Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg nået Fraser Island/Hervey Bay! Men inden jeg når så langt, så starter vi med hvad der er sket siden sidst.
Tirsdag d. 31/8 overtog Ida og jeg autocamperen - den er så mega sej og blomstret! Den laver godt nok sjove lyde når den skal startes og til og med 3. gear, men vi er ved at være vant til det, og mistænker den ikke længere for konstant at gå i stykker. Det viste sig at blive frygtelig dyrt med forsikring hvis uansvarlige mennesker under 21 (Ida) skulle have tilladelse til at køre i den, så efter hurtigt møde valgte vi at spare pengene og kun jeg skulle køre i viduneret. Efter afhentning af camper, hentede vi Lene og bagage på hostel, og satte derefter kursen mod Port Douglas. Det tog et øjeblik at vænne sig til kørsel i venstre side, men efter en halv times tid blev jeg rimelig sikker i både rundkørsler, trafiklys osv. Vi nåede Port Douglas ved middagstid, gik rundt i byen på jagt efter is og andre gode sager. Det er en meget smuk by, men man fornemmede meget hurtigt at byen levede af turisme, gerne af den lidt højere klasse end backpackers. Vi nåede hjem ved 6tiden, smed Lene af med store kram og farvel, blev overrasket over det pludselige mørke, fandt en Subway (jeg er ved at udvikle en afhængighed til det sted - det er bare for godt!) og turens hidtil dyreste campplads til 32 dollars med strøm. Det regnede, klokken var mange og vi ville bare have et sted at sove.
Onsdag (1/9) kørte vi op igennem Tablelands, i jagten på Savannah Way, som vi desværre aldrig nåede ud på, der var bare for langt. Efter en lang køretur nåede vi Innisfail ved 4tiden, hvor vi ville en tur i Woolworth og shoppe ind til aftensmad. Denne tur blev lidt for spændende, idet en mand hamrede løs på kundevogne (vist i forsøg på at rette dem ud), blev uopmærksom da to yderst velskabte tøser (Ida og jeg) kom gående forbi, hammeren røg ud af hammeren og ind i min højre pegefinger. Først frygtede vi den var brækket, men den viste sig heldigvis "kun" at være en slem forstuvning. Efter at have handlet og fundet campplads bandt Ida fint min finger til næste finger i rækken for at holde den i ro. Av av! EN del mere spænding den dag end regnet med.
Torsdag (2/9) nåede vi tidligt på dagen Mission Beach. Vi får 10% rabat på Top Tourists camppladser, så den forsøgte vi os ved, men følte os hurtigt taget ved næsen med meddelelsen om 32 dollars pr nat UDEN strøm! VI kørte 50 meter videre og fik en plads tættere på vandet til 19 dollars med strøm. Efter en lang dag ved stranden, Ida tanker op med strandtimer, og jeg får sovet læst og forsøger ikke at kede mig når de første par timer er gået, fejrede vi at have sparet penge på campplads og bilforsikring og spiste ude. Vi trængte til en dag uden dårlig(/billig backpackermad. Der kom skydivere dalende ned fra himlen hele to gange i løbet af dagen, og jeg glæder mig nu virkelig til mit spring, som jeg satser på i Byron Bay.
Fredag (3/9) stod vi tidligt op og kørte mod Townsville, hvor vi nåede en færge til Magnetic Island kl 10:30. PÅ Magnetic Island lejede vi en af deres topløs biler (nærmest ombyggede golfbiler), med sæder i lilla velour, billede af Barbie og skrift der matchede nydeligt. Vi var virkelig et syn! I denne fine "bil" fræsede vi Magnetic Island rundt og å diverse strande, "byer" og seværdigheder. VI var koalaspotting-walk, hvilket vite sig at være en stor succes. Det var en virkelig fed oplevelse da vi spottede den "vilde" koala sidde i et træ og kigge nysgerrigt og gnaskende ned. Juhu! Det slår SÅ meget dem i Zoo! Vi fik også set ROckwallabys, som var utroligt nuttede Ida sad virkelig stille i like 10 minutter i håbet om en kom og hoppede op, men uden held. De var ikke synderligt sky, men dog heller ikke til at ae. Vi kørte igennem Townsville, som er den hyggeligste by jeg længe har set. Jeg belv helt tosset med deres The Strand-område.
