Pokhara by var super fed! Paa vejen i bilen gennem bjergene talte vi om alle de laekre pizzaer, burgere og andet snask vi godt kunne taenke os, og vi haabede inderligt at Pokhara ville vaere stor nok til at have bare en McD i det mindste. Det viste sig, at den desvaerre - men dog som forventet - var alt for lille til at have fastfood kaeder, til gengaeld var den fuld af backpackere! Overalt var der cool unge mennesker, der hyggede paa restauranter og shoppede efter alt fra smykker og taepper til reggaemusik og boeger. Vi blev indlogeret paa et rigtig laekkert, helt nyt hotel, med kaempe tv, men inden vi kunne nyde det, var vi noedt til lige foerst at have lidt mad oven paa den lange koeretur. Vi tog med Narayan ned paa en familierestaurant og bestilte en burger hver, for vi skulle ihvertfald ikke have ris! Burgerne smagte som de nu engang smager herovre, og vi taenkte egentlig ikke mere over, hvor klamme vi syntes, de var, foer Soeren naeste morgen kastede op to gange. Omkring en halv dag efter var jeg ogsaa daarlig og saa laa vi ellers begge to paa langs i tre dage. Om det var burgerne, andet mad eller generelt bare Indien, der havde gjort os syge, ved vi stadig ikke. (Der er faktisk ogsaa en helt anden mulighed: i Indien, paa vej over graensen til Nepal, kom der en tigger og bad om penge, men vi naegtede at give hende nogle, og pludselig stod hun og pegede paa os med sin stok og hviskede det samme igen og igen. Saa maaske var det bare hendes forbandelse - endnu en grund til at forlade Indien!)

Efter nogle lange dage med sygdom blev det endelig bedre og vi var ved at vaere klar til vores store trek! Vi havde maattet rykke det et par dage og vi endte ogsaa med at lave ruten om, for Narayan (som desuden havde taget sig rigtig godt af os mens vi var syge) var bange for, at vi var svage efter de dage. Derfor lavede han en lettere rute til os, hvor vi hurtigt kunne tage tilbage til Pokhara, hvis vi ikke kunne mere. Og det skulle vise sig senere at vaere meget rart