Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en rigtig lækker oplevelse i Pokhara gik turen til Kathmandu i et meget meget lille fly. Vi var 20 mennesker ombord inklusiv de to piloter, der sad lige foran os i et åbent cockpit. Der var kun et sæde på hver side af en den lille gang, hvor man ikke kunne stå oprejst, så vi kravlede ind i det lille fly og fløj mod nepals hovedstad. Fed flyvetur med lidt turbulens og fantastisk udsigt over himalaya (hvis man ikke lige kunne se alle bjergene ud af sideruden kiggede man bare med ud af forruden). Dog havde turen nok ikke været nær så underholdende, hvis vi på givne tidspunkt kendte til flystyrtet med det danske par. Den lufthavn, hvor det skete, Jomson, som åbenbart er den farligste i verden, skulle vi have fløjet fra, hvis ikke vi var blevet syge og måtte tage et andet trek. Pyha.
Kathmandu var ikke noget at skrive hjem om, så det vil jeg lade være med! Dog havde vi en rigtig fed restaurantoplevelse, på en mellemøstlig restaurant, OR2K, (lys til Kathmandu) vi havde fået anbefalet af nogle australiere i Indien. Konceptet bestod af en stor messingvask ved indgangen, puder og små lave borde, en lille hylde til gæsternes sko og brød i stedet for bestik. Så vi bestilte en masse små skåle med humus og alt muligt andet lækkert dyppelse, samt forskellige fladbrød og falaffel og så gik der vist en god time før vi løftede vores hoveder fra måltidet. Dejligt med noget anderledes mad end indisk og nepalesisk!
- comments