Saa blev det tid til vores sidste blog indlaeg fra vores lange eventyr.

Efter vores travle uge i Chiang Mai med droen paa hele ugen og en masse fede oplevelser tog vi turen til Phuket, hvor vi kun skulle tilbringe en enkelt nat. Her var det naermest ligesom at vaere i en mellem ting af Danmark og Sverige, for der var naesten flere dansker og svensker end der var thaier. Her kunne tydeligt maerkes at det var en by der levede paa turismen, priserne var skudt i vejret og gadesaelgerne snakkede dansk. Som sagt havde vi ikke saa laenge her og det eneste vi egentlig havde sat os for her var at finde det hotel og restaurant som var ejet af et dansk aegtepar, for vi havde ladet os hoere, at de serverede frikadeller og rugbroed her. Saa efter en haard "krig" med en tuk tuk driver, betalte vi alligevel dyre domme for at komme til restauranten, da det endelig lykkedes os at finde det. Men her blev vi skuffet. Det var rigtigt nok at det var ejet af et dansk aegtepar, men vi kunne altsaa ikke faa frikadeller og rugbroed. Men det var nu alligevel en hyggelig restaurant, vi fik god mad og der blev spillet " Kim Larsen" i radioen, saa det var det taetteste vi foelte vi havde vaeret paa "hjemme" det sidste halve aars tid.

Efter Phuket tog vi faergen videre til Koh Phi Phi, som er en meget lille oe, saa lille at der ikke er nogle veje og derfor ikke koere nogle biler. Hele oen kan ca. gaaes rundt paa en halv times tid. Her skulle vi tilbringe tre naetter. Her var rigtig hyggeligt. En rigtig hyggelig turist stemning paa en helt anden maade end paa Phuket. Her var en laekker strand, hvorfra vi en af dagene lejede en kayak for tre timer, hvor vi sejlede til "monkey beach" og saa paa aberne paa stranden, men vi er nu lidt skramte af tanken om at komme for taet paa aber fra vores bjergvandring i Kina, saa de blev betragtet paa afstand og ellers noed vi en svoemme tur i det helt tyrkis blaa vand. Herefter sejlede vi videre til en anden meget lille strand, hvor vi slappede af en halv times tid, foer vi sejlede tilbage til P.P. Ellers tilbragte vi vores dage her paa P. P. Med ren afslapning paa stranden, nogle hyggelige aftener rundt i de forskellige boder og markeder og lidt hyggelige aftener paa bar med en drinks og ild show paa stranden.

Efter Koh Phi Phi tog vi faergen videre til Krabi. Her blev vi hentet og bragt til et guest house hos en virkelig soed familie. Vi fik naermest vores egen lejlighed, der var et stort badevaerelse, en stor entre og et stort sovevaerelse/stue. Her kom man hurtigt til at foele sig hjemme, familien var soede og flinke, meget intresseret i at hoere om os og rigtig gode til at tage sig godt af en og koere os paa markedet og hente os igen om aftenen. Her paa Krabi havde vi ogsaa tre overnatninger. Den ene af dagene tog vi en hel dags tur med en baad ud og saa de forskellige smukke oer, som laa naer Krabi. Her havde vi afslapning og noed igen det tyrkis blaa vand og snorklede ud for "Chicken Island". Her paa Krabi lejede vi ogsaa en scooter og koerte rundt paa hele oen. Her fandt vi mange flotte og spaendende steder, men hver gang vi havde vaeret hjemme og ville finde tilbage til det samme sted, lykkedes det os aldrig rigtig at finde det samme sted igen, selvom vi selv syntes at vi koerte det samme sted som sidst. Saa det var lidt svaert at finde rundt her, men generalt bare en sjov oplevelse at vaere en del af den meget hektiske trafik og koere rundt og opleve oen paa egen haand.

Efter vores tre skoenne dage paa Krabi blev vi koert tidligt afsted af "farmand" fra vores guest house til bus stationen. Her skulle vi paa en bus og koere i ca. tre timer over paa den anden kyst side i en meget gammel, beskidt og ulaekker bus, der loed som om den var ved at falde sammen naar vi koerte. Her var vi saa uheldige at der var en meget fuld fyr med, som drak af wiskey flasken, trods kl. var 9.30 om morgenen. Han var temmelig irriterende og irriterede alle i bussen, ogsaa bus chauffoeren, saa til sidst blev han bedt om at staa af og hvis han ikke stod af saa skulle vi alle vente til den naeste bus, som koerte fire timer senere. Saa han blev paent skubbet ud af bussen og saa saa vi ikke mere til ham.

