Profile
Blog
Photos
Videos
Hermed nyt fra Canada!
Som skrevet, ankom vi til Vancouver mandag aften – tirsdag morgen kørte vi tidligt ind til byen for at finde et selskab vi kunne tage med ud og se hvaler. Vi fik hurtigt booket en tur, som ville tage det meste af onsdagen, hvorfor vi valgte at se byen tirsdag. Først lagde vi vejen forbi Grouse Mountin – et 3700 meter højt bjerg, hvor man finder en udsigt over Vancouver, der sjældent er set bedre (Vancouver skulle, efter sigende, være blandt verdens smukkest beliggende byer). På bjerget så vi samtidig et stort lumberjack show, hvor nogle skovhuggere udførte nogle af verdens farligste lumberjack discipliner. 2 store brunbjørne holdte man også på toppen af bjerget, hvilke vi selvfølgelig også så. Senere på dagen blev der tid til at se sig omkring i Downtown Vancouver.
Onsdag tog vi tidligt ud for at se på hvaler – dog er der ikke så meget at sige om dette. Vi så sæler, ørne og et par andre morsomme dyr, men ingen sæler, selvom vi var på vandet i 6 timer. Skuffende, men vi kunne altså ikke finde hvalerne. Vi fik derfor et ”til gode bevis”, som vi på ethvert tidspunkt kan anvende, hvis vi en dag lige skulle komme et smut forbi Vancouver. Hmm.. Aftenen brugte vi Downtown, hvor vi pludselig blev en del af en kæmpe fest, da finalerne i Ishockey-ligaen, mellem Vancouver og Boston, netop blev skudt i gang med Vancouver på hjemmebane – hjemmeholdet vandt, hvilket fik folk til at gå fuldstændig amok. Super morsom oplevelse!
Torsdag pakkede vi bilen og satte kursen mod Calgary. Da vi drejede ud på Highway’en viste GPS’en ”drej til højre om 960 km”, så i kan vel selv gætte jer til hvad vi brugte denne dag på.
// René & Rasmus
- comments