet for at se Ayers Rock eller Uluru, som den af aboriginals bliver kaldt. Det blev en tur bestaaende af en masse gode historier.
Foerste dag forloeb uden problemer, dog naaede vi ikke saa langt som forventet - vi blev dog hurtige enige om, at vi ikke gad og skynde os, da vi jo er paa "ferie" ;). Saa Julie trillede stille og roligt af de lange veje ind imod Northern Territory. Foerste forhindring kom tidligt paa anden dagen, da vi pga nedkoert batteri ikke kunne faa penthousen koert ned. Derfor maatte vi trille endnu langsommere afsted med penthousen oppe - men ja, saa fik vi jo luftet ud. Efter et par timer med 60 kmt fandt vi en medhjaelpelig mekaniker, der fik lidt stroem paa batteriert og penthousen koerte atter ned. Om aftenen lavede vi fantastisk mad bestaaende af de to gyldne p'er - PASTA & POELSER!
Tredjedagen blev noget af en oplevelse, da vi efter et par hundrede kilometer blev noedsaget til at stoppe. Julie kunne ikke klare mere, og var blevet overophedet! Saa hjaelpsomme som australierne nu engang er, stoppede stoerstedelen af de forbipasserende for at hjaelpe til. En sjov gut paa omkring en 150 kg i en hurtig Ford Falcon xr8 stoppede og ville hjaelpe til som den foerste. Vi besluttede os for at kontakte udlejningsfirmaet og eftersom der ingen telefondaekning var, der hvor vi var strandet maatte en af os koere med ham. Gorm blev manden, der blev sendt paa redningsopgave. Derfor stod Martin & mig tilbage i 45 graders varme, omringet af millionvis af fluer og med lidt vand - dog med humoeret hoejt! Vi fik en travl dag, da vi skulle snakke med alle der stoppede samt proeve at undgaa fluerne, hvilket var umuligt. De drev os skoere og vi raabte flere gange med fuld hammer, selvfoelgelig uden at nogen som helst udover dyrene kunne hoere os. En flink kvinde stoppede senere paa dagen og gav os mad - broed og brie stod menuen paa, og vi var atter glade! Vi stoppede klokken 11, klokken var nu 5 og vi forstod ikke, hvorfor der ingenting skete. Vi hyggede os dog gevaldigt. Klokken 8, hvor der var meget moerkt kom tow trucken! JUBIIIIII! Vi fik Julie op paa bilen og koerte til naermeste by, hvor gorm havde tilbragt dagen. I alt koerte vi omkring 400 kilometer siddende i Julie ovenpaa tow trucken. Naeste dag blev bilen lavet og vi kom samme dag ind til Alice Springs. Her handlede vi ind, koerte ud af mod Uluru og slog lejr. Igen blev der lavet pasta og poelser! Tidligt om morgenen koerte vi mod Uluru for at se den ved solopgang - det var meget meget flot og vi fik ogsaa mulighed for at gaa op ad den, hvilket var meget haardt! Efter besoeget bevaegede vi os ud imod South Australia, hvor vi skulle besoege Adelaide. Her moedtes vi med en faelles kammerat foerste aften, hvor den stod paa traditionel pub mad (parmigiana) og selvfoelgelig den obligatoriske - Oel! Nicolai inviterede os op paa hans onkel & tantes vingaard dagen efter, hvor vi levede i luksus. De lavede grillmad og vi saa vingaarden, badede i poolen og spillede tennis. For de nysgerrige hedder vingaarden Malcolm Creek. En kanon oplevelse og vi var svaere at faa vaek derfra. Efter en privatfest hos Nicolai's kusines ven paa Australia day bevaegede vi os videre mod Melbourne.
Blogindlaegget om den sidste tid i Australien kommer om et par dage, saa i har lidt tid til at faa laest dette. Det bliver skrevet paa Bali, som vi rejser til imorgen.
Nyd billederne.
- Gorm, Martin & Theis.