Profile
Blog
Photos
Videos
New Zealand 13-17 nov 2015.
Fredag den 13 ankom vi til Kaikura først på eftermiddagen. Aftenen brugte vi på en gåtur i byen og en omgang fish and Chips. Lørdag den 14 sov vi længe og havde en langsom formiddag. Omkring middag gik vi ned til byen og fandt det sted vi skulle med fra søndag morgen på delfintur, der var desværre chance for at det blev aflyst da der skulle komme dårligt vejr indover søndag, men de regnede med at morgenenturen, som vi havde bestilt vil blive gennemført, så vi krydsede finger. Derefter gik vi langs vandet ud gennem byen og endte ved en hyggelig restaurant, som lå med smuk udsigt over vandet og bjergene i baggrunden. Her spiste vi en god omgang fiskeplatte og fik noget god hvidvin. Efter nogle hyggelige timer, gik vi videre ud langs vandet og endte ude ved en koloni, hvor sælerne holdt til. Det var helt vildt så tæt man kunne komme på dem og ja nogen gik self lige lovligt tæt på, i forhold hvad skiltene anbefalet. Ja så fløj den dag også afsted. Søndag startede meget tidligt, vi var oppe 4:40 og kørte fra campingpladsen kl 5:00 .. Nå vi blev stille og roligt friske og så meget frem til at skulle svømme med delfinerne. Vi kom frem og blev iklædt våddragter, så introduktionsfilm osv. Og endelig derefter gik turen mod havene og afsted i bådene det gik. Føj hvor var det koldt og Stinne måtte lige trække vejret dybt og overvinde grænsen med at skulle i det kolde vand og ned til delfinerne. Vi kom i første gang og det var en vildt oplevelse, vi svømmede vildt tæt på, under en og ved siden af en. Helt vild legesyge var de. Vi var i vandet af flere omgange og det var vildt hver gang at svømme med dem. Vores guide sagde at vi bare skulle sige lyde og gerne svømme med i deres retning og lege. Ja det med lyde var Stinne god til, Simon viste hele tiden, hvor Stinne var. Det var vildt man kunne svømme rundt i ring med et par delfiner i et halvt min. Simon var så heldig at se en lille baby delfin. En fantastik oplevelse. Sejlturen tilbage blev lidt vildt, da det dårlige vejr var på vej, så ja vi nåede det lige. Efter lidt morgenmad kørte vi til Akora. Campingpladsen lå med den smukkeste udsigt og resten af dagen brugte vi på at slappe af. Mandag den 16 nov gik med vasketøj, pakning af bil, hygge i solen og ja bare nyde den smukke natur. Tirsdag den 17 nov var en rejse dag, vi afleveret vores camper om formiddagen og fordrev 5 timer i lufthavnen, inden turen gik til Sydney. Vi ankom til hotellet om aftenen og efter lidt aftensmad hoppede vi i seng, efter en lang rejse dag. De næste par dage vil vi bruge på at opleve Sydney. Rigtig god dag til jer alle.
- comments