Profile
Blog
Photos
Videos
Flyet fra København var desværre forsinket en halv time, men da jeg endelig kom ombord sammen med alle de andre fandt vi hurtigt vores pladser, selvom flyet var meget større end dem jeg normalt har fløjet med. Turen var slet ikke så slem som jeg havde troet, da flyene var fyldt med underholdning, man kunne både spille spil, se film og høre musik, så de to bøger jeg havde med fik jeg slet ikke brug for. Den længste flyvetur var fra Bangkok til Christchurch hvor vi mellemlandede i Sydney, så jeg fik også lige set oprahuset i Sydney fra luften af.
Vi landede i Christchurch lufthavn omkring klokken tre, derefter skulle vi igennem utallige tjek med vores pas og kuffert, for at de var sikre på at vi ikke havde noget med ind i landet som vi ikke måtte. Det kunne f.eks. være frugt og sko, så vi blev udspurgt om vores vandresko, de måtte nemlig ikke have noget jord på sig, vi kom heldigvis allesammen igennem uden de store problemer.
Da alt var klaret fandt vi fem til vores leder, Christina, som bød os velkommen med smil og det danske flag. Bussen og John ventede udenfor lufthavnen for at køre os til Kaikoura, hvor vi skulle overnatte indtil mandag morgen.
Vi ankom til Kaikoura klokken 19:00, så vi havde lige en times tid til at finde værelserne og pakke ud før vi skulle spise velkomstmiddag, bestående af lav selv burger og hummer. - Meget lækkert. Vi gik tidligt i seng, da vi skulle tidligt op næste dag for at kommmee på hvalsafari. Vi gik fra vandrehjemmet klokken 07:00 for at komme hen til båden, som skulle sejle os ud til hvalerne. Vi så fire kaskelothvaler som lå i overfladen og sprøjtede med vand for at ånde ud. Det var rigtig flot når de dykkede ned igen og deres hale ko op over vandet. Desværre var der mange der blev søsyge, det resulterede i en meget frygtelig og indelukkende lugt. Vi var hjemme fra hvalsafari til middag, og havde lige et par timer før vi skulle mødes til noget teambuilding for at løre hinandens navne at kende. Det var rimelig besværligt da der er tre Nanna, tre Niklas, to Nina, to Asger, tre Jacob og to Peter.
Om lørdagen skulle vi igen tidligt op, da vi skulle ud af svømme med delfiner. Vi gik hen til stedet hvor vi fik udleveret våddragter, snorkel, briller og svømmefødder og blev kørt videre med bus ned til havnen. På min båd kom vi 14 mennesker, en styrmand, Mel og en guide, Owen. Vi sejlede ud og der gik ikke længe før vi så de første delfiner springe hen over havoverfladen, og vi kunne ikke forstå hvor vi ikke skulle i vandet da vi så dem. Det viste sig senere hen, at det var fordi at lidt længere fremme svømmede der 200 delfiner rundt. Båden blev stoppet og vi hoppede alle i og svømmede efter delfinerne mens vi sang, nynnede og prøvede at fange deres opmærksomhed. Jeg var hurtigt omringet af delfiner, og hvis jeg strak min arm ud ville jeg kunne røre dem, men vi havde fået af vide, at vi ikke måtte røre ved dem. Tre gange fik vi lov til at komme i vandet og svømme med dem, det var utroligt så tæt de kom på, og så mange der var. Owen ventede med tøpper og varm kakao da vi kom op og smed våddragterne, og vi sejlede lidt videre for at finde nogle delfiner som vi kunne tage billeder af.
I løbet af dagen havde vi fået et nyt medlem af vores familie, som vores leder kalder vores gruppe. Det var vores 30. deltager, vores maskot Elizabeth, en lille kiwi bamse. Man får Elizabeth hvis man gør noget godt for familien eller bidrager med noget underholdende. Elizabeth skal skifte hjem hver uge og nogen gange tidligere, hvis hun ikke har det godt der hvor hun er, eller der er nogen der har gjort noget godt og fortjener hende mere. Svendsen fik Elizzabeth da han havde taget ekstra opvask fra vores fælleskøkken, og dermed havde hjulpet nogen andre. Om aftenen skulle vi fejre vores nye medlem, så der blev købt øl og vin, og om aftenen var vi på Strawberry tree, en lille bar i Kaikoura hvor der var livemusik. Vi holdte os længe vågen da vi havde fri næste dag og derfor kunne sove længe. Fridagen gik med afslapning og kortspil. (Har allerede lært 5 kortspil på tre dage).
- comments