Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endelig en ordentlig update på far og jeg's dykkertur i Great Barrier Reef. Jeg har btw også lagt billeder op på bloggen, som i også kan kigge på.
Vi startede tirsdag formiddag, hvor vi alle mødtes i Airlie Beach, for så at komme på båden og starte vores 2,5-3 dages tur. Vi har 26 i alt, samlet på en bette båd, der skulle føre os ud i outer reef og give os alle en masse fantastiske oplevelser. Og det må vi sige, at de klarede meget godt. Vores første dyk var allerede om tirsdagen, efterfulgt af et night-dive tirsdag aften.
Det var fantastisk for os begge to at komme under vandet igen - nok primært for mig, da det ikke er alt for længe siden at jeg var under. Det var noget anderledes for far der ikke har været under i 26 år, og dermed skulle vænne sig til det med at trække vejret under vand. Det hele gik rigtig fint, og vi havde vores første fantastiske dyk. Senere på aftenen havde vi night-dive, hvilket var første gang at jeg prøvede det. Det var en meget anderledes oplevelse - og mere creepy - men det var sjovt og prøve, og vi så en KÆMPE mother turtle, hvilket var vildt sejt.
Onsdag morgen var ekstrem hård for mit vedkommende, da vi blev vækket ved en 5 tiden om morgenen, fordi ankeret skulle trækkes op. Derefter begyndte vores tur ud i outer reef, der resulterede i en MEGET gyngende båd. Det resulterede igen i, at 50% af alle os på båden, stod udenfor helt grå i hovedet pga søsyge. Jeg bliver normalt ikke speciel søsyg, men føj hvor havde jeg det dårligt. Havde ikke rigtig lyst til at dykke eller noget som helst den dag, men jeg kom alligevel ud en enkelt gang på endnu en fantastisk dykkertur. Dog fik jeg problemer med ørerne, hvilket betød at jeg ikke kunne komme med på night-dive, onsdag aften. Dog blev resten af onsdagen tilbragt på Whitehaven Beach, hvilket er verdens 3. smukkeste strand. Og hold fast hvor er den bare fantastisk!!
Så blev det torsdag, hvilket nok var den mest "ekstreme" dag, da den bestod af 4 dyk for far og jeg. Vi startede også hårdt ud, med vores første dyk kl 06:30, men det dyk var også et af de mest fantastiske - lige på nær at jeg fik næseblod..... Vi så 2 spotted eagle rays, turtles og en haj, hvilket var såå fedt. Da klokken var omkring 12:30, havde vi dykket 4 gange, og vi kunne derefter bevæge os ud af outer reef, og finde et roligt sted for natten, i læ af øerne.
Fredag morgen var det så ankomst til Airlie Beach, og vores fantastiske dykkertur var dermed slut. Det var en fantastisk oplevelse på alle måder. For det første det med at dykke i Great Barrier Reef, men ellers det med at befinde sig på en båd i 3 dage, med en masse søde mennesker og et helt fantastisk crew. Hver aften blev der i øvrigt også vist billeder og videoer fra de forskellige dyk, hvilket vi også havde meget sjov med.
En helt fremragende tur, som jeg takker daddy 1000 gange for at have arrangeret. Hvis bare jeg havde nemmere adgang til at befinde mig under vand i fantastiske omgivelser, for jeg er helt vild med det! En helt ny verden - og specielt i GREAT BARRIER REEF!
- comments
Tina Egdalen Din mums er helt grøn i hovedet af at læse din beskrivelse. Du ved hvordan jeg har det under vand lille Siwiii. Det lyder dog fantastisk