Profile
Blog
Photos
Videos
I dag kører vi mod Serengeti Nationalpark og i nat skal vi sove i wild camp, wuhuu...
Serengeti er den mest berømte af alle Tanzanias nationalparker og dækker et areal på næsten samme størrelse som Jylland. Nationalparken består af en uendelig græsslette.
Serengeti betyder "endeløs slette" på swahili.
Området er altid grønt og rigt på dyreliv pga. de mange kildeudspring. I Serengeti lever en af klodens største koncentrationer af dyr, og specielt den årlige migration, hvor to millioner gnuer og knap en million andre græsædende dyr vandrer 800 kilometer i deres søgen efter vand og føde, gør denne nationalpark verdensberømt.
Ligeledes tiltrækker nationalparken også et stort antal rovdyr - især løver og hyæner, men og leoparder og geparder.
På vores tur gennem Serengeti var vi heldige at se alle de førnævnte dyr. De mange biler der kører rundt med turister i nationalparken har tæt kontakt, så er der en bil der spotter et specielt dyr gør der ikke længe før der kommer 10 biler mere, som håber at de kan nå at spotte det samme.
Sidst på dagen kører vi mod wild campen, hvor mor og jeg skal sove i teltet "Kobe". Teltet består af to store senge med myggenet over samt badeværelse med toilet, vask og brus, selvfølgelig primitivt, men luksus i forhold til Kilimanjaro.
Vi får serveret aftensmad i et stort åben telt med udsigt ud over Serengeti, mens vi sidder og spiser bliver der hurtigt mørkt udenfor. Nu kan man rigtig høre alle dyrelydene der er rundt om vores lejr og måske også inde i lejren til tider, da der ikke er hegn om. Lyser man med en lommelygte ud i mørket, kan man være heldig at spotte et par øjne der sniger sig rundt, helt fantastisk, men også lige uhyggeligt.
Efter en god omgang morgenmad tager vi endnu en dag i Serengeti. Fra 8:30-13 kører vi rundt i Serengeti og spotter dyr, vi ser både løver, bøfler, geparder, gazeller og andre små dyr. Vi tager tilbage til campen for at få frokost, da dyrene alligevel ikke er så aktive midt på dagen og derfor kan de være mere besværlige at spotte. 15:30 vender vi igen tilbage til bilerne og kører på ny ud i Serengeti, her kører vi rundt til omkring kl. 18, da dyrene så skal have ro og fred for alle turisterne. På vores tur så vi en leopard liggende i et træ med sine to unger. Så vild en oplevelsem og virkelig svære at se, de gemmer sig godt i terrænet.
Vi kører tilbage til wild campen, hvor vi skal have endnu en overnatning. Da vi er på vej i seng efter at have hygget i fællesteltet ser mor en hyæne 5 meter foran os, puha en vild oplevelse, vi skyndte os ind i teltet og fik lukket godt til, utroligt at man så føler sig mere sikker. Senere på natten vågnede vi begge også pga. mange dyrelyde omkring teltet og rundt i lejren. Så vild en oplevelse.
I morgen kører vi mod Ngorongoro Krateret, hvor vi skal bruge vores sidste safaridag.
- comments