Hej, så er vi her igen med en roman af en blog til jer :-) Og der er også nye billeder!

25. april: Dagen startede i kaos. Vi havde sendt vores tøj til vask morgenen før men det var endnu ikke kommet tilbage. De havde lovet at vi kunne få det kl. 6:30, vi skulle nemlig af sted fra hotellet kl. 8. Men alt kan jo ikke gå som planlagt, så vi fik vores vasketøj fem minutter inden bussen kørte. Puha vi var stressede og en anelse sure og skufffede. Vi havde prøvet noget nyt og købt en tre dages tur i Mekongdeltaet med endepunkt i Cambodias hovedstad Phnom Penh. Faktisk en tur var havde glædet os til i flere uger. Fra Ho Chi Minh City måtte vi køre i bus til floden. Her kom vi over i nogle halvstore motorbåde og sejlede ned af floden. Vi måtte dog snart over i mindre både for at komme ind af mindre kanaler mellem de mange øer. Her besøgte vi en kokosnødde ø hvor de laver stort set alt af kokosplanter og kokosnødder. Langs floden havde de vandkokospalmer til at holde på jorden. Da vi stod op af bådene var det første vi mødte et gravsted. Vietnameserne har nemlig tradition for at begrave deres afdøde på deres grund. På den måde skal de ikke forlade deres hjem, og det er nemt for familien at vedligeholde graven og tilbede de afdødes sjæle. På øen så vi hvordan de laver karameller af kokosnødder. Det er noget meget klistret stads så de bliver pakket ind i spiseligt papir (de er vildt lækre!). Det var blevet frokosttid så vi sejlede til en anden ø, hvor vi bare lige var til frokost. Efter frokost besøgte vi en ny ø hvor vi blev sejlet i små robåde. De udstyrede os med moderigtige vietnameserhatte og vi nød den stille tur. Det er imponerende at de to meget små kvinder der roede os kunne sidde på hug og padle! På denne ø lever de af at dyrke frugt. Derfor smagte vi selvfølgelig forskellige frugter, en enkelt vi aldrig har set før (den smagte ligeså specielt som man kunne forvente), mens de lokale sang og spillede musik for os. Lidt længere inde på den samme ø smagte vi deres lokale honing (naturligvis fra frugttræer) som vi fik i te med lemon. Det var lækkert nok i modsætning til deres stærke, lokale spiritus. Pludselig fandt de en kæmpe pytonslange frem, og den var Tennae nød til at prøve at holde. Det var slut for ølandsbyer for denne dag. Fælles for landsbyerne er at de er meget primitive, deres "fabrikker" er deres private hjem blandet med meget gamle, primitive måder at fremstille produkter på. Alle folk virkede meget glade og afslappede og livet er helt sikkert meget stille og roligt. Vi måtte køre i bus lidt mere og derefter oplevede vi hvor kaotisk Vietnams trafik kan være. Vi skulle med en færge over floden (vi tror faktisk det er gamle danske færger, da der var dannebrog på dem), og allerede flere kilometer inden floden begyndte køen. Vi gik ombord og ventede bagefter en hel time på den anden side inden vores bus kom. Herfra gik det til hotellet, hvor vi trætte efter en lang dag krøb i seng.

26. april: Vi måtte endnu tidligere op en dagen før for vi skulle se et par flydende markeder og her starter markederne altså ved solopgang. Når klokken bliver ni lægger folk sig til at sove i hængekøjer på deres både, og det er jo ikke så interessant. Først tog vi hen til det største flydende marked i Mekongdeltaet hvor store og små både mødes hver morgen for at handle med deres frugter og grøntsager. De fleste her lever af at købe et sted og sælge et andet. For at vide hvem de skal handle med, hænger de det de sælger på en bambuspind på toppen af båden. Mange af folkene bor på deres båd, de har ikke andet, så man kunne se folk vaske tøj, lave mad og meget andet i bagenden af deres båd. Vi sejlede videre op af floden for også at se et mindre marked. Eneste forskel var at her var der kun små både og bambuspindene var ikke nødvendige. Tilbage ved hotellet hoppede vi i en minibus og kørte og kørte. Vi stoppede ved en krokodillefarm for at kigge lidt på deres krokodiller. Aldrig før har vi set så mange krokodiller, de lå i lag så det var helt deprimerende. Store og små krokodiller var opdelt i forskellige burer. De havde allesammen en sø, men de lå allesammen helt stille. De bliver oprettet for at blive brugt til kød og skind. Et andet stop var et helligt bjerg med et tempel på toppen. Herfra var der en superflot udsigt og man kunne se helt til Cambodia. Endelig nåede vi til hotellet i en stor men kedelig by.

