Profile
Blog
Photos
Videos
Vi befinder os i Phnom Penh - hovedstaden i Cambodja. Havde en noget lang og irriterende tur fra Laos til Cambodja. Bl.a. havde vi et punkteret hjul, som vi måtte vente på. Efter 2 timer kom en anden bus, som alle de lokale mennesker, kyllinger og fisk blev smidt ud af, og så ind og videre med os turister. Og så ankom vi først til byen kl. 1 om natten. Men her er vi sammen med Anne og Gritt, to dejlige gymnasievenner. Dem skal vi tilbringe de næste 3-4 dage sammen med. Vi har allerede været ude og set killing fields og Toul Sleng museum sammen. Toul Sleng Museum er en skole som blev lavet om til et fængsel under Pol Pot styret. Her blev 20.000 børn, kvinder og mænd tortureret og holdt indespærret indtil de tilstod de beskyldninger, som var rettet imod dem. Langt de fleste var uskyldige. Efter tilståelsen blev de (midt om natten) ført til the killing fields, hvor de blev dræbt. Eftersom kugler var dyrebare, blev de tæsket ihjel, og derefter kastet i en massegrav, hvor op til 450 mennesker lå. Spædbørn blev taget ved anklerne og kastet ind mod et træ, så deres kranier blev ødelagt. Dette var imens mødrene så på. Mens alt dette foregik blev der spillet højt musik, så menneskerne udenfor hegnet ikke kunne høre skrigene. Det er helt ubeskrivelig rørende at gå der og tænke på, at det fandt sted for kun 30 år siden. Og så uhyggeligt at se de resterende knogler stikke op af jorden. De næste par dage står det på lidt af hvert, i form af massage, paladser, shopping og billige øl. Derefter går turen videre sydpå i Cambodja til en ø med lækker vand, strand og forhåbentlig dykning!
- comments