Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens, så har vi endelig fået internet!!! Vi har lidt problemer med hensyn til billederne, men vi kæmper med det! Men her kan i læse hvad vi har lavet de sidste 18 dage og billederne kommer snarest! Alt har været udover alle forventninger og været helt vildt fantastisk, turen kan helt sikkert anbefales. Vi er i hvert fald helt sikre på at vi kommer tilbage til Afrika en dag :)
Vi rejser med en gammel tysk mand - Klaus, en tysk dame - Erica, en schweisisk dame - Monica, to unge østriger - Pia og Alexander og en italiensk dame - Irene
Vi startede med at køre fra Johannesburg til et naturreservat der hed Balule. Her sov vi i to nætter. Og her startede eventyret virkelig! Vores hytter, som var en kombination af et telt og en hytte lå midt ude i bushen. Chancen for aber på vores toilet var rimelig stor og hver gang Nana gik derud så sagde hun: "Monkey, monkey??!"
Første dag i Balule gik vi en gamewalk om formiddagen. Her blev vi introduceret til en masse forskellig dyrelort, og vi blev tvunget af vores guide Mike og en anden guide (Alfie) til at deltage i en afrikansk børneleg, som bestod af at i skulle tage lort i munden! Vi kom også forholdsvis tæt på to elefanter og nogle antiloper. Om aftenen kørte vi en gamedrive, vi kørte i en jeep og så på en masse vilde dyr og kom også tæt på f.eks. Zebraer.
Dernæst kørte vi til Hazyview hvor vi sov i en nat. Natten blev tilbragt i en lækker træhytte i noget omkringliggende junglelignende natur. Her så vi et avocado-træ og gik på jagt efter flodheste ved den store flod og efter leoparder i buskadset. Dog var det mest eksotiske dyr vi så i Hazyview en kæmpe fed bush gris!
På fjerde dagen kørte vi til Kruger og her sov vi en nat i små runde hytter. Vi tilbragte hele dagen med at se dyr. Vi mødte bl.a. en elefant-familie der krydsede vejen, zebraer og en kæmpe flok bøfler. I sin iver efter at tage billeder af elefanterne stødte Alexander og jeg (Sofie) ind i vinduet med 1 min. mellemrum - meget flot præstation!
På femtedagen kørte vi væk fra Kruger mod Zululand. Vi kørte igennem Swaziland, så ikke andet end natur og sukkermarker. I Zululand sov vi to nætter i noget der lignende forvoksede hundehuse. Det var en prøvelse, men bestemt en oplevelse. På fællestoiletet blev vi præsenteret for en KÆMPE edderkop, et stort flyvende insekt, en gekko og en klam frø. En prøvelse at tisse og gå i bad der, men vi klarede den!
Dagen efter gik vi en tur på 6 km i False Bay. Vi gik leopardruten, men havde intet held med at se dem. Så kørte vi til Hluhluwe og kørte rundt i en nationalpark hvor vi så en del næsehorn.
Efter to dage i Zululand kørte vi mod Dolphin Coast. Undervejs besøgte vi en skole som drifters sponsorerer, børnene var meget ekstatiske og sang og dansede på afrikansk for os. Da de var færdige , overfaldte børnene os og kyssede og krammende os helt vildt! Jeg, (Nana) fik en lille fan som holdte om mig hele tiden, så de andre kæmpede med at komme til. Da vi forlod skolen fulgte en lærer os hen til en spåkone (sangoma) som kastede nogle mønter og knogler og derudfra kunne hun forudse at vi ville få en sikker rejse hjem og at Sofie skulle arbejde med mennesker.
Efter besøgene var det på vejen igen, nu skulle vi ud til vandet. Drifters lodgen på stranden var under ombygning. Så vi blev indlogeret et mega lækkert sted, 2 huse længere henne med en skøn udsigt. Eftermiddagen blev tilbragt ved vandet sammen med de andre.
Vi kørte fra Dolphin Coast om morgen mod Drakensburg hvor vi undervejs besøgte Durban. Mike satte os af på vejen i et turistområde, hvor der var butikker, legeland for børn, et seaworld og alt muligt andet. Vi besluttede os for at vi ville i seaworld og se delfin showet. Det var en halv time med virkelig god underholdning, delfiner er virkelig intelligente! Nana kom tilfældigvis op på storskærmen inden showet begyndte :)
Derefter fandt vi en is og noget frokost også var det ved at være tid at finde bilen, så vi kunne komme til Drakensburg inden det blev mørkt. Da vi ankom blev vi hentet i en stor 4hjulstrukken lastbil, da vores egen ikke ville kunne klare vejen op til lodgen, som ligger oppe i bjergene. Der var ekstremt hyggeligt, vi boede i træhytter og værtsparret havde den sødeste lille pige.