27. april: Med baggage og det hele hoppede vi på endnu en båd. Vi sejlede ud til en muslimsk minoritetslandsby hvor de lever af fiskeopdræt. Alle deres huse var flød på floden og havde fiskebure nedenunder, med omkring 100.000 fisk i. Lidt længere nede af floden lå en landsby hvor en del af befolkningen boede på land. Her levede debl.a. af at væve stof til tørklæder. Børnene gik rundt og solgte kager til os, men kort efter så vi et skildt hvor der stod man ikke skulle købe deres kager for de var for gamle. Ret underligt. Ligesom i mange andre landsbyer i området stod husene på høje pæle hvor at undgå oversvømmelse i regntiden. I nogle år havde de aligevel været nød til at flytte ud af deres huse og bo i både indtil oversvømmelsen var overstået. Herfra sejlede vi til grænsen mellem Vietnam og Cambodia, det tog kun tre timer. Ved grænsen sørgede vores turguide for at få vores pas udstemplet fra Vietnam mens vi ventede i to timer på den næste båd. Den tog os hen til den Cambodianske paskontrol og herfra videre i endnu tre timer. Den sidste del af turen til Phnom Penh foregik i en overfyldt minibus, man kan jo ikke køre med tomme sæder og endnu bedre hvis der sidder flere på hvert sæde. Det var mørkt da vi nåede til Phnom Penh og vi var trætte efter en lang transportdag.

28. april: Vores mekongdeltatur havde været spændende men trættende (vi stod meget tidligt op hver morgen, for det gør folk på disse kanter), så vi trængte til at sove længe. Phnom Penh er en storby med store kontraster, man kan køre forbi store, flotte,nye huse der ligger lige ved siden af gamle, fattige, faldefærdige huse. Desværre er byen meget rodet, skrald flyder i gaderne, overalt er der byggerod, butikkerne er en blanding mellem private hjem og almindelige butikker og trafikken er naturligvis ikke bedre. Phnom Penh, og Cambodia i det hele taget, har en makaber fortid så to af de største atraktioner er et tidligere toturfængsel og en henrettelsesplads med et mindesmærke bygget af kranier. Og det havde vi faktisk ikke rigtigt lyst til at se. Det viste sig at vi ikke kom langt med de riel (cambodias valuta) som vi havde vekslet til, for mange steder kunne man kun betale med dollars! Og ingen steder forventer vi at få riel, så vi måtte lede efter en hæveautomat, de giver de nemlig også kun dollars. Vi lavede ikke så meget denne dag, udover at slappe af og kigge på byen.

29. april: Nu var det blevet tid til seightseing (altså de få umakabre seights vi havdelyst til at se), Så vi hoppede på en tuk-tuk og kørte til deres kongelige palads. Hvis I undrer jer over hvorfor Tennae har Ians t-shirt på på billederne er det fordi man skulle have dækket skuldrene helt ned til albuerne. Eller det sagde reglerne i hver fald. Deres palads var overraskende flot, vi havde frygtet noget meget guld som i Bangkok. Men kongen bor faktisk stadig i paladset så store dele af området er afspærret for besøgende, Hovedatraktionen er Sølvpagoden, som udenpå var guld som de andre bygninger. Navnet kommer af gulvet som er lavet af ren sølv i dekorerede fliser. Men det må man jo ikke slide på så det var dækket af tæpper. Pagoden var selvfølgelig et tempel med en lille fin buddha og en masse guld. På tur rundt i området troede vi at vi mødte Malthe - men så var det bare en statue af en lille abe! Da meget som sagt var spærret af, var besøget hurtigt overstået. Vi gik ned mod floden for at se på den meget berømte og turistede riverfront. Det var ikke noget specielt og vi var allerede ved at koge over af varme. Så efter en kølig forfriskning på en café, gik vi op af deres kunstgade, som var fyldt med souvenirbutikker og gallerier. Det betød ikke at det var mindre fattigt, beskidt eller rodet end resten af byen. Vi endte ved deres store marked som var under ombygning. Det var dog stadig mange boder i området, desværre ikke meget spændende men mest kopitøj. Nu havde vi fået nok af heden, så vi besluttede at tage tilbage til hotellet til det blev køligere. Hen på aftenen tog vi tiil centrum igen. Denne gang til en anden kendte butiksgade som Tennae meget gerne ville kigge på. Her fandt vi et par spændende butikker, inden vi nåede til vores udvalgte restaurant. Her fik vi noget super lækkert khmer-mad, selvfølgelig til ingen penge.