Da vi naade til den anden kyst side skulle vi paa en baad hvor vi skulle sejle i 3,5 time paa en meget kedelig baad, hvor der ingenting skete. Efter en lang og ret haard rejse, ankom vi til Koh Phangnan. Her blev vi hentet paa faergehavnen og koert til et laekkert resort, hvor vi var saa heldige at blive opgraderet til en bungalow som laa helt ned til stranden. Virkelig et laekkert sted, med solnedgangen lige ude foran vinduet. Her paa Koh Phangnan lejede vi ogsaa en scooter og koerte hele oen rundt en af dagene. Vi koerte rundt og saa de forskellige strande og ellers bare noed at koere rundt og se den smukke oe. Her paa Koh Phangnan blev tiden ogsaa udnyttet godt paa alle de laekre strande med ren afslapning og badning i det skoenne vand.

Her paa Koh Phanhnan havde vi fem naetter, foer vi hoppede paa nattoget og satte kursen mod Bangkok.

Tirsdag den 1. December tog vi fra Bangkok og mod Phnom Penh i Cambodia. Her ankom vi foerst sidst paa eftermiddagen. Her i Phnom Penh skulle vi vaere i tre hele dage. De foerste to dage blev nydt ved den alt for laekre pool paa vores hotel. Den sidste dag fandt vi den aller sidste energi frem fra rygsaekken, fandt en 10 must sees liste over Phnom penh og begyndte med det der intresserede os mest. Foerst saa vi Wat Phnom, som er et stort og utrolig flot tempel paa toppen af den eneste bakke i hele Phnom Penh. I telplet var der en stor buddha hvor man kunne bede en boen. Paa bakken op til templet var der et kaempe stort ur paa graesplaenen foran templet, dette var det stoerste ur i hele Cambodia.

Herefter tog vi en tuk tuk ud til Killing fields, som er stedet hvor S-21 befandt sig under pol pot regimet. Dette var virkelig et roerende sted. Her bafandt vi os ca. 45 min. Og det var med konstant kuldegys paa armene. Foerst var vi i et lille museum, hvor man kunne laese om hele pol pot regimet og om hvordan boern, babyer og kvinderne var slaaet i hjel. De var simpelthen blevet bundet og holdt i benene og saa var de ellers blevet banket med hovedet ind i et trae, indtil de doede. Saa tragisk og virkelig ubehageligt at laese om. Derefter kom vi op til et kaempe bygning, hvor hovederne paa de 17.000 der blev drabt laa som skiletter paa hyller. Og i bunden laa alt deres toej. Paa hyllerne stod der hvor "gamle" de var da de blev slaaet i hjel. Herefter gik vi en rundte i omraadet, hvor man saa hvor deres kroppe, uden hoveder var blevet begravet og vi saa traerne som var blevet brugt til at kvaeste de mange ofre. Ved traets stamme laa der knogler og paa jorden rundt om, laa der stadig stumper af toej rester. Det var saa roerende og virkelig skraemmende at befinde sig lige praecis det sted, hvor noget saa grusomt havde fundet sted. Det satte virkelig tankerne igang hos os begge, noget der roerte os begge meget dybt, saa turen tilbage til byen var noget stille og med en stor klump i halsen.

Efter frokost tog vi ud til Independence monoment, som egentlig bare var en stor bygning midt i en rundkoersel. Den laa nummer fire paa must sees listen, hvilke vi aldrig rigtig forstod hvorfor den gjorde. For vi synes ikke rigtig den var noget specielt, andet end at det var en flot bygning.

Herefter tog vi ud for at se silver progade, men det var desvaerre lukket fordi det var under resturation.

Herefter tog vi til Rusian marked, som nok var det klammeste, mest ulaekre og mest skumle marked vi nogen sinde har vaeret paa. Toejet var nusset og snavset og saa lugtede der vaerre end noget andet. Der laa kaempe stykker koed med fluerne svaermende omkring og cambodianere der laa i haengekoejer blandt koedet og alt var virkelig ulaekkert her, saa her tilbragte vi ikke saa lang tid, foer vi gik ud og fandt vores tuk tuk chauffoer igen og blev koert til Royal Palace. Her maatte man ikke vise knae og skuldre, saa Stine's paaklaedning denne dag kunne ikke blive meget mere ulovlig, saa her var det desvaerre kun Claus der fik lov til at komme ind. Men Claus tog videoer og billeder saa Stine naesten ogsaa foelte hun havde vaeret derJ!

