Hej allesammen,

Så er min spontane tur til Tasmanien også ved at gå til ende.
I torsdag kom en af mine gode veninder hjemme fra Danmark, så vi havde et par dejlige, hyggelige og sjove dage sammen i Brisbane. Og det var enlig lidt hende der plantede ideen / kastede bolden med at tage til Tasmanien inden jeg skulle rejse til Fiji. Så jeg greb bolden og bookede fly og hostel samme dag. Tak for det Rikke! :-)

Jeg kom til Tasmanien i mandags, en ca. 3 timers flyvetur syd fra Brisbane. Selvom Hobart International Airport lyder til at være stort, så var det kun en landingsbane, en lille hal og et bagagebånd. Vi gik direkte fra flyveren ind i hallen. Det var nu meget hyggeligt, og meget overskueligt må man sige!
Jeg ankom til Hobart lidt over middag og brugte min første dag til at gå rundt og kigge mig omkring. 'Heldigvis' havde jeg ikke sat mere tid af til det end et par timer, Hobart er nemlig ikke ret større end Odense. Hobart er en rigtig hyggelig by, den er ikke ligeså moderne og veludviklet som andre storbyer i Australien, men det syntes jeg gør det endnu mere hyggeligt. Byen er meget overskuelig, der er en havn, en gågade og nogle parker. Man risikerer ikke at fare vild.
Om tirsdagen tog jeg til det der hedder Wineglass Bay, på vejen dertil lavede vi flere stops og så små gemte strande og landsbyer. Den heldagstur åbnede virkelig op for en slikpose, Tasmanien er et vanvittig smukt land! Jeg er lidt overrasket over at Tasmanien endnu ikke er et af de top emner på listen når man skal se seværdige ting i Australien. Naturen er betagende. En rigtig dejlig, hyggelig og smuk lille ø syd for Australien. Jeg er så glad for at jeg lod min spontanitet få frit løb da jeg købte billetterne :)
I onsdags tog jeg på tur til Mona. Mona er et museum, som er verdenskendt og meget omtalt i kunstens verden og i museumsverdenen. Mona er ikke statsejet, men privatejet. Ejeren er David Welsh og har åbnet sin private kunstsamling til offentligheden. Han er kendt som kongen af Tasmanien. David Welsh lever af at gamble. Det siges at han er et matematik geni og har udviklet en teori i gambling, som åbenbart må være meget successfyldt.
Selve Mona er en gammel vingård, som blev restaureret for 2 år siden, for små 75 millioner $. Jeg tør ikke at tænke på hvad kunsten indeni er værd, det er svimlende. Så museet ligger under jorden, det er kun den øverste etage der ligger på 'jordoverfladen' og så ligger 66% ca ud til vandet, så man får lidt følelsen af at gå rundt på en lille ø. Normalt plejer jeg ikke at være den første der står i kø for at komme ind på et museum, men jeg er kæmpe fan af Mona. Det er med afstand et af de flotteste, mest gennemtænkte, arkitektsmæssig gennemført og tankevækkende museer jeg har været i. Hvis jeg nogensinde kommer tilbage til Tasmanien, så skal jeg ind og besøge Mona igen.
Idag har jeg været på toppen af bjerget Wellington. Jeg har ladet mig fortælle at der er et rigtig smukt udkig på Hobart deroppe fra. Jeg må forblive i uvidenhed. Der var så overskyet på toppen, fyldt med regnskyer at man næppe kunne se mere end 50m foran sig. Men det var jo lidt en oplevelse i sig selv.
Menneskerne her på hostlet er rigtig søde, jeg bor sammen med nogle italienere, så jeg har fået øvet mig flittigt på nogle italienske bandeord. Jeg laver mad med mennesker fra Taiwan, Japan og Vietnam, så der har jeg også fået et par tips og tricks. Og så har jeg hængt ud med vaskeægte australske surferdudes, som lærte mig hardcore australsk accent og prøvede at vække min interesse for surfing.
Det bliver helt mærkeligt at skulle tage herfra imorgen, man holder jo så hurtigt af mennesker og knytter bånd når mn er ude og rejse. Men mit næste eventyr venter jo allerede på mandag på mig, der står den nemlig på Fiji :-)

Jeg håber I har det godt!

Kærlig hilsen,
Stephanie