Dagen kom hvor turen skulle gå videre fra Sydney. Vi havde planlagt at køre mod Melbourne og finde alle de bedste steder på vejen. Nicole - en pige fra Schweiz - havde en bil, og denne kørte vi alle 3 i - Susen( fra forrige roadtrip), Nicole og jeg. At sove ville nok blive lidt trængt i en person bil, men det tog vi ikke ilde op.

Turen gik en dag i starten a Februar kl 4 om eftermiddagen. Der var ikke tid til meget den første dag. Der blev kørt og spist, og vi valgte at sove i Wombarra en lille by ved vandet og med en tilhørende rockpool.

Alle første dag larmede udstødning alarmerende meget, og vi kørte en tur forbi en mekaniker i Wollongong. Mens udstødning blev fikset gik vi os en tur rundt i byen, og ved stranden. 2 timer efter var bilen endnu engang klar, og vi kørte videre til det største budisme tempel i Australien - Nien Tien Tempel. Et rigtig flot og idyllisk sted. Det var ikke tilladt at tage billeder indenfor, hvilket var synd, da det var utrolig flot. Efter templet kørte vi videre sydpå mod Kiama, hvor vi tilbragte et par timer på stranden. Vores næste stop blev stedet hvor natten skulle tilbringes. Dette blev Callala beach ved Jervis bay. En utrolig flot strand mødte os her, og det var et utrolig flot sted at tilbringe natten.

Næste morgen var vi klar igen, og kunne starte dagen med en svømmetur før turen gik videre. Vi valgte at køre til "Murramaran aboriginal area", hvor vi gik en route igennem de tætte buske, og de smalle stier. Her blev der både set kænguruer, edderkopper af spændende størrelse og slanger. Naturen der var utrolig flot, lige op ad stranden, og der var ingen mennesker at se i miles omkreds. Efter kørte vi videre og finde et sted at sove - vi fandt et sted kaldet "Mystery bay".

Næste morgen vågnede vi op med udsigten til stranden, som vi ikke havde mulighed for at se dagen før, da det var for mørkt. Stranden var smuk, og vandet utrolig klart. Der var også en grotte ude i vandet, som jeg valgte at kravle ud til på sten i vandet, og en lille svømmetur. Inde i grotten var det utrolig flot. Derefter kørte vi videre til Mumba falls. Et sted som ved første øjekast virkede som alle andre vandfald, men vi mødte en familie, som var der. De fortalte hvordan man kunne bruge vandfaldet som rutsjebane, og hoppe fra en klippe ned i vandet. Dette gjorde stedet en del mere interessant. Efter dette kørte vi videre til Merimbula, hvor vi sov.

Efter en god søvn kørte vi næste dag videre til to stedet tæt på hinanden Pinnacles og Haycock point. Begge steder med flot natur, og specielle klippeformationer. Derudover var der også en kængurumor med sin lille unge i pungen. Efter dette blev det til nogle småstop før vi kørte over grænsen til Vicotria! Kort efter grænsen stoppede vi i Croajingolong National Park, hvor vi vandrede til "Genoa peak". En stejl, men sjov tur op på toppen af en klippe, hvor vi blev belønnet med en 360 graders udsigt over nationalparken. Vi kørte derefter videre til Mallacoota, hvor vi sov.

Vi kørte videre næste dag, og vores første stop blev "Gipsy Point", som var et utrolig stille og idyllisk sted omringet af en flot natur. Vi kørte derefter videre til nogle forskellige regnskove vi gik ture. Denne gang med en hængebro, og fik da også set en slange. Efter dette kørte vi til Marlo, hvor vi spiste aftensmad og sov.