Herefter tog vi hjem til hotellet igen og om aftenen tog vi ud for at spise og paa natmarkedet. Saa vores sidste dag i Phnom Penh var travl, men god og nu kunne vi tage tilbage til Thailand og foele at vi ogsaa havde faaet lidt gode oplevelser og minder med hjem i rygsaekken fra Cambodia.

Nu er vi tilbage i Bangkok, hvor vi har en overnatning og saa er vi igen tilbage paa nattoget med kurs mod Koh Samui, hvor vi vil tilbringe de aller sidste dage af vores lange og fantastiske rejse. Her ved vi ikke hvad planerne byder endnu, men hoejst sandsynligt en masse afslapning og ren nydelse af det gode vejr, de laekre strande og bare nyde, nyde, nyde det aller aller sidste, inden vi igen om MEGET snart staar med foedderne paa dansk jord igen.

Tiden er floejet afsted og det er allerede ved at vaere et halvt aar siden at vi stod i kastrup lufthavn med rygsaekken paa ryggen, sagde farvel til familien, farvel til Danmark, farvel til den daglige trumme rum og hej til en helt ny verden fyldt med oplevelser. Og det maa vi sige vi har faaet os. Vi har traadt mange skridt i helt fremmede kulture, vi har laert meget om os selv, om hinanden og om verden og andre mennesker. Vi har overtraadt mange personlige graenser med diverse adrenalinkick, og vi har moedt mange nye venner rundt omkring i hele verden. Naar nu det er ved at gaa op for os selv, at det er ved at lakke mod vejs ende, har vi brugt lidt tid paa at opsumere vores sidste halve aar og udplukket lidt af de "store" oplevelser paa vores tur. Vi startede i Kina med vores tre dages bjergvandrings tur. Her var nok den foerste gang, hvor vi overtraadte vores egne graenser og laerte utrolig meget om hinanden og os selv.

I Australien startede vi med at tage dykker certifikat, som specielt for Stine var meget graense overskridende, men ellers generalt bare var en rigtig fed oplevelse og som aabnede en helt ny verden, som vi begge hurtigt forelskede os i.

Her i Australien var vi saa heldige ogsaa at faa besoeg hjemme fra DK af Stines tvilling Julie og bror Mikkel. Det var dejligt at se lidt ansigter hjemme fra. Med dem fik vi da ogsaa overtraadt lidt graenser og proevet lidt ekstram sport. Vi havde bl.a. en helt fantastisk dykker tur, hvor vi for foerste gang saa havskildpadder. Vi proevede alle sammen skydive (faldskaermsudspring) fra 15.000 fod, som nok var det vildeste. En helt fantastisk oplevelse og et kaempe kick. Vi havde en helt fantastisk dag med river rafting, som dog heller ikke var helt ufarligt, vi roeg alle over bord en enkelt gang, men en virkelig fed og hyggelig dag.

Efter vores besoeg hjemmefra lejede vi en bil og begav os ud i oedemarken og satte kursen mod Ayers Rock. Her koerte vi i tre dage, ca. 12 timer om dagen. Det var en lang tur og da vi kom tilbage til Brisbane havde vi koert 7.400 kilometer paa 9 dage, men det var virkelig det hele vaerd. En oplevelse vi aldrig ville have vaeret for uden og en oplevelse der gjorde os meget klogere paa Australien og viste os at Australien er meget mere end den moderne oest kyst. Saa denne tur gav os helt sikkert et meget bredere syn paa Australien som en helhed.

Efter Australien fortsatte rejsen mod New Zealand, hvor vi var paa en 15 dages tur med Connections Adventures. Her moedte vi de bedste mennesker rundt omkring fra hele verden, som vi fik nogle gode og taette venskaber til paa meget kort tid. Og turen hed da heller ikke "Connections Adventures" for ingenting, lidt adrenalinkick skullle der da ogsaa til. Vi proevede shotover jet, som var en baad med 500 heste, som kunne dreje 360 grader rundt og som blev styret lige direkte mod klipperne og foerst blev undviet lige inden vi ramte klipperne.