I Drakensberg brugte vi dagen på at hike op af et af bjergene. Det var en rimelig seriøs vandretur på 10 km. På vejen derop så vi nogle ældgamle bushmen malerier og på toppen af bjerget så vi en gribbekoloni. På vejen derop troede vi virkelig vi skulle dø, men vi klarede det! :)
Om aftenen tog jeg, Sofie ud at ride i bjergene sammen med Irene, Pia og Alexander.
Den 2. sep. kørte vi fra Drackensberg mod en lille by der hed Clarens. Her shoppede vi lidt og trak nitten fordi vi skulle spise frokost med den gamle tyske mand, Klaus.
Derefter kørte vi Fourisbourgh hvor vi skulle sove. Her havde de tv på værelserne så vi så BBC entertainment lige ind til vi skulle spise aftensmad. :)
Natten til den 3. sep. stod vi op og kørte kl. 5 om morgenen for at nå til Karoo inden det blev mørkt. Vi havde en hel dag med kørsel foran os. Vi stoppede for tisse pauser og frokost som Mike, vores guide, lavede i en vejkant også besøgte vi et bryggeri hvor vi smagte 3øl og en masse oste.
Mike havde sagt at Karoo var stedet at feste, så det gjorde vi sammen med nogle af de andre og den unge fyr, Bayden, som bestyrede stedet.
Dagen efter vågnede vi med en smule tømmermænd. Tømmermændene blev kureret med en gåtur i Karoos landskab. Da vi kom hjem nød vi solen i et par timer. Aftenen blev brugt på at spille uno med Bayden og høre spøgelseshistorier om stedets spøgelse: Oupa Groenenwald. Hvilket ikke var beroligende udfra at vi boede ude i ingenting og der var meget mørkt! En anden ulempe ved Karoo var at der var minus 2 grader om natten og også lidt halv koldt om dagen. Så ja Afrika får også vinter!
Vi forlod det kolde karoo og kørte mod Knynsa, på vejen stoppede vi i en by hvor vi så to museumer, det ene med forsiller, slavehistorie og frihedskæmpere og det andet var et typiske hollandsk hus fra kolonitiden. Huset hed Reinet house.
Derefter kørte vi gennem et pas for at komme til Knysna[nicena], da vi ankom startede damen med at spørge hvem Nana var, og hun havde en kæmpe stor buket lyserøde blomster til Nana fra Pelle.
Vi havde tv på værelset, hvilket vi benyttede os rimelig meget af i løbet af de tre nætter vi sov der. Om aftenen i Knysna havde værtinden lavet struds-gryderet til aftensmad - virkelig lækkert!
I Knysna besøgte vi Plettenburg Bay, som er en virkelig lækker strand. Derefter kørte vi til en nationalpark hvor vi gik en tur som hed 'waterfall trail'. Vi kom dog aldrig til vandfaldet, da Mike sagde der ikke ville være meget vand på denne årstid, men vi gik stadig ca. 2-2,5timer i jungle/skov miljø og kom til en masse store sten vi skulle kravle over. Det var rimelig sjovt og vi førte an sammen med vores guide. Om aftenen spiste vi alle sammen i Knysna by, hvor Nana og jeg fik Gemsbok til aftensmad (en antilope).
Tredje og sidste dag i Knysna startede med et væddemål imellem Klaus (den gamle tysker) og vored guide. Klaus påstod han kunne vinde i 100 m- løb over Mike som er 25 år yngre end ham - det skete ikke!
Derefter besøgte vi et lokalt afrikansk marked, hvor vi shopppede en smule og købte nogle fede ting. Resten af dagen brugte vi i Knysna by og om eftermiddagen bookede vi en sejltur sammen med de andre, på det indiske ocean. Det var en virkelig god 3 timers tur selvom vi kun så sæler på åbent hav.
Næste dag startede ud med at nedlægge den store distance fra Knysna til Cape Town, som var sidste destination i Afrika-eventyret. Undervejs stoppede vi ved endnu en kyst for at se efter hvaler, men det eneste vi så var delfiner.
Da vi ankom til Cape Town oplevede vi noget meget vildt. Der var en forpulet skorpion på vores badeværelse!! Den faldet ud af lodgens håndklæde, da vi tørrede fingre. Det var en lidt klam oplevelse, men heldigvis fangede Mike den og fik den fjernet.
I dag har vi tilbragt anden sidste dag i Cape Town, med at se pingviner, hvaler og sæler. Vi har besøgt lidt forskellige steder, bl.a. Cape of Good hope og Hout Bay.
Her til aften har vi spist på en lækker restaurant, hvor vi fik vortesvin, springbok og kudu - meget lækkert! På vejen hjem til lodgen tog vi bussen, vi kom til at køre for langt og minsandten om ikke buschaufføren valgte at vende hele bussen og køre de fire stop tilbage som vi havde brug for. Det sker sgu kun i Sydafrika!!
I morgen står dagen på vinsmagning og ellers en god lang flyvetur mod Vietnam. Vi siger farvel til Sydafrika og alle de mange fantastiske dyr vi har set, og tager med flyveren kl. 18.50!
Vi skrives snart.
- comments