Næste dag havde vi forberedt os på en tur i Snowy River National Park, så vi var tidligt oppe og klar! Ruten igennem Snowy River var 6 timer. Der var ingen benzin tanke på vejen, og radioforbindelsen mistede vi meget hurtigt efter vi kørte ind i parken. I starten var det rigtig flot natur, men mindede på mange måder om mange andre national parker, som vi havde set. Efter et par timers kørsel blev det dog langt mere ekstraordinært, og noget helt andet end hvad jeg tidligere havde set. Vi var kommet op i bjergene - her var det meget tørt, og omringet af bjerge og skove. Vejene blev til små slingrende grusveje. Vi stoppede flere steder for at se den flotte udsigt, og se gamle broer osv. Efter at have krydset en kendt bro, blev grusvejene endnu smallere - selvom man ikke troede muligt. Vi kørte nu på en gammel gedesti, som var 2 vejet, men der var bestemt ikke plads til mere end en bil på vejen, og turen var med en udsigt ud over kanten af bjerget. Kunne nogle små stop, hvor vejene blev breder gjorde det muligt for biler at passere hinanden. Vi var kommet et godt stykke over halvvejs, da vi så et skilt som reklamerede med kolde drinks og snacks. Vi tøvede ikke længe med at køre ind! Det lignede rent ud sagt en losseplads af skrammel og gamle biler, og det lignede ikke et sted, hvor nogen boede. Men det gjorde Dave! Han kom straks hen til os med sin hun, da han så os, og de stank begge langt væk. Dave var dog ufattelig flink, og han startede med at give os en gratis øl, på trods af hans job var at sælge dem. Han havde derudover noget han ville vise os i hans "hus". Hans hus var så rodet og fyldt med fluer at de færreste mennesker kunne leve her. Det var dog stadig et ekstraordinært sted og Dave havde en helt speciel personlighed. Han havde en babykænguru i hans hus. Han havde fundet den i den døde moderes pung, og han havde taget den til sig. Om natten sov den i hans seng. Vi fik lov til at give den mælk og holde den. Efter 2 timer hos Dave, hvor tiden fløj af sted, da han hele tiden havde noget han ville vise os, skulle vi videre. Vi valgte at købe et par cola'ere og noget chokolade, som han hæv ud af sit eget personlige køleskab. Dave var bestemt en person som gjorde et stort indtryk på mig på denne rejse! Det var ved at blive sent, og vi kørte videre til Lake Entrance, hvor vi sov.


Vi kørte næste dag videre mod en lille gammel by kaldet Walhalla. Her havde man engang fundet guld, og folk strømmede til byen. Nu var byen nærmest tom, og alle husene var stadig præget af det gamle look fra dengang. Det var meget idyllisk og og flot sted. Med et indbygger tal på under 50 person var det en meget stille by, hvor vi gik rundt, og lærte lidt om den australske goldrush historie. Vi kørte derefter videre til Terra Bulga National Park, hvor vi gik en tur før vi valgte at finde et sted for natten. Vi valgte at sove i port Welsh pool.

Vi stod tidligt op næste morgen, da vi havde planlagt en tur i Wilson Promontory National park, som er den mest populære national park i Vicoria. En national park helt ude ved kysten, med flotte strande og bjerge. Vi havde planlagt nogle gåture denne dag, og vores første gåtur var en 7 km gåtur op ad et bjerg. Her fra var udsigten helt fantastisk. Efter dette gik vi en lidt kortere tur i en eukalyptusskov. Det meste af dagen var brugt derefter, og vi kørte videre mod Phillip Island. Her ankom vi om aftenen, hvilket var det perfekte tidspunkt til at se pingviner komme op fra vandet, og vandre hen over stranden. Efter dette var det blevet sent, og vi fandt et sted at sove på øen.

Næste morgen kørte vi til et sted kaldet The Noobies på øen. Her var der udsigt til Seal Island, hvor der - som navnet afslører - skulle leve Sæler. Vi så dog desværre ingen da vi var der. Vi så dog flere pingviner helt tæt på i dagslys. Vi kiggede os herefter lidt omkring på den lille ø, og så gik turen ellers videre til Melbourne. Vi ankom fredag, og var klar til den første weekend i Melbourne.

Nu er jeg så i Melbourne, og har været her 2 uger, så skriver nok snart om tiden her også. Lige nu leder jeg efter arbejde, da jeg skal have tjent nogle penge igen. Om det bliver i Melbourne eller på en farm vides ikke endnu.