Profile
Blog
Photos
Videos
Så sidder jeg på internettet på min sidste dag i Melbourne. I Morgen går turen videre, og det er da både lidt trist, men bestemt også vildt spædende.
Jeg har nu tilbragt ca. 2,5 måned i Melbourne, og her har jeg nok de bedste venner jeg kommer til at finde i Australien. Her er folk jeg har rejst med i mere end 4 måneder nu, og det bliver selvfølgelig trist at sige farvel til nogle tætte venskaber og fantastiske mennesker, som man ikke ved om man kommer til at se igen. Så i aften er selvfølgelig planlagt med hygge med de nærmeste venner. Der skal laves god mad, og drikkes billig vin.
Men det er som sagt farvel til Melbourne, og ikke mindst den lille del af Melbourne kaldet St. kilda, som har været mit fantastiske hjem de sidste 2 måneder. Lad mig fortælle om St. Kilda! Det er lige ud til stranden, fyldt med park områder, og over alt er der palmer. St. Kilda er en by, som nok indeholder mindst ligeså mange folk fra resten af verden, som der er folk fra Australien. Det er et smukt og fantastisk sted spækket med caféer, kulturliv, koncerter, festivaller og et afslappet sted med plads til at være anderledes. Det er en lille by, som jeg har været utrolig stolt af at kunne kalde mit hjem i de sidste 2 måneder.
Jeg har oplevet meget i den tid jeg har været i Melbourne, og meget af det har i allerede kunne læse, men mest af alt er det menneskerne, der har gjort denne by så fantastisk. Men nu er det ved at være tid til at komme videre, og glæder mig bestemt også til at komme videre, og virkelig komme ud opleve noget mere af Australien og New Zealand.
I morgen vil turen så gå videre, og det starter tidligt i morgen kl 7.30, hvor jeg bliver samlet op. Herfra går turen så til Great ocean road og derefter ud i outbacken, og Australiens røde centrum. Det er jo ved at blive lidt køligere her(ca. 18-23 grader ), så vil tage videre til de 30 grader igen. Her skal jeg ud og sove i telt i ørkenen, og ellers ud og se en masse fantastiske ting - bl.a. Ayers rock, som de fleste nok har hørt om.
Farvel til Melbourne hej til nye fede oplevelser!
- comments