Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en meget varm men dog temmelig luksus bustur fra Guatemala (kun fem mennesker i minibussen), ankom vi søndag d. 9/2 til El Salvador og den lille surfer-landsby El Tunco.
Efter en lækker græsk frokost, tog vi direkte på stranden, da der var enormt varmt.
Mandag var vi tidligt oppe og startede dagen med surflektioner. Resten af dagen tilbragte vi på stranden med solbadning og surf. Boardet fra tidligere havde vi hele dagen, så der blev forsøgt med surf på egen hånd - hvilket må siges at være en del sværere end med instruktør, da instruktøren giver en det nødvendige skub, mens man her selv skal padle på livet løs for at fange en god bølge.
Den efterfølgendes dags program var noget nær det samme; en hel dag med surf og solbadning.
Mangel på talent og store bølger medførte dog en del skavanker, heriblandt blødende knæ og en bule i hovedet. Men op at stå kom vi da - næsten i hvert fald.. Om aftenen skulle vi fejre Mario, en vi mødte på vores hostel, da han havde fødselsdag dagen efter. Vi startede med kortspil og hygge hjemme på vores hostel, for så senere at tage til "open-mike" på en af byens barer. Da der tilsyneladende ikke var nogle der havde noget at sige i mikrofonen, endte stedets ejer med at stå og spille heavy rock en hel aften. Kønt lød det ikke, men en god aften var det dog.
Da El Tunco som sagt er en lille surfer-landsby, er der ikke meget at lave udover at tilbringe tiden på stranden, men det er bestemt heller ikke tosset! Efter et par dejlige og afslappende dage, drog vi videre mod hovedstaden San Salvador. Da humøret ikke lige var til storby-vandring, valgte vi at tage en afslappende dag med biograftur og god middag.
I morgen drager vi videre mod Nicaragua.
Ps. Hvis I har lyst, skal I vaere mere end velkomne til at kommentere, vi ville elske at hoere fra jer.
- comments
Lene Ullegård Hej I to !! Som altid elsker vi at læse jeres blog og se de gode billeder , det gør dog at vi får endnu mere lyst til at rejse. Nå vi må lære lidt mere spansk først. Far øver sig hver dag. Send en mail til Jette P. med jeres blog for hun vil gerne følge jer!! Fortsat god rejse og pas på jer selv. ( [email protected]
Astrid Hej I nomader, jeres blog bliver regelmæssigt læst .. endog i Tyskland. Af og til kæmper jeg med de danske sprog, men jeg anstrenger mig til at følge med :-) Tak for alle de spændende beskrivelser og billeder! Knus Astrid (fra Tyskland)