Lørdag og søndag (4+5/9) brugte vi i Airlie Beach. Lørdag ankom vi om eftermiddagen og fik snuset rundt i byen, fundet en campplads, og blev overrasket over at møde et engelsk par vi havde mødt oppe i Yungaburra. Der var lang ventetid ved kogepladerne, så aftensmaden endte på sandwich med vin til. Ida havde booket sig ind til en tur til Whitsundays øgruppen næste dag, så hun gik tidligt i seng, hvorpå jeg sad oppe og snakkede med det engelske par. Pludselig dukkede en treekangaroo op og sad længe og blot så nuttet ud oppe i toppen af køkenet. efter en halv times tid gik det op for os at den var med unge - nååååh hvor nuser! Det næste øjeblik hører vi et klask og ser at ungen er faldet de like 2 meter ned på jorden. Først tror vi den er skadet, men den viser hurtigt gode livstegn, og vi udnytter det til at få closeup-billeder af kræet. Det viser sig nu at Treekangaroos er utroligt dumme dyr, og det tog moderen mindst 10 minutter at finde ud af at kravle ned igen og finde ungen. Lidt sødt, men også enormt dumt.
Søndag tog IDa på Whitsundays-øerne, hvilket jeg valgte at spring over da vejrudsigten lovede masser af skyer og regn, plus mit sind og hud ikke lige kunne klare flere strandture. Jeg tog istedet en skøn 10,4 km-rute i Conway Nationalpark, besteg Mount Rooper, så min første kænguru der ikke var et roadkill, en guana, fik mit ønskede billede af en kakadue - ja generelt nød jeg turen, og endnu mere at få rørt kroppen ordenligt.
Efter turen er mine See by Chloé-sandaler nok snart ved at give op. Det er jeg ret ked af, selvom jeg vidste at deres tid snart var omme. Jeg overvejer stærkt at smide al værdighed og forsøg-på-lækker-backpacker overbord og investere i et par ECCO-sandaler. Ida mener at hun vil kampmobbe mig og kalde mig nørd hvis jeg gør det. Er det nørdet at gå i ECCO?
Mandag tog vi hele vejen fra Airlie Beach til Hervey Bay, hvilket bød på en køretur på lidt over 900 kilometer. Vi klarede køreturen virkelig godt og følte os ekstremt seje, danish-dynamite og vikingeagtige da vi ankom hel skindede kl 19:17. Vi fandt vores campplads og booket os på en tur til Fraser Island næste dag, med pickup kl 6.00. VI opgav aftensmad, og spiste istedet en omgang cereals, fandt vores tandbørste og kl 2 sov vi meget tungt.
Tirsdag (idag 7/9) blev vi hentet til Fraser. Med masser af ventetid, færgetid ventetid og mere ventetid, kørte vores 4WD-truck endelig afsted kl ca 8.30. Sikke en tur! For det første var sandet virkelig råt at køre i, med masser af bumpeture, vild natur og gode guides. Et område jeg nødigt selv ville begive mig ud i at køre. Af højdeunter på turen skal jeg jeg nævne Eli Creek Utrolig smukt område, jeg er helt forelsket til op over begge ører), The Pinnacles (SMukke Coffee sten/sand-klipper i helt utrolige snadfarveskift, 72forskellige nuancer siger rygtet), og Lake Mackenzie (krystalklart vand, lækkert sand, men lidt for strandagtigt). Vi så på denne tur både dingo, havørn og slange af nye dyr. Overall var det en utrolig flot tur på Fraser Island, hvor jeg sagtens kunne have brugt flere dage - jeg tror jeg er lidt forelsket i den ø.
- comments