30. april: Om morgenen tog vi med bus videre til Siem Reap, Cambodia mest turistede sted (med god grund, nemlig Angkor templerne). På grund af Cambodia dårlige veje og kaotiske trafik var det en lang køretur. Det var tydeligt at de her har andre standarder for hvad det er muligt at læsse i en bil (ligesom Vietnam viste os med scootere). Da vi ankom til Siem Reap var det et tordenvejr under opsejling så vi turde ikke gå ud. Det var et godt valg, for kort efter væltede det ned med vand så vi ikke engang kunne sidde på en overdækkede terrasse. Da uvejret var ovre tog vi ind for at kigge på bycentrum. Byen er som sagt meget turistet og derfor fyldt med markeder, souvenirbutikker og caféer. Desværre har det gjort byen meget international så kun de lokale og deres tuk-tukker viser at vi er i Cambodia. Vi fik kigget lidt og spist noget lækkert mad inden vi gik tilbage. Vi bor nede af en meget hullet grusvej så regnvejret havde gjort det til en mudret affære.

1. maj: Dagen Ian havde ventet på et helt år! Vi skulle nemlig besøge de legendariske Angkor templer! Vores lille hotel fandt en tuk-tuk chauffør og en guide til os, og gav os en madpakke med på vejen. Og så var det bare afsted. Første punkt var det mest berømte, Cambodias nationalsymbol (se deres flad) Angkor Wat. Vi havde store forventninger og blev alligevel målløse - det var fantastisk! Kæmpestort, snorlige og dekorationer der vil gøre enhver af nutidens stenhuggere målløse. Mest brugte motiv var Apsara, kongens konkubiner med bare bryster, som der er over 1000 af. Af andre udskæringer kan nævnes tre store historiefortællinger om kongen, krig og religion. Det er verdens største religiøse kompleks og bygget af kæmpestore sten. Umuligt at beskrive så se billederne. Næste stop var endnu et fantastisk tempel, Bayon, bygget til både hinduer og buddhister. Religiøse symboler fra begge religioner var til stede. Templet har 49 tårne, hver med 4 store buddhaansigter, sammen med portenes tårne udgør de 54 tårne der symboliserede khmer-rigets 54 provincer. Udover ansigterne var der naturligvis kunstfærdige udskæringer alle tænklige steder. Bayon ligger i den royale by Angkor Thom sammen med mange andre ruiner af bl.a. kongens palads, elefantpladsen, kremeringspladsen, flere templer, to swimmingpools og mange mange sten. Vi kørte ud gennem sejrsporten og over voldgraven på en bro flankeret af guder og demoner der trækker i hver sin ende af en slange (hindulegende). Trist nok havde de ingen hoveder for de er som stortset alle andre i området blevet stjålet og solgt på de sorte marked. Første stop udenfor området var et stort tempel som franskmændene har sat sig for at rekonstruere. Det inderste har derfor været lukket for gæster i to generationer. Det blev bygget som hindutempel men senere er det blevet omdannet til buddhistisk tempel ved hjælp af en kæmpestor (12 x 76 meter) liggende buddha på den ene side af templet. Nu var det blevet frokosttid. Efter frokost besøgte vi jungletemplet som har fået sit navn fordi det er overgroet af træer. Templet er kendt fra filmen "Tomb Raider". Det var ubeskriveligt flot! I sig selv var templet fantastisk flot og træerne der groede overpå ruinerne gjorde det ubeskriveligt! Vi besægte endnu en ruin inden turen sluttede. Det var et mindre tempel som en konge byggede til ære for sin lære. Der er meget mere at sige om disse overvældende ruiner, men tag i stedet at kigge på billederne. Inden vi havde seet os om havde vi været af sted i otte timer og vores summede af fantastiske indtryk og information, som vi fik masser af fra vores guide (denne gang en rigtig dygtig guide).

Her er regnsæsonen så småt begyndt så vi sidder indenfor nu. Vi har også oplevet nok for i dag :-) Varme hilsner Tennae og Ian