Profile
Blog
Photos
Videos
Vietnam, Vietnam, hvor skal man begynde? Saigon - hvor vi startede - er hverken særlig køn, charmerende eller tiltrækkende. Storbyen er beskidt, dyr (i forhold til thailand) og menneskerne er til tider meget uhøflige. Vi så kun det vigtigeste, som for os var et krigsmuseum. Meget spændende og rørende, når man bl.a. så døde fostre liggende i små glas, som var en konsekvens af "agent orange" et giftstof som amerikanerne spredte rundt i landet. Vi tog hurtigt videre. En endagstur til Cu Chi Tunnels, som er et område med store krater fra bomberne, fælder som det vietnamesiske folk lavede for at beskytte sig mod amerikanerne, og de mange lange tunneler som vietnameserne gemte sig i. Er man klaustrofobisk skal man ikke gå derned.
Vi drog videre østpå til en franskkoloni by, højt oppe i bjergene. Utrolig smuk, med skove og søer og franske huse. Og et utrolig lækkert hotel. Vi tog på en endagstur med to vietnamesiske guider, der kørte os rundt på motercykel og viste os smukke templer, crazy house (et hotel), en 100 år gammel togstation og noget råvareindustri.
Derefter en 5 timer lang bustur til beach-byen Nha Trang, som åbenlyst havde sine gyldne år sidst i 90'erne. Alt var forfaldent så vi tog til VINPEARL - en forlystelsespark på en lille ø, hvor der både var kæmpe vandland, alm. forlystelser og et underwater World. Lalandia, kattegatcenteret og fårupsommerland, samlet på et sted. Og så havde vi det hele for os selv. Ingen mennesker, ingen kø!
Så stod vi på natbus i 11 timer til Hoi An, med Simon som fik madforgiftning, og nej der var ikke toilet i bussen. Det var en lang tur..
Ankom til et ok hotel - troede vi. Men efter en nat med mærkelige lyde opdagede vi, at en masse firben havde været inde på værelset og lavet kæmpe huller i sofies rygsæk (bare rolig lene, det er den lille taske) for at få fat i en myslibar. Da byen Hoi An er "skræddernes by" følte vi det var vores pligt at gøre brug af dette. Så Sofie får lavet blazer og bukser og Simon får lavet sko.
I dag har vi været en endagstur til My Son, hvor vi så en masse ruiner som blev opdaget af franskmændene for ca. 100 år siden. Dengang var templerne i god stand, men da krigen gik i gang bombede amerikanerne området, så de i dag er noget ødelagte. Derudover valgte franskmændene at hugge hovederne af alle figurerne og bringe dem med hjem, da de var færdige med udgravningerne. (Inden krigen) I morgen rykker vi lidt længere nordpå, til en kystby kaldt Da Nang - den mest livlige by i Vietnam.
- comments