Ligger i hængekøjen på terrassen. I skyggen vel at mærke. For er blevet fuldstændig brændt, efter at have ligget 45 minutter på stranden i går. Som faktisk var vores første (hele) strand-dag, da vi har været i fuld gang med at tage dykkercertifikat. At dykke er ubeskriveligt! Man får øjnene op for en helt ny verden. Vi så smukke coralræve, masser af fuldstændig fantastiske fisk, og på det fjerde dyk, en meget generet skildpadde.
Ligesom ALLE andre på øen har vi valgt at blive lidt længere. (En nat mere.) Koh Tao binder på magisk vis alle besøgende på øen, så de lige bliver lidt længere. Og så lidt længere. Og så vælger folk til sidst bare at blive helt. Men vi tager altså kun en nat mere. (Det lover jeg mor Rie og mor Lene) Men forståeligt er det, for de hvide strande, de lækre restauranter, det lyseblå hav, den fantastiske dykning, de lækre barer, den spektakulære udsigt og de søde mennesker gør det ikke ligefrem nemmere for folk at smutte. Men det gør vi altså, for vi skal til Khao Yai nationalpark. (Som egentlig ikke er en park, men en jungle!) Vi skal ud og se de vilde dyr, de frie elefanter og farlige tigere. Og derefter ved vi ikke hvad vi gør. Vi må se hvad tiden bringer. For det er jo faktisk lige præcis det vi har: masser af tid.