Jeps, siden sidst har der vaeret gang i den! Sine og jeg er ankommet til Moshi, hvor vi skal vaere de naeste to uger.

Inden vi tog fra Dar es salaam, matte jeg paa hospitalet for at faa behandlet en omgang madforgiftning. Det var lidt af en oplevelse i sig selv: Ingen desinfektion paa gangene, ingen computere i adminstrationen, ingen toiletpapir paa toiletterne og ingen tavshedspligt laegerne i mellem. Det er et system, der er saa langt fra det, vi kender hjemme fra, men nu er det provet, og forhabentlig var det forste og sidste gang.

For at komme til Moshi, der ligger langere inde i landet, korte vi ca. 8 timer i bus. Da vi ankom til volenteerhouse blev vi rigtig overraskede. Her er saa hyggeligt og paent. Naturen er storslaaet med gronne marker og bjergene i baggrunden. Her er fred og ro, og de lokale virker mere trovardige, end hvad vi forhen har vaeret vant til.

Vi er startet paa nye projekter. Nogle er kommet paa primary skoler, nogle hjaelper handicappede born, og Sine, Maja og jeg arbejder i en skov, hvor vi hjalper medarbejderne med at plante traeer, lave naturpapir og omplante. Det er saa hyggeligt, og vores nye kollega, Oscar, virker til at saette pris paa, at vi er der. Go' kollega, ham Oscar.

For at ikke alt skal gaa op i arbejde - hvilket det faktisk langt fra gor - var vi paa en tur i gaar, hvor vi for alvor fik vandrestovlerne afprovet. Vi trekkede for foden af Kilimanjaro, hvor vi saa vandfald og natur, der var helt unik. Dagen blev sluttet af med, at vi hoppede ned ad et 9 m. hojt vandfald - det var satme vildt, og ved ikke engang om BS kunne staa distancen?

For mit vedkommende venter bestigningen af Kilimanjaro forude, saa jeg er ved at have lidt kriller i maven. Giver et kald, hvis jeg kommer ned :)

Vi nyder begge at vaere her, saa det at tage en maaned mere virker ikke afskraekkende laengere.

Vi ses alle sammen :)

Knus Sine og Sofie