Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag 29/1 2012
Dagen startede ud med en køretur på to timer, hvor vi for én gang skyld fik lov at sove og ikke behøvede at høre på pladespilleren i form af vores guide. Første stop på turen var Kosciuszko National Park. Her kørte vi op af bjerget i små s'er, hvor der kun var plads til en bil på vejen. Vi fik da også synet af en bil, som lå 50 meter nede af bjerget, som var kørt ud over for en uge siden. Meget betryggende.
Herefter kørte vi til første lookout, som var Jacks Lookout. Vi fik taget en masse billeder, før vi kørte ned til Snow River, som lå lige uden for No Name campingspot. Sidste lookout på dagen, var Wallace Craigie Lookout - udsigt til parken, ligesom alle de andre lookouts. Ved alle lookouts fik vi taget en masse gode billeder, som alle lignede lidt hinanden, da det hele var bjerglandskab. Endelig kom vi til dagens højdepunkt, som var Kosciuszko Lookout. Dette lookout er et lidt specielt lookout, da det er Australiens højeste punkt, som hedder Mount Kosciuszko med en højde på 1927 meter.
Vi startede med at tage liften i ca. 9 minutter op af bjerget. Her kunne man vælge mellem tre lookouts. Det første lookout lå 2 km oppe og var sammenlagt en gåtur på en time og 4 km lang. Andet lookout lå 4 km oppe og en gåtur på sammenlagt 1,5 time og 8 km lang. Sidste lookout var Australiens højste punkt som lå 6,5 km oppe og en gåtur på sammenlagt 3 timer og 13 km lang. Louise var allerede fast besluttet på at skulle til Australiens højeste punkt og fyldte sine depoter godt op og pakkede en rygsæk. Noget andet var det med Line og Jeannie. For ser I, dagen stod nemlig på afslapning og fritid når man havde gået til en af de tre lookouts og det var valgfrit, hvilket et man valgte. Det var en stor beslutning og der var ikke rigtig nogen kampgejst for at skulle gå en tur på 13 km. Men af sted kom vi alle sammen og Louise i front sammen med de to guider. Line og Jeannie tog det stille og roligt. Da vi nåede til første lookout sad vores guide Squatter selvfølgelig på vagt og sagde, at vi skulle fortsætte den gode stil. Vi kunne derfor ikke lide at gå tilbage og fortsatte videre mod andet lookout. Vi nåede andet lookout - 4 km - og tro det eller lad vær', så kom Squatter løbende og ville tage billeder af os. Han sagde, at vi selv kunne vælge om vi ville fortsætte, det var jo vores ferie og vores valg og vi skulle ikke føle os pressede, selvom der var god tid til at gå til toppen. Det var dråben for Line og Jeannie, man er vel konkurrencemenneske, så derfor tog tøserne sig sammen og gik de sidste 2,5 km til tops - nu var vi jo lige blevet varme. Så vi nød alle tre udsigten på toppen og fik taget nogle gode billeder. Louise var også godt overrasket over at se sine ellers dovne veninder ved enden af de 13 km. Og så var det ellers bare ned igen 6,5 km. I kan tro, det var dejligt at sidde i liften på vej ned.
Squatter snakker jo som bekendt rigtig, rigtig meget og tit og ofte (dvs. hver gang) satte vi os til at høre musik i stedet, men vi havde dog alligevel opfanget, at der var en svømmehal i byen. Så vi var knap nok nået ind af døren, før vi havde besluttet os for at tage i svømmehallen. 7 $ kostede det (42 kr) og vi fik svømmet lidt baner i 50 meter bassinet og efterfølgende en tur ned af vandrutsjebanen og boblebad - en lidt kort og dyr fornøjelse, da vi skulle mødes med gruppen og spise. Aftenens menu stod på pizza - hjemmelavet var der blevet sagt, meeeen det var vist ikke helt så hjemmelavet igen. Man fik skænket fire slices fra fire forskellige pizzaer og så var der pasta vendt i mayo til. Efter vores gå- samt svømmetur var vi meget sultne, men der var ikke mere mad!! Øv.
Vi sad og hyggede og snakkede lidt med gruppen og så var der tennis i fjerneren og vores guide gav shotski til alle, der ville prøve. Definition: en shotski er en ski med fire små huller i. I disse fire huller er der placeret shots og så skal de fire frivillige samarbejde om at drikke en shot ved at løfte og vende skien. Aftenen blev herefter brugt til at uploade billeder, blog og skype med familien. Og så var det ellers ned og i seng på vores klamme og fugtige værelse.
- comments