Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen :-)
Så er min tid i Melbourne ved at være over - hvor går tiden dog hurtig! :-o det er slet ikke til at fatte. Jeg har været afsted i 5 uger nu, men det føles som 2 uger. Men det er jo kun godt, det må jo være fordi jeg har det sjovt :))
Efter en 9,5 timers lang togtur fra Moss Vale (i nærheden af hvor jeg lavede mit farmstay) ankom jeg langt om længe i Melbourne. Hostlet 'The Nunnery' som jeg bor på er en gammel sygeplejeskole der er lavet om til hostel, det har virkelig meget charme. Man føler lidt man bor i et lille beskeden museum. Dørene er gamle og tunge, tæpper på gangene, stor tung trappe med fancy trappegelænder, gamle spejle og malerier over det hele, alt i alt meget chamerende! Både staff og menneskerne der bor her er virkelig søde. Jeg føler slet ikke jeg rejser alene så mange mennesker som jeg møder hele tiden, så jeg går virkelig og hygger mig :-)
Melbourne er en fantastisk by !! Det er en rigtig storby, med metro, busser, trams, caps, utallelige coffeshops og fastfood (ikke kun de store kæder) og rigtig mange mennesker. Melbourne er en utrolig kreativ by, der er musik og malerier alle vegne som til tider bliver demonstreret af meget kreative og en sjælden gang af lidt skøre mennesker :D selvom det er en rigtig stor by, og også en travl by, så har man ikke samme stressende fornemmelse som man kan få i sydney. Menneskerne her er meget down to earth og tilbagelænende. Jeg har brugt meget tid på at gå rundt i byen og se forskellige ting, så har jeg også festet lidt hist og her med mennesker jeg har mødt. Melbourne sover aldrig så hvis man vil afsted en søndag, så tager man på en klub hvor der næsten er mere fest end en lørdag hjemme i Odense. Selve centrum spreder sig over utrolig mange gader og byen har op til flere steder hvor der sker en hel masse.
Rigtig mange backpackere jeg har mødt var vilde med sydney men de sagde at melbourne var noget helt specielt. Og jeg kan kun give dem ret. Der er stadig stor 'rivalitet' imellem sydney og melbourne så som victoria vs. new south wales, utroligt at tænke på at grunden til at Canberra er hovedstaden var at man ikke kunne blive enige om om det skulle være melbourne eller sydney. Især når man kigger på sporten, som spiller en stor rolle her i Australien. Sejr er det eneste det drejer sig om. Men når australien har en rugby kamp mod new zealand så rykker de stærkt sammen og der går det virkelig vidt for sig! Det er win or go home and never come back.
Begynder så småt at forberede mig til min tur via great ocean road til adelaide og 2 dage på kangaroo island på onsdag inden jeg skal fange en flyver fra adelaide til gold coast.
Jeg håber alt er vel derhjemme :-)
Stephanie :-)
- comments
Vivian Hej skattepige. Dejligt med en opdatering. Glæder os til at høre mere/se mere:-) skønt at vide, at du har det godt og at Australien lever op til dine forventninger;-) vi savner og elsker dig/krams Mama & Big D & co.;-D
steph-down-under Hej mor, mange tak! Jep jeg har det skønt :-)) Savner og elsker også jer <3 kram batti
Sanne Hej Stephanie. Skønt at læse om dine oplevelser... Stort kram herfra - kh Sanne