05.02.11

I går ankom vi til Dundin, og vi startede selvfølgelig med at tjekke byens butikker ud. Ninna synes at hun, for engangs skyld, trængte til at blive klippet, så vi fandt en billig frisør, og nu ser hun bare knald godt ud igen J . Rygtet siger jo at Dundin skulle ligne en skotsk by, og hvis det er sådan der ser ud i Skotland, så er det jo slet ikke så langt fra den danske stil. Her er nogle gamle bygninger hist og her, og da også vældig hyggeligt, men det er så det.
Efter at have travet gade op og gade ned, kørte vi lidt ud at byen for at se verdens stejleste bakke (Ja, den er faktisk i Guiness Record book). Og hold da lige op hvor bliver man forpustet af at gå op ad den bakke. Den er 161 meter lang og19 grader på det stejleste punkt, og udsigten er da heller ikke helt ringe deroppe. Vi besluttede os for at gå ned til bilen igen, og da vi kom ned kom der en mand løbende, så vi blev lige stående et par ekstra minutter for at se at HAN LØB HELE VEJEN OP AD BAKKEN. Der blev da også klappet da han kom op.
Efter at have fået noget varmt at drikke på McD og nydet godt af deres gratis internet, kørte vi lidt ud af byen igen for at finde et sted hvor vi kunne slå lejr for natten. Der sad vi så i bilen og gnaskede kyllingelår i os, som vi havde købt i et supermarked, og nød stilheden og udsigten lidt.
Inden vi skulle til at sove nappede vi lige et par afsnit af serien "How I Met Your Mother", og skreg af grin. Men da vi ikke kunne falde i søvn da vi var krøbet ned i soveposen, tog vi da lige et par afsnit mere. Problemet er bare at vi nu snart har set alle 6 sæsoner, og så har vi altså ikke flere L .

I dag startede vi dagen med en tur på Dundins chokolade forbrik Cadbury. Vi fik en lille rundvisning på fabrikken, så en film om chokoladens historie, og fik adskillige smagsprøver - ja vi fik endda helt frisklavet chokolade, mums! Lige noget for to sukkergrise som os - hvor jeg (Louise) vist er blevet dømt til at være den værste.

Hen på eftermiddagen kørte vi ud til Otago Peninsula, hvor vi både så en søløve, en pingvin og adskillige sæler. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er så meget mere fantastisk at se dyrene i det fri, end i en ZOO eller dyrepark. Og selvom regnen piskede mod vores kinder blev vi stående og så på sælerne som begyndte at leje med hinanden.

Vi ved ikke rigtig, men det er som om det bare lyser langt ud af os at vi er udlændinge. Folk kommer og snakker til os og spørger os om ALT MULIGT, i mens vi sidder stille på en cafe og læser en bog. Det er da også vældig hyggeligt, men efter snart tre enhalv måned, er det faktisk ved at være lidt irriterende. Så endnu en ting vi glæder os at komme hjem til .. eller hedder det fra.