Vi var paa en kanon og meget regnfuld tur ud for at se hvor scenerne fra ringenes herre blev optaget. Vi var paa en tur paa ATV op igennem bjergene, som var en alt for fed tur. Vi Bungy jumpede begge to fra 47 meters hoejde, hvilke var en helt anderledes oplevelse og et helt andet kick end skydive. Her sprand man selv og foelte bare man styrede lige ned i vandet uden noget der holdte en, foer lige i sidste oejeblik, hvor man blev hevet tilbage af en elastik. Stine proevede U-fly, som helt klart var hendes farvorit af adrenalinkick paa denne tur. U-fly var et lille aabent fly, hvor der var plads til to i, som hun selv styrede, floej rundt i tyve minutter og lavede diverse tricks i luften, saasom at dreje 360 grader hele vejen rundt, til siderne, forlaens og baglaens i luften, floej paa hoveder, floj med hovedet haengende nedaf og meget, meget mere. Helt klart en fed oplevelse og en kaempe killen i maven fra start til slut.

Efter New Zealand satte vi kurs mod sidste distination, nemlig Thailand. Her var vi paa en tre dages trekking tur i bjergene, hvor vi udover trekking, svoemmede i vandfald, red paa elefanter og bambus raftede. Denne tur gav os et bredere syn paa Thailand og viste fattigdom og gaestfrihed paa en helt anden maade end i byerne, hvor man nogle steder tydeligt kan maerke at de lever paa turismen. Vi har laert at lave Thai mad fra bunden, saa god thai mad, at vi ikke helt forstod, at det var os selv der lige havde staaet og lavet det. Vi har set thaiboxing, som var en helt sindsyg oplevelse, men tilgaengaeld ogsaa en oplevelse vi naesten ikke foelte vi kunne tage fra Thailand af og vaere for uden. Vi har krammet og klappet kaempe store tigere paa 125 kilo. Her i Thailand skulle vi da ogsaa lige have lidt adrenalinkick, saa vi lejede jetski for en halv times tid og sejlede rundt med fuld speed og et kaempe grin paa i en halv time.

Det var en hurtig opsumering af de forskellige "highlights" fra vores sidste halve aars tid rundt i verden.

Men ikke nok med en masse fede oplevelser, adrenalinkick og diverse "sindsyge" ting, saa har denne rejse givet os saa meget mere end det. Den har laert os saa meget omkring andre mennekser, andre kulture, den har vist os fattigdom paa en maade som man slet ikke kan forestille sig, hvis man bare ser det paa TV i DK. Den har laert os utrolig meget om hinanden, hinandens graenser, hinandes svagheder, hinandens styrker, men ogsaa utrolig meget om os selv. Vi har laert at klare os selv, staa paa egne ben, organisere, taenke fremad og planlaegge en rejse i et helt fremmed land. Vi har moedt mange nye mennesker og skabt mange nye venskaber. Kort sagt har det vaeret et helt fantastisk halvt aar og en helt fantastisk rejse. Vi kommer hjem med en rygsaek der er fyldt til bristepunktet med nye oplevelser,uforglemmelige minder for livet og en helt ny og meget stoerre og udviddet verden.

Til sidst vil vi gerne sige tak til alle jer derhjemme som trofast har fuldt os igennem vores rejse, jer som har sendt os en tanke og en lille besked hjemme fra i ny og nae. Vi har vaeret utrolig glade for jeres smaa beskeder hjemme fra og vi har vaeret utrolig roert og glade for at der har vaeret saa mange som har gidet at foelge og laese om vores smaa beretninger og vores mange oplevelser. Vi beklager hvis vi har faaet forsoemt kontakten til nogle stykker, men glaeder os til at komme hjem og se jer alle sammen igen, til at vaere sammen med jer alle sammen og til at hoere om jeres sidste halve aars tid. Vi glaeder os til at vise jer billeder og fortaelle om vores tur i levende live. Men igen en stor tak til jer som har fuldt os igennem hele vores rejse rundt omkring i verden for det sidste halve aars tid.

Vi glaeder os til at se jer alle, naar vi igen den 18. december kl. 12.35 staar paa dansk jord igenJ

Mange rejse rige og glade hilsner fra Claus og Stine.