Profile
Blog
Photos
Videos
I mandags blev vi spurgt om vi var interesseret i at tage med de lokale fiskere ud for at night-fiske. Det var ikke som sådan en arrangeret tur for os, for det hele foregik på deres egen måde. Vi var heldige at vi måtte komme med og se hvordan sådan noget foregår. De lokale mænd gør det hver eneste nat. Igår (torsdag) kom dagen så. Vi var ude ved havnen kl 17.00 og gik så ombord på den store træbåd. Det var sådan en rigtig fiske båd, hvor alle fiskene bliver hældt ned i sådan et rum nedenunder. De fisker med kæmpe net og igennem samarbejde trækker de så nettet ind igen via håndkraft. Det var virkelig en oplevelse at se det. Vi sejlede i mange timer ud i længere og længere ud i ingenting :-) der var fuldstændig mørkt, så vi kunne se den klare stjernehimmel så tydeligt. Det var så flot. Da kl var omkring 00. holdte båden stille for første gang og der skulle vi så sove en times tid. Så der lå vi. 8 hvide mennesker og 30 lokale. Vi lå ovenpå fiskenet og det var bare autentisk. Vi lå og kiggede på alle stjernerne og faldt endelig i søvn. Vi sov måske 15 min før en af vores guides råbte "DOLPHINS!!" Og vi vågnede alle hurtigere end nogen sinde :-) jeg nåede ikke at se dem, men jeg kunne høre den der lyd de siger når de sprøjter vand op. Jeg ærgrede mig selvfølgelig, men var egentlig total glad for at jeg havde hørt alle deres lydene og så skikkene. Vi sejlede så videre omkring kl 01 og så skete det mest fantastiske nogen sinde. Da kl var omkring 02 råbte de igen delfiner, delfiner!!! Og denne gang så jeg dem. Der var måske 50!!!!! Fiskerbåden er jo sådan i vandhøjde, altså ikke sådan en høj en, så vi var jo på samme niveau som alle delfinerne. De var måske 1-2 meter fra os. De både hoppede i vandet og de svømmere også bare rundt om båden. En af vores guider lyste ned i vandet så vi kunne se dem der. Har aldrig oplevet noget ligende. En af mine største drømme gik i opfyldelse!!!
De fuldte efter båden i en times tid og så begyndte fiskerne at skræmme den væk. De vil ikke have delfiner der, fordi de skræmmer fiskene væk. Men de kunne vidst godt se hvor imponerede vi alle var, så de fik lov til at blive lidt tid.
Vi sejlede ind igen ved 06 tiden og vi var helt hjemme omkring kl 08. Så vi spiste noget morgenmad, gik i bad og så bare i seng. Alt vores tøj fra turen er sendt til vask, for det lugtede godt nok :-) det var en super fed oplevelse. Og selvom vi næsten ikke sov og de sidste timer var lidt lange, så er jeg glad for at vi tog med.
Vi betalte 25.000 shilling for turen, hvilket svarer til omkring 100 kr. Det skulle vi betale fordi fiskerne jo har skulle bede nogle af de andre fiskere om at blive hjemme, så der var plads til os.
Den anden halvdel af gruppe skal på næste torsdag, men de har fået at vide at de ikke skal forvente at se delfiner, fordi det åbenbart er sjælendt at de er der. Ham vores guide har været med 8 gange og han havde aldrig set delfiner før. Så vi har været så sindssygt heldige. Fra nu af er 17 mit nye yndlingstal :-)
Ps. Billedet har jeg ikke taget. Men man skal vælge et billede før man kan udloade indlæg og d jeg ikke lige har fået lagt billeder på den nye iPad, så måtte jeg bare vælge et fra kilroys bibliotek. :-)
- comments
Fam. Toft Hej Simone Hvor er det dejligt at vi kan følge med i dit eventyr tak for det. Hvor er du heldig at få sådan en oplevelse med delfinerne :-) .Vi tænker meget på dig og ønsker dig en forsat dejlig tur Hilsen Fra os alle i Holme-olstrup.
conny Hej Simone. Spændende at læse om din fisketur. Det må godt nok have været en oplevelse at se alle de delfiner. Det er dejligt at vi kan følge med på din rejse. Ha' en fortsat god tur. Hilsen fra Morfar og Conny