Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har nu pakket mine ting, og i dag går rejsen videre fra Sydney, og det har været 2 fantastiske uger. De første dage blev brugt med afslapning. Derudover blev det til mange gåture i centrum af Sydney, hvor der var masser at se. Jeg fik set Operahuset igen, Darling Habour, botanic garden, Manly beach og meget mere. Sydney er en utrolig stor, multikulturel, flot og fantastisk by, hvor der altid sker noget.
I Sydney valgte jeg også at arbejde lidt. Plan søgte ansigt til ansigt markedsfører, som skulle gå rundt i gaden, og få folk til at sponsorere børn i fattige lande. Jeg arbejde med dette i 5 dage, og det var bestemt interessant at prøve. Jeg havde dog brug for at rejse videre, og tjene flere penge til min rejse, og det blev derfor ikke til flere dage end 5.
Den 26. februar var det "Australian day" (national dag), og det blev fejret med manér. Hele dagen gik folk rundt i tøj med det Australske flag eller en tekst omkring Australien, og bilerne havde flag i vinduerne osv. Om aftenen tog jeg til Darling Habour, hvor der var både taler, koncerter, dans, stort show med både, og ikke mindst et større fyværkerishow end jeg nogensinde kunne have forstillet mig. Det var en helt igennem fantastisk aften, og det var fedt at se, hvor stolte australierne var over deres eget land.
Den 28. februar startede nytårs festivalen for det kinesiske nytår. Dette bliver fejret i Sydney, da der er utrolig mange kinesere bosat i Australien. Denne festival er en fejring af det kinesiske nytår, som er den 3. februar i år. Dette nytår bliver fejret med en 2 ugers festival, og det var bestemt interessant, at se de nogle af de forskellige ting, som der var til denne festival, og hvordan dette nytår bliver fejret.
Min planer var egentlig at tage til New Zealand efter Sydney, men disse planer er nu ændret. Jeg mødte nogle venner, som kører til Melbourne i deres egen campervan og personbil, og har valgt at rejse videre med dem. Efter Melbourne kalder arbejdet dog, og jeg vil finde farmarbejde uden for Melbourne, men nu: roadtrip!!
- comments