Profile
Blog
Photos
Videos
I får lige en kort update, da jeg ikke har lavet så meget til at kunne skrive en dejlig lang besked.
Først: min nøgle virker igen! Jeg spammede min udlejer med beskeder, indtil han ikke gad høre på mig mere, og fik den fixet! Så det er godt!
Mine dage efter far tog hjem har været ret stille og rolige. Har bla været i biografen og se Gravity på verdens største 3D skærm, så har jeg arbejdet, og mødtes med min danske veninde Nanna. Igår (onsdag) arbejdede jeg fra kl 08 til 15, hvilket var en laaaang dag. Min kollega Maria og hendes veninde var inde og få frokost og blev så hængende til efter jeg fik fri. Hendes veninde tog så videre, også bestemte Maria og jeg os så for yderligere at blive hængende for så at få aftensmad. Det er et skønt sted at hænge ud, og specielt når man selv arbejder der og nemlig kender dem der er på arbejde. Maria og jeg fik burger-sliders, hvilket smagte vanvittigt, også fik jeg frikadeller efter. Mmmh! Og selvfølgelig sammen med nogle Carlsberg. Omkring kl 8 om aftenen var jeg virkelig træt og tog derfor hjem, efter at have tilbragt 12 timer på Akvavit. Jaaa, jeg kan godt lide det sted.... I dag har jeg fri, så her til formiddag har jeg været ved Bondi Beach, også skal jeg i aften mødes med min anden kollega, Isabella til lidt hyggeøl. Næste vagt er så i morgen aften sammen med Chris, hvilket også bare bliver sjov og ballade.
Der er jo nu næsten 2 uger til at jeg skal videre.... Hvilket jeg ikke rigtig har lyst til, men puh hvor jeg så alligevel også glæder mig... Tiden flyver bare afsted. Vil ikke væk fra min by og alt den indeholder!
- comments
Dad Top at du har løst sagen med adgang til din lejlighed. Og fedt at du og kollegerne både kan arbejde og chille ved Akvavit. Ida og jeg så at jeres arbejdsmiljø og stemning var helt speciel - og jeg kunne godt finde på at flyve 24 timer for at smage deres sindsygt lækre retter og gode udvalg af beers...... KogK