Profile
Blog
Photos
Videos
Længe siden denne blog er opdateret, men jeg må tilstå at tiden at gået med arbejde, hverdag og ikke meget andet.
Jeg havde som bekendt mit housekeepingjob på lond island, som vist sig at være et yderst fordelagtigt job. Jeg var kun casual, og dermed ikke sikret noget arbejde overhovedet, til gengæld fik jeg så en løn på 25,05$ i timen når jeg var på arbejde. Jeg havde én uge hvor jeg kun havde 3 vagter, ellers havde jeg 4-6 vagter hver uge, hvilket resulterede i en formidal løn. Skatten som backpacker er 29%, som man får refunderet ved hjemrejse.
En anden fordel ved jobbet, var at jeg fik lært en del lokale australiere at kende. Her fik jeg lært lidt om deres værdier, holdninger og traditioner. Hovedsageligt arbejdede jeg sammen med:
Christopher, 23 år, kun taget high school, opvokset hos bedsteforældre da alkoholikerorældre, tror ikke på uddannelse, men istedet at man kan blive ALT bare man har lyst og er naturtalent, ingen traditioner da manglende familie, sjov gut og yderst tatoveret.
Christyne: 54 år, været housekeeper hele liver, drømmer mest om at være aktiehandler hvilket hun dyrker i sin fritid, familiemenneske, masser af traditioner og gode fortællinger, forsøgte at få mig afsat til hendes 29årige søn, fin dame.
Der var selvfølgelig også mange andre fine menneske på arbejdet, og jeg har fået nogle gode kontakter til hvis/når jeg rammer Australiens østkyst igen.
Jeg mødte danske Ane og boede med hende i alt to mdr. Først på Magnums hostel, hvor vi nåede at få bedbugs (små klamme sataner der bider en når man sover, og er svære at slippe af med, minder om lus bortset fra de bor i ens seng og tøj, ikke på kroppen) 2 dage før vi skulle flytte ud. Herefter fik vi flyttet ind i et rækkehus, hvor vi delte et værelse på små 10 kvm. I resten af af huset var der delekøkken og -stue, som vi delte med to irske søstre Elaine (29) og Barbara (31). Det var nogle gode mennesker jeg boede med, og jeg havde en fornøjelig måned der. Jeg fik også prøvet Airlie Beachs byliv nogle gange. Det var en fornøjelse, da det nu engang er Airlie Beachs specialitet.
Jeg er under tiden blevet kærester med min rejsemakker Mads, som imens jeg var i Airlie Beach var i Cairns for at opleve området og prøve det berømte frugtplukning (mangoer) i Ayr. ØV siger han, til Ayr. Efter 3 uger der flygtede han så til Airlie Beach for at være i nærheden af mig nogle dage, og d. 5/12 tog vi til Brisbane. I Brisbane havde vi tre skønne og lidt køligere dage, med en helt suveræn Musekoncert! Det gør koncerterne lidt unikke når det fregår på så store stadier og i udlandet.
D. 9/12 fløj vi til Melbourne og brugte tre dage der, delvist alene og sammen med danske Amalie, Vi fik set lidt museer og næsten amerikanske Oprah, da hun valgte at kigge forbi Melbourne en af dagene. d. 13/12 tog Ma og jeg til Daylesford (90 minutter fra Melbourne), for at dyrke noget WWOOFing. WWOOF = Willing Workers On Organic Farms, og er 4-5 timers arbejde dagligt, mod kost og logi. VI havde fundet plads hos en Sam på 64 år der lød yderst interessant. Godt nok ventede der et sted uden installeret el og vand og med komposttoiletter, men til gengæld hentede vi vand fra god kilde og yoga og didgeridootimer til fritiden. VI ankom mandag aften, og inden tirsdag formiddag gik det op for mig hvor dybt mandschauvistisk og selvoptaget han var. Sam holdt af at holde timelange taler om hans liv og oplevelser, nævne det samme mange mange gange, ikke spørge ind til noget om hvem vi var, straks konkludere at Simone var kvinde og kunne derfor stå for alt der hed oprydning, opvask, madlavnng, rengøring osv, mens Mads kunne få lov til at bore, whippesnippe, og andet mande arbejde (/det sjove arbjede). Han spurgte til tider ind til Mads (som er 19 år, lige kommet ud af gym og derfor begrænset livserfaring), om hans liv derhjemme, tilbød ham at lære at spille didgeridoo, guitar osv. VI kom mandag, og torsdag stillede han endelig mig der første spørgsmål: How often do you poo? Dette gjorde bestemt ikke stemningen bedre, da det så afgjort ikke er noget han får at vide. Alt i alt en semidårlig oplevelse, så d. 21 (2 dage før planlagt) valgte vi at stikke af, og sidder nu på Daylesford Library, venter på bus og tog tilbage til Melbourne, lidt våde og meget klamt lugtende efter ikke at have været i bad i en uge. Øv, men længe leve den moderne ligestillede (nogen steder) verden!
God jul og godt nytår :)
- comments