Yaay, så er jeg i San Diego

Som sagt så var det en lang tur hertil, men hostlet er virkelig fint, og jeg er endt i det TOTALE hippie-place. I kan selv tjekke billedet ud af hostlet. Haha. Det er som sagt et område nede ved stranden, lidt ude for downtown. Her virker meget stille og roligt -hippie agtigt - og jeg får lidt en følelse af at være i Byron Bay. Og hvis i kan huske det, var BB mit ynglings sted på østkysten, så det er ikke helt dårligt. Da jeg ankom var den en 11 tiden, så jeg hoppede med hoved i seng, og op til en hel dag i SD om torsdagen.

Da jeg stod op om torsdagen, var den kraftige hovedpine tilbage. Jeg har nogle perioder engang imellem, hvor jeg har meget kraftig hovedpine, men den var virkelig slem den her. Og jeg er ikke længere så vild med at tage hovedpine-piller, så jeg plejer bare at drikke en masse vand og ligge i min seng. Dog havde jeg absolut ingen planer om at bruge endnu en dag i min seng, så jeg hoppede i tøjet, og gik ned til receptionen for at finde ud af hvordan jeg kom downtown med bus. Det lød forholdsvis nemt, og det var det bestemt også. Så efter små 45 minutter med bus var jeg i downtown. Det var lidt sjovt, for jeg havde hverken noget kort, eller NOGEN som helst ide om hvad der var at se i SD, eller hvor man skulle gå hen i downtown. Så jeg stod bare af et sted, hvor jeg tænkte: "ej, det ser da egentlig fint nok ud". Jeg hoppede så af et godt sted, for jeg kunne lige nå at løbe ind i et shopping-center inden regnen kom.... Ja, hvor uheldig kan jeg være.... Jeg havde lagt mærke til at jeg i bussen, havde set et Museum of Contemporary Art, og da jeg havde gået i cirkler i shopping centeret, tænkte jeg at det ville være en god ide at tage i museum på. For det første fordi jeg havde ingen ide om hvor jeg skulle gå hen, og for det andet fordi det regnede... Jeg hoppede udenfor igen, købte en Starbucks, og gik så ned til museet.

Da jeg kom til museet fik jeg fri adgang, wuhuu, og gik så ind. Det var MEGET mindre end jeg lige havde regnet med - bestod kun af 2 rum, haha - men det var spændende nok, og jeg fik tiden til at gå. Også et sted indendøre, når det nu regnede udenfor... Efter en lille time derinde, tænkte jeg at jeg ville tage tilbage til Ocean Beach igen, da min hovedpine nu var pænt ulidelig. Jeg hoppede med bussen igen og blev bragt tilbage til mit hostel. Resten af eftermiddagen blev brugt på at ligge i min seng og prøve at dræbe hovedpinen og kigge på lejligheder i KBH.

Nu er det nu fredag, og jeg sidder på Starbucks - hvor internettet er meget bedre, samt jeg er 3 meter fra en kop kaffe - og venter på at jeg om en lille time bliver hentet af en shuttle bus og bragt direkte til mit hostel i LA.

Jeg har faktisk allerede en Greyhound bus billet (til 8 dollars, hehe), men da jeg nu er blevet SÅ mega rejsevant, begyndte jeg at tænke på priserne i taxa, til og fra hostelsne til Greyhound busstoppet. Jeg vidste også at dette hostel i SD har en ordning, hvor der er en shuttle der henter folk her fra, og dropper dem af hos de forskellige hostels i LA, til 40 bucks. Ud fra mine udregninger, af kun taxa, ville jeg faktisk spare omkring 40-50 dollars ved at skide på min 8 dollars Greyhound, og bestille den shuttle. SÅ det har jeg været så fornuftig at gøre - samt er det jo ren luksus at jeg bliver bragt direkte til mit hostel i LA, uden alt det Greyhound fis, med alle de unødvendige stop på vejen. Så jeg er meget glad. Det gør det hele meget lettere for mig, samt jeg sparer vildt meget. Jeg er så dygtig..

Jeg ankommer så til LA engang i eftermiddag, og har så 2 fulde dage i LA, indtil jeg smider alt mit lort (ja, engang kaldte jeg det min baggage eller rygsæk, men nu kalder jeg det lort, fordi jeg er SÅ træt af at bære rundt på det hele tiden...) ind i en shuttle bus, også er jeg sku på vej ud i lufthavnen, for at flyve hjem.

Jeg er allerede begyndt at få sommerfugle i maven, der bare vokser sig større og større for hver dag der går, og hver gang jeg tænker på at jeg skal hjem. GLÆDER MIG VANVITTIGT

Mange mange krammere fra overskyet San Diego, og så ses vi snart! Kan ikke vente med at se min savnede familie og min kære Caro i lufthavnen, om bare nogle få dage