Hej igen derhjemme. I sidder nu og laeser den sidste blog fra Latinamerika. Det er trist men to maaneder er gaaet og nu flyver vi snart mod USA. Der er sket lidt siden vi sidst skrev, det kommer her:

15. januar: Efter en afslappende dag i Antigua rejste vi videre med Shuttle mod Atitlan soen. Atitlan er meget kendt som turistattraktion i Guatemala og af mange betegnet som den flotteste so i hele verden. Soen ligger i krateret fra en eksploderet vulkan og omkring soen staar tre andre vulkaner der hver er over 3000 meter hoje. Vi maa give rygtet ret, det er et imponerende flot sted! Vi ved dog ikke om det lever helt op til at vaere verdens flotteste so.. Vi sejlede over soen til Santiago Atitlan, som skulle vaere en by med meget traditionel maya-kultur. Ved forste ojekast var byen ikke noget specielt, lidt forfalden og trist faktisk. Vi fandt et sted at sove med udsigt over soen og lige over til en vulkan.

16. januar: Da vi gik ud i byen for at finde morgenmad lob vi ind i et stort marked. Det viste sig at vi helt tilfaeldigt havde ramt en ud af to ugentlige markedsdage. Gaderne var fyldt med damer og piger i traditionelt mayatoj der solgte grontsager og alt muligt andet. Vi saa kun enkelte maend i traditionelt toj, og kun aeldre maend, mens alle kvinderne stadig brugte det. Dagen inden havde vi aftalt med en tuc-tuc-chauffoer at modes og tage paa rundvisning i byen. Forst korte han os ud til det han kaldte maya-vaskeriet. Her samles mayakvinder for at vaske toj i soen selvom de ligesaa godt kunne gore det derhjemme, det er en gammel tradition. Herefter gik turen til fredsparken. Under borgerkrigen i Guatemala fandt der d. 2. december i 1990 et skuddrama sted hvor soldater skod og draebte 13 indbyggere heriblandt flere born der fredeligt demonstrerede mod militaeret. Efter denne episode forlod soldaterne Santiago der dermed blev det forste sted i Guatemala hvor freden kom. Borgerkrigen fortsatte andre steder helt indtil 1998. Nu er der en mindepark med monumenter hvor der d. 2. i hver maaned bliver holdt mindehojtidelighed. Naeste stop var et andet tragisk sted, her var der i 2005 jordskred ned fra vulkanen som folge af kraftig regn, 500 mennesker blev draebt og den tidligere bydel er nu forladt. Paa de tilbagevaerende huse kunne man se hvor hojt mudderet havde ligget. Nu kom vi til noget sjovere! Vi korte hen til Maximón, som er en gammel mayatradition. Han bliver beskrevet som halvt troldmand halvt gud og er praktisk talt en traefigur med en cigar i munden som indbyggere beder og ofrer cigaretter og rom til. Han stod i et privat hjem og bliver hvert aar flyttet til et nyt sted. Det er lidt sjovt at sammen med Maximón staar 2 kristne helgener som altid folger ham og som indbyggerne ogsaa beder til. Det sidste sted paa vores rundvisning var byens katedral. Det var en meget primitiv kirke der mest af alt lignede en hal. Figurerne i kirken (helgerner og andre) faar nyt handsyet toj hvert aar. Nu mente vi at have set alt hvad der var vaerd at se i Santiago saa vi tog med baad videre til en anden by ved sooens bred. Denne by hedder San Pedro og er den storste turistdestination ved soen. Byen er meget praeget af hippiekultur og hippier fra 60'erne til nu der aldrig er kommet videre. Der er masser af barer, restauranter og hoteller og en afslappet stemning. Det er lidt sjovt at hovedgaden i byen er en lille snorklet vej nogenlunde langs med soen hvor alle turiststederne ligger. Resten af byen er mere lokal. Da det endelig var lykkedes os at haeve penge (forst ved 3. forsog var der penge i maskinen) kunne vi slappe af og spise aftensmad. Vi brugte aftenen paa at se film paa en lokal bar/restaurant efter at stamkunderne var gaaet fulde/skaeve hjem i seng.... Vi snakker her kl. 19:30 :-) Happy hour kl. 16 er en farlig ting.

17. januar: Da denne by mest handler om at kigge paa smaa boder og haenge ud paa cafeer besluttede vi at det maatte vi ogsaa prove. Det er ikke kun de lokale der har smaa boder ved vejen, ogsaa udefrakommende har smaa stande, nok i haab om at tjene lidt penge og dermed kunne blive her laengere. Der var saa mange boder og butikker at vi gik rundt i byen i fire timer og kiggede paa ting og sager. De fleste restaurantejere virker ogsaa som tilflyttere. Vi fandt endda en bar med en dansk ejer da vi gik ind for at spille pool, han var desvaerre i Danmark. Her fandt vi ud af at icetea ike altid er det samme, her betod det helt normalt lunken te... Naeste gang vi forsogte os med en cafe for at sidde og spille kort var det heller ikke muligt at faa chokoladekage. Vi fik i stedet en slags lagkage der viste sig at vaere muggen. Saa vi maatte nojes med mere lunken te... Stedet vi provede til aftensmad rettede dog op paa det hele! De havde bibliotek og nyheder vi kunne sidde og laese i og vi fik noget rigtigt laekkert Chow Mein!

18. januar: Det er i dag.. Efter en laekker morgenmad forsogte vi at gaa langs byen helt nede ved vandet. Det var lidt svaerere end forventet men vi kom rundt, og vi fik set en anden del af byen. Flere steder var der kokkenhaver helt ned til vandet. Nu sidder vi her.
Vi regner med at bruge resten af dagen paa at tulle rundt og maaske bade. Ikke i soen for den virker ikke saa laekker men enten i den lokale svimmingpool hvor de holder BBQ eller i nogle smaa opvarmede pools... Valget er svaert. I morgen tager vi tilbage til Antigua hvorfra det er nemt at komme til lufthavnen. Vi flyver nemlig til L.A. paa tirsdag d. 20.

Det var alt for nu, kaerlig hilsen Tennae